Fremtiden er faglært – gode takter i regeringens udspil

Regeringen har i dag præsenteret fire nye initiativer, der skal sikre mere faglært arbejdskraft, så virksomhederne ikke risikerer at skulle begrænse produktionen. I Dansk Metal ser vi flere gode takter i regeringens forslag, som både kan være med til at løse manglen på kvalificeret arbejdskraft på den korte og den lange bane.
Torben Poulsen, hovedkasserer i Dansk Metal, udtaler:
”Opkvalificering og uddannelse er vejen frem, hvis vi skal have alle med på vognen til fremtidens arbejdsmarked. Derfor er det meget positivt, at regeringen med det nye udspil vil målrette 100 mio. kr. til at opkvalificere ledige ufaglærte og sikre faglært arbejdskraft til virksomhederne.”
Torben Poulsen peger bl.a. på, at de forbedrede muligheder for, at ledige kan gennemføre et grundforløb på en erhvervsuddannelse, eller at medarbejdere kan tage en erhvervsuddannelse, mens en ledig vikarierer for dem i uddannelsesperioden, er gode tiltag, som kan være med til at sikre kvalificeret arbejdskraft på den lange bane:
”Det er ingen hemmelighed, at vi i visse stillingsbetegnelser kan se tendenser til mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derfor har vi i mange år råbt op om, at vi skal have opkvalificeret flere ledige, så de får de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Det kan forslagene være med til at realisere, men det kræver selvfølgelig, at virksomhederne er parate til at løfte deres ansvar.”
Torben Poulsen konstaterer samtidig, at uddannelse og opkvalificering tager tid. Derfor er Dansk Metal også positive over for regeringens forslag om en pulje til rekruttering af europæisk arbejdskraft på ordnede vilkår. Dette kan nemlig løse udfordringerne på den korte bane, mens virksomhederne får sat gang i mere uddannelse og efteruddannelse.
”Jeg hører desværre af og til, at virksomheder må takke nej til ordrer, fordi de ikke kan finde arbejdskraften i Danmark, selvom de har talt med Dansk Metal og slået stillingen op. Det er en udfordring, som vi selvfølgelig også tager alvorligt, da det risikerer at sætte begrænsninger for produktionen. Vi støtter derfor idéen om en pulje til at rekruttere faglært arbejdskraft fra EU, hvor behovet for arbejdskraft vurderes af fagforeninger og fagligt forankrede a-kasser.”
Nøgleord
Kontakter
Jacob Mølgaard SørensenPresseansvarlig
Tlf:+45 30 58 14 97jaso@danskmetal.dkBilleder
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Metalformand genvalgt som formand for 1 million industriansatte i Norden2.9.2025 11:25:02 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metals formand, Claus Jensen, tager to år mere på posten som formand for organisationen Nordic IN, som repræsenterer industriens ansatte i de nordiske lande. I dag tirsdag er han blevet genvalgt på organisationens kongres, Nordisk Forum, som finder sted i Sverige.
Lønmodtagerne får flere penge mellem hænderne29.8.2025 11:03:43 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser regeringens finanslovsudspil for at holde hånden under privatforbruget og investere ansvarligt i dansk økonomi.
Vigtigt skridt i retning mod Energiø Bornholm25.8.2025 20:26:46 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt nyt, at Energiø Bornholm rykker tættere på. Energiøen vil skabe grøn strøm, arbejdspladser og styrke forsyningssikkerheden.
Virksomheder overser oplagte løsninger – 7 ud af 10 opkvalificerer ikke ufaglærte25.8.2025 08:25:55 CEST | Pressemeddelelse
Danmark står over for en massiv mangel på faglærte, men størstedelen af virksomhederne opkvalificerer ikke deres ufaglærte medarbejdere. Det er problematisk, mener Dansk Metal.
Små virksomheder sakker bagud – kun hver fjerde har robotter22.8.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Dansk Metal viser store forskelle i brugen af robotter – kun hver fjerde lille industrivirksomhed har automatiseret. Det kan true vækst og arbejdspladser, advarer Dansk Metal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum