Fremtidens printede elektronik trykkes på cirkulær folie og med biobaseret lim og blæk
Nu får virksomheder adgang til ekspertise og pilotfaciliteter på tværs af Europa, som kan revolutionere den cirkulære økonomi i fremstillingsindustrien.
Biobaseret plast skal erstatte plast fra fossile kilder. For at sætte skub i udviklingen har 33 europæiske virksomheder, vidensinstitutter og universiteter allieret sig. Målet er en cirkulær fremstillingsindustri, og Teknologisk Institut er en af partnerne.
Projektet er nu nået så langt, at virksomheder inviteres til at deltage i udviklingen af fremtidens biobaserede plast og biobaseret printet elektronik.
– I BIOMAC-projektet udvikler partnerne nye biobaserede polymermaterialer baseret på nanoteknologi. På Teknologisk Institut hjælper vi virksomheder med at udnytte potentialet af printet elektronik. Her kan vi bruge de nye materialer i strækbare folier, som vi kan printe elektronikken på. Det gør det fx muligt at integrere sensorer i et sleeve, der måler muskelaktivitet for at forebygge kontorskader, forklarer Zachary Davis, sektionsleder på Teknologisk Institut.
Wearables i cirkulære kredsløb
Inden for printet elektronik vil partnerskabet også udvikle biobaseret lim og blæk baseret på nanokobber og nanosølv. Med de nye materialer kan Teknologisk Institut facilitere industriens innovation inden for wearables og smart products med fokus på cirkulær økonomi og grøn omstilling.
– Der er næsten ingen grænser for potentialet for printet elektronik: Fra sportstøj, der giver feedback om din performance til sensorer, der holder øje med diabetespatienters blodsukkerniveau. Eller pakkesporing, der ud over position også kan måle fugtighed, temperatur og rystelser. Derfor er der også mange gevinster at hente for både virksomheder og samfundet, når vi er klar med cirkulære løsninger inden for området, siger Zachary Davis.
Færre barrierer bringer biobaseret polymer på markedet
Printet elektronik er ét ud af fem fokusområder i BIOMAC. Hvert område har pilotlinjer i projektet, hvor eksperter på tværs af Europa udvikler de nye biobaserede materialer. De andre fire områder er: bilindustrien, landbruget, byggeri og fødevareemballage.
– Med BIOMAC vil vi reducere de eksisterende barrierer for at bringe biobaserede polymerer og nanomaterialer på markedet. Projektet skal desuden understøtte den europæiske bioøkonomi, fortæller Zachary Davis.
Pilotfaciliteter åbner for virksomheder
BIOMAC startede i 2022. Partnerne er nu nået så langt i projektet, at de kan invitere virksomheder til atbenytte deres pilotfaciliteter. Ved at stille partnernes ekspertise og udstyrtil rådighed vil BIOMAC øge virksomhedernes technology readiness level markant.På den måde er vejen til at få et biobaseret polymerprodukt på markedet kortere.
– Vores pilotfaciliteter egner sig især til SMV’er, der arbejder med biobaseret polymer og nanomaterialer. Virksomhederne får adgang til et helt økosystem. Netværket af partnere kan først og fremmest hjælpe med opskalering af biomaterialekoncepter gennem pilotlinjerne. Herefter vurderer vi regulering, sikkerhed, bæredygtighed, cirkularitet og markedspotentiale i forhold til det enkelte produkt, afslutter Zachary James Davis.
Interesserede virksomheder kan læse mere og tilmelde sig på: https://www.biomac-oitb.eu/en/static/open-call
Nøgleord
Kontakter
Kontakt: Zachary James Davis, sektionsleder på Teknologisk Institut. Mail: zjd@teknologisk.dk, tlf.: 7220 2507.
Billeder
Links
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Decentralt renseanlæg skal sætte tidligere ind mod miljøfarlige stoffer15.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt skal udvikle rensning af spildevand direkte ved forureningskilden frem for et renseanlæg. Derved reduceres den mængde spildevand, der skal renses betragteligt.
Testbygning af træ afprøver fremtidens byggematerialer12.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt test- og demonstrationsbyggeri af træ er på vej på Teknologisk Institut i Taastrup. Byggeriet skal demonstrere samt teste brugen af biobaserede byggematerialer, som kan bidrage til den grønne omstilling i byggeriet.
Dansk tekstilprojekt baner vej for genanvendelse af tøjaffald10.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny renseproces for brugt polyester og forbedret genanvendelsesteknologi til blandingstekstiler har et dansk tekstilprojekt banet vejen for øget genanvendelse af tøjaffald.
Ny app skal kortlægge problematiske altaner3.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut vil skabe et samlet overblik over forældede altaner, som kan være i nedstyrtningsfare. Ny app skal indsamle data samtidig med, at den kan fungere som tjekliste for rådgivere.
CO2 skal være råmateriale for fremtidens plastproduktion2.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt partnerskab skal udvikle kemiske processer, som kan omdanne CO2 til nye plastprodukter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum