Lolland Kommune

Fremtidens Dagtilbud fortsætter i Lolland Kommune

Del

10 daginstitutioner og 5 legestuegrupper i Lolland Kommune har siden august 2014 deltaget i forskningsprojektet ”Fremtidens Dagtilbud”, som er en ny metode til at arbejde med læreplaner. Formålet er at styrke børnenes trivsel, udvikling og læring, og projektet er blevet taget så godt imod af børn, medarbejdere og forældre, at Dagtilbudssektoren i Lolland Kommune har besluttet at fortsætte med de pædagogiske metoder og udbrede dem til alle dagtilbud i kommunen, når projektperioden slutter i juni 2016.

Selma fra Møllebakken viser, hvor den firkantede klods hører til. Som en del af forskningsprojektet måler institutionerne hvert halve år børnenes færdigheder inden for sprog og matematik. Resultaterne er til forskningsbrug og bliver hverken set eller brugt af personalet. ”Børnene synes, det er sjovt, og oplever det som en leg,” fortæller leder i Møllebakken Jonna Irene Follemand Nielsen.

Da Lolland Kommune - som en af i alt 14 kommuner i landet - fik chancen for at være med i forskningsprojektet ”Fremtidens Dagtilbud”, var det en oplagt mulighed for at understøtte og udvikle kommunens indsatser på dagtilbudsområdet. Det var lederne af dagtilbuddene i kommunen enige om, og halvandet år efter, at projektet gik i gang, er tilbagemeldingerne fra institutionerne stadig positive. En af dem er Børnehaven Møllebakken i Østofte. Her har forløbet sat gang i nye måder at arbejde med læring på og ikke mindst flere refleksioner om, hvad der virker og hvorfor.

”Først og fremmest er vi blevet mere bevidste om at arbejde målrettet med læring. Nu planlægger vi derfor i højere grad vores aktiviteter, så de styrker børnenes kompetencer på flere forskellige områder. Da vi før jul arbejdede med grantræer, gav det for eksempel ikke kun anledning til at tage i skoven og se på træer. Børnene fik også øvet sig i farver, sprog, at klippe former i karton, at tegne trekanter, og de lærte om forskellen på et juletræ og et grantræ. På den måde kom de helt i dybden med emnet, og de fik nye færdigheder, som de også kan bruge i andre sammenhænge,” fortæller leder i Møllebakken Jonna Irene Follemand Nielsen.

Der er flere grunde til, at Fremtidens Dagtilbud har gjort det nemmere at lave målrettede aktiviteter for børnene. Dels er projektet med til at holde fokus på, at det er vigtigt. Dels har ledere og medarbejdere været på et kompetenceforløb, hvor de har lært, hvordan de planlægger, arbejder med og evaluerer målrettet læring i dagligdagen. En væsentlig årsag er også, at dagtilbuddene har fået en overordnet ramme at arbejde ud fra, der fungerer godt. To gange om ugen bliver børnene samlet i små grupper med seks i hver og en voksen fra stuen. Grupperne skal igennem nogle fastlagte aktivitets- og læringstemaer, men det er op til personalet at planlægge de konkrete aktiviteter. Aktiviteterne tager altid udgangspunkt i leg og kan foregå både inde, på legepladsen eller på ture.

”Når vi arbejder i små grupper, er det nemmere at målrette aktiviteterne og at imødekomme det enkelte barns behov for læring og ikke mindst nærvær. Der er da heller ingen tvivl om, at børnene nyder godt af det. De er meget optagede af arbejdet i grupperne, og det er dejligt at opleve, hvordan læringen hænger ved. For eksempel stoppede et barn forleden op ved nogle hajtænder og konstaterede, at det da var ligebenede trekanter. Samtidig ser vi, at der opstår stærke fællesskaber, som helt tydeligt gavner børnene. Det kan vi blandt andet mærke på flere af de børn, som tidligere havde det svært, men nu er blomstret op og klarer sig rigtig fint,” siger Jonna Irene Follemand Nielsen.

Pædagogisk udviklingskonsulent i Lolland Kommune Tine Kleist Pedersen genkender Møllebakkens positive erfaringer med projektet fra de øvrige daginstitutioner og legestuegrupper i kommunen:

”Fremtidens Dagtilbud fungerer i det hele taget godt i Lolland Kommune, og det er ikke mindst fordi, at alle ledere og medarbejdere er gået helhjertet ind i projektet fra starten af. Selvfølgelig giver det udfordringer undervejs, når arbejdet skal tilrettelægges på en ny måde, men samtidig har det været en spændende og lærerig proces, som vi kan se kommer børnene til gode. Derfor har Dagtilbudssektoren besluttet, at metoderne fra Fremtidens Dagtilbud skal udbredes til alle dagtilbud til børn i Lolland Kommune, og at de skal fortsætte med metoderne også fremover. Vi har allerede kompetenceudviklet hele dagplejen, og de daginstitutioner som ikke er med i forskningsprogrammet,” siger Tine Kleist Pedersen. 

Nøgleord

Kontakter

Tine Kleist Pedersen
Pædagogisk udviklingskonsulent, Lolland Kommune
Tlf. 54 67 65 21

Annette Rasmussen
Sektorchef for Dagtilbud til børn, Lolland Kommune
Tlf. 21 64 86 84

Jonna Irene Follemand Nielsen
Leder af Møllebakken
Tlf. 20 44 98 12

Billeder

Selma fra Møllebakken viser, hvor den firkantede klods hører til. Som en del af forskningsprojektet måler institutionerne hvert halve år børnenes færdigheder inden for sprog og matematik. Resultaterne er til forskningsbrug og bliver hverken set eller brugt af personalet. ”Børnene synes, det er sjovt, og oplever det som en leg,” fortæller leder i Møllebakken Jonna Irene Follemand Nielsen.
Selma fra Møllebakken viser, hvor den firkantede klods hører til. Som en del af forskningsprojektet måler institutionerne hvert halve år børnenes færdigheder inden for sprog og matematik. Resultaterne er til forskningsbrug og bliver hverken set eller brugt af personalet. ”Børnene synes, det er sjovt, og oplever det som en leg,” fortæller leder i Møllebakken Jonna Irene Follemand Nielsen.
Download
Børnene i Møllebakken har sat køerne på græs. De har selv sået ”marken” med karse, og senere pløjer en mejetærsker det hele ned. Temaet ”Natur” giver mange muligheder for kreative og lærerige lege.

To børn i Møllebakken giver hinanden massage. Temaet er "Krop og bevægelse", og på billedet her er det sanserne, der er i fokus.
To børn i Møllebakken giver hinanden massage. Temaet er "Krop og bevægelse", og på billedet her er det sanserne, der er i fokus.
Download
Marie er ved at vande sit solsikkefrø. Frøene spirer hurtigt, og bliver senere sat i blomsterkassen på Møllebakkens legeplads.
Marie er ved at vande sit solsikkefrø. Frøene spirer hurtigt, og bliver senere sat i blomsterkassen på Møllebakkens legeplads.
Download
Det kribler og krabler i skovbunden. En dreng fra Møllebakken har fundet et dyr, som han betragter gennem et forstørrelsesglas. Børnene lærer respekt for naturen, og derfor bliver dyrene altid sat fri igen.

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Jernbanegade 7
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/
Fremtidens Dagtilbud er et udviklingsprogram igangsat af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Det afprøves i dagtilbud for børn i alderen 0-6 år i en toårig periode. Det gælder dagplejen, vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. 14 kommuner er blevet udvalgt til at deltage, og i disse kommuner er der tilfældigt blevet udvalgt, hvilke institutioner der skal være med. Udviklingsprogrammet skal understøtte kommuner og dagtilbud i at udvikle en systematisk og målrettet pædagogisk didaktik og et målrettet forældresamarbejde. Dette skal styrke trivsel, udvikling og læring hos alle børn i dagtilbud og bidrage til at mindske betydningen af negativ social arv – og dermed give alle børn det bedste afsæt for et godt børneliv og senere livsmuligheder. Som en del af forskningsprojektet skal de deltagende institutioner hvert halve år måle børnenes færdigheder inden for sprog og matematik. Resultaterne er kun til forskningsbrug og bliver hverken set eller brugt af personalet på institutionerne.

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum