Fremtidens Nivå Bymidte – mobilitet i en grøn forstad
29.5.2020 09:29:53 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse

Et enigt byråd har vedtaget den strategiske byudviklingsplan for Fremtidens Nivå Bymidte, hvor det på mange måder er ambitionen at byde velkommen til en fremtidssikret bymidte med klare grønne aftryk.
Næste skridt er at få vedtaget en lokalplan for etape 1 og et kommuneplantillæg om parkering. Inden lokalplanen kan sendes i høring, skal der vedtages en ny parkeringsnorm, så lokalplanen og udviklingsplanen harmonerer, fortæller borgmester Thomas Lykke Pedersen:
”Når vi skal planlægge en helt ny bymidte, skal vi nøje overveje det fremtidige behov for antallet af parkeringspladser, da de optager rigtig meget plads, som vi ellers kan bruge til at skabe en mere aktiv, levende og tryg by end i dag. Det er derfor en svær balancegang, hvor vi både skal gøre det let at komme til byen for at handle og som pendler, men samtidig undgå at store arealer står tomme det meste af døgnet. Det sidste er i mine øjne spild af dyr plads i Nivå”, siger Thomas Lykke Pedersen, som ser frem til at byrådet vedtager den nye parkeringsnorm inden sommerferien.
”I Plan-, Miljø- og Klimaudvalget har vi haft en meget grundig diskussion af behovet for parkeringspladser og hvordan vi bedst sikrer grøn mobilitet. Nivå Station er ikke - som fx Kokkedal - en knudepunkt-station og bruges fortrinsvis af lokale borgere. Behovet for pendlerpladser ved Nivå Station kan derfor efter alt at dømme opfyldes med de påtænkte 55 nye pendlerparkeringspladser på centersiden”, siger udvalgsformand Lars Simonsen og tilføjer:
”Hvis vi stiller krav om flere parkeringspladser, udhuler vi samtidig mulighederne for nye boliger, som ligger stationsnært og dermed attraktivt for borgere, som især vil anvende kollektiv transport. Samtidig synes jeg det er vigtigt at påpege, at parkeringspladserne i den nye bymidte bliver udnyttet bedre. Blandt andet fordi borgerne kommer til byen med forskellige behov og fordi kunderne udnytter dagligvarebutikkernes lange åbningstider jævnt over dagen”, slutter Lars Simonsen.
Flemming Rømer, formand for Infrastruktur- og Teknikudvalget, uddyber:
”Vi har planlagt en både grøn, effektiv og tilstrækkelig infrastruktur i den nye bymidte, hvor også cyklisterne får langt bedre muligheder for at komme til og fra. Som et af de få steder i landet indfører vi tilmed en parkeringsnorm for cykler, så der også bliver god plads til dem i bymidten– og ikke kun til bilerne. Dermed sikrer vi også, at trafikken samlet set glider bedre og mere sikkert – samtidig med vi forhåbentligt får endnu flere til at tage cyklen”.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Lars Simonsen (B) tlf. 27 36 56 68
Udvalgsformand Flemming Rømer (O) tlf. 22 21 25 96
Billeder

Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Aftale om byggeriet af kommunens to nye børnehuse er på plads15.1.2026 09:34:04 CET | Pressemeddelelse
Børn og voksne i Kokkedal og Fredensborg kan nu glæde sig til to nye børnehuse, hvor bæredygtighed og nye pædagogiske principper for indretning følges ad
Ny pulje på 250.000 kr. til aktiviteter i bymidterne13.1.2026 08:21:02 CET | Pressemeddelelse
Byrådet ønsker mere liv i kommunens bymidter og opfordrer til at søge støtte fra ny pulje
Nyt samarbejde styrker Fredensborg Kommunes beredskab i krisetid23.12.2025 10:04:46 CET | Pressemeddelelse
Med vedtagelsen af en ny aftale om fælles beredskab, kan Fredensborg, Allerød, Hørsholm og Rudersdal kommuner - som sammen driver Nordsjællands Brandvæsen - bedre hjælpe hinanden, hvis krisen rammer
Tennisanlægget ved Græstedgård får nu også pickleballbaner6.11.2025 13:02:12 CET | Pressemeddelelse
Allerede næste år kan man svinge ketcheren på de nye baner til pickleball, som skal anlægges ved tennisanlægget på Græstedgård
IT-virksomheden M Networks og Rune Bak Jensen vandt årets Erhvervspris22.10.2025 18:28:59 CEST | Pressemeddelelse
Den socialt bevidste og medarbejderejede IT-virksomhed M Networks har mottoet ”IT leveret af mennesker”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
