Dansk Metal

Fremsynet og fornuftig finanslov

Del
Finanslovsaftalen styrker den grønne omstilling og virksomhedernes digitalisering.

Dansk Metal er godt tilfreds med, at finanslovsaftalen generelt strammer den økonomiske politik, samtidig med at der er investeringer målrettet den grønne omstilling, digitalisering og uddannelse.

”Det er en fornuftig finanslov, som først og fremmest handler om velfærd. Men der er også målrettede og nødvendige investeringer i den grønne omstilling, og det kommer til at skabe flere arbejdspladser i Danmark. Det er også positivt, at der nu bliver fulgt konkret op på Digitaliseringspartnerskabets anbefalinger”, siger Dansk Metals formand Claus Jensen.

Dansk Metal er positive over for de initiativer, der understøtter særligt de små og mellemstore virksomheders digitalisering, samtidig med at initiativerne helt konkret sætter skub i den grønne omstilling for den enkelte virksomhed. Det er f.eks. via indrapportering af virksomhedernes klimaftryk.

Finanslovsaftalen målretter flere penge til den forberedende grunduddannelse (FGU) og de almene voksenuddannelser, og det er stærkt tiltrængt.

”Nu bliver der givet et plaster på såret til FGU, som har været underfinansieret fra starten. I Danmark har vi omkring 50.000 unge, der hverken er i gang med en uddannelse eller har et job. Dem skal vi have i gang, og FGU’en kan være den vej, hvor de kvalificerer sig til en plads på en ungdomsuddannelse – f.eks. på en erhvervsskole, så de ender med at komme ud og få sig et velbetalt job som faglært”, siger Claus Jensen.

Dansk Metal efterlyser mere ambitiøse langsigtede strategier fra Folketinget og regeringen i forhold til den grønne omstilling og digitalisering.

”Det er vigtigt, at regeringen og Folketinget har en langsigtet strategi for, hvordan Danmark fastholder den digitale førertrøje. Det er afgørende for vores konkurrenceevne. Og så bliver vi nødt til at fokusere på, hvordan vi sikrer den grønne omstilling i Nordsøen og fastholder danske jobs, når vi udvikler nye teknologier som CCS og Power-to-X. Det er godt, at der nu afsættes midler til CO2-fangst, men niveauet kunne godt have været mere ambitiøst”, siger Claus Jensen.

Endelig roser Dansk Metal, at aftalepartierne har givet et udviklingstilskud til Danmarks Tekniske Museum, og at Georg Stage i de kommende to år får penge til dobbelttogter.

Kontakter

Billeder

Information om Dansk Metal

Dansk Metal
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV

33 63 20 00https://www.danskmetal.dk/

Dansk Metal er en fagforening for ca. 108.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye