VIA University College

Fremgang til VIA i Silkeborg

Del

Flere ansøgere har en af VIAs uddannelser i Silkeborg som deres førsteprioritet i år. Særligt sygeplejerskeuddannelsen kan notere en pæn fremgang i antallet af førsteprioritetsansøgere, mens læreruddannelsen er meget tæt på sidste års niveau.

Fredag den 5. juli kl. 12.00 var der deadline for at søge ind på en videregående uddannelse gennem kvote 1. Ved ansøgningsfristens udløb havde uddannelserne på VIA University College i Silkeborg modtaget i alt 986 ansøgninger. Af de mange ansøgninger havde 216 ansøgere en af VIAs uddannelser i Holstebro som deres første prioritet – det er en fremgang på knap syv procent sammenlignet med sidste års tal.

Flere får mulighed for at blive sygeplejerske
Fremgangen drives især af sygeplejerskeuddannelsen, som i år har modtaget i alt 648 ansøgninger, hvoraf 114 ansøgere har uddannelsen som deres førsteprioritet. Det er en fremgang på knap 19 procent i forhold til sidste års 96 førsteprioritetsansøgninger.

Uddannelses- og Forskningsministeriet gav tidligere på året grønt lys til, at VIA kunne øge optaget på hele sygeplejerskeuddannelsen med 120 studerende, hvoraf de 20 ekstra pladser skal gå til sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg for at imødekomme behovet for veluddannet arbejdskraft i sundhedsvæsenet. Dertil kommer, at sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg får yderligere ti ekstra pladser i år, som dog forsvinder igen næste år, når den nye uddannelsesstation for uddannelsen åbner i Herning.

I alt kan uddannelsen altså optage 120 studerende i år - mod 90 studerende sidste år. Dermed tyder det på, at mange flere studerende kan se frem til at starte på sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg efter sommerferien.

Lærer- og pædagoguddannelsen holder status quo
På læreruddannelsen i Silkeborg oplever man en generel tilbagegang i det samlede antal ansøgninger. Dog ligger antallet af dette års førsteprioritetsansøgninger, som typisk er en god indikator for, hvor mange der kan optages, på nogenlunde samme niveau som sidste år. Her har 102 ansøgere læreruddannelsen i Silkeborg som deres førsteprioritet i år – mod 106 sidste år.

Erfaringsmæssigt er efteroptaget i løbet af efteråret dog så stort, at der typisk kan oprettes et ekstra hold lærerstuderende allerede til vinter. Det var også tilfældet i år, hvor uddannelsen kunne udbyde et vinterhold fra februar 2019 – og det kan netop have været med til at lægge en dæmper på søgningen denne sommer.

VIA oplevede som den eneste professionshøjskole en fremgang i søgningen til læreruddannelsen sidste år, og generelt har søgningen til alle VIAs uddannelser været stigende de sidste ti år.

På pædagoguddannelsen i Ikast, der ligeledes er en del af VIAs Campus Silkeborg, er der en mindre tilbagegang på syv førsteprioritetsansøgninger sammenlignet med sidste år, så antallet i år lander på 110 med pædagoguddannelsen som førsteprioritet. Til gengæld er der en fremgang i det samlede antal ansøgninger fra 255 sidste år til 264 i år.

Ansøgerne gennem både kvote 1 og 2 får besked fredag den 26. juli, om de er optaget på en videregående uddannelse eller ej. Hvis der herefter er ledige studiepladser på Campus Silkeborg, vil det være muligt at søge dem på https://www.via.dk/kampagner/ledige-pladser.

Samlede ansøgningstal for Silkeborg 2018 og 2019

Professionsbachelor, lærer

2019
Ansøgninger i alt 2019: 338
Heraf førsteprioritetsansøgninger 2019: 102

2018
Ansøgninger i alt 2018: 387
Heraf førsteprioritetsansøgninger 2018: 106

Professionsbachelor, sygeplejerske

2019
Ansøgninger i alt: 648
Heraf førsteprioritetsansøgninger: 114

2018
Ansøgninger i alt: 638
Heraf førsteprioritetsansøgninger: 96


Samlet ansøgertal for Silkeborg (ekskl. Ikast)

2019
Ansøgninger i alt: 986
Heraf førsteprioritetsansøgninger: 216

2018
Ansøgninger i alt: 1.025
Heraf førsteprioritetsansøgninger: 202


Pressekontakt for yderligere oplysninger:

Prorektor Louise Gade, VIA University College.
T: 87 55 19 99
E-mail: loug@via.dk

Chef for Studieservice Helle Doktor Simonsen, VIA University College
T: 87 55 10 20
E: heds@via.dk

Journalist ved VIA University College, Casper Grud Nielsen
T: 87 55 14 15
E: lenr@via.dk

Billeder

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

VIA er en professionshøjskole med ca. 19.000 studerende og 2.100 medarbejdere.

VIA udbyder over 40 forskellige professionsbacheloruddannelser til blandt andet ingeniør, lærer, pædagog, designer, sygeplejerske, bygningskonstruktør, filmanimator, socialrådgiver, fysioterapeut og bioanalytiker. Desuden tilbyder VIA en lang række efter- og videreuddannelser.

Fonden for Entreprenørskab har i 2019 tildelt VIA prisen som Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution fordi innovation og entreprenørskab er en fast del af alle VIAs uddannelser.

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum