Niras A/S

Fremgang og investeringer i internationalisering, bæredygtighed og integration præger NIRAS’ regnskab for 2018

Del
NIRAS opnåede i 2018 en fremgang i resultatet på 20 procent og en solid international vækst. Fortsat markant sats på bæredygtige løsninger skal bidrage til den fremtidige vækst.
Carsten Toft Boesen, administrerende direktør
Carsten Toft Boesen, administrerende direktør

NIRAS opnåede i 2018 en omsætning på 2,2 mia. kr. svarende til en vækst på fire procent. Fokus i året var dels at gennemføre integrationen med ALECTIA i 2017, dels at udvikle den internationale forretning. 2018 bød på en forøgelse af resultatet fra 50 til 61 mio. kr. (EBITA) og vækst i den internationale forretning.

”Vi har i 2018 brugt mange ressourcer på at udvikle organisationen og systemerne på tværs af forretningen. Det hæmmede på kort sigt indtjeningen og væksten, men betyder, at vi har forudsætningerne for at udvikle  forretningen markant i både Danmark og udlandet de kommende år,” siger administrerende direktør Carsten Toft Boesen.

Styrket position i Skandinavien
NIRAS’ strategi er at vokse på nærmarkederne i Skandinavien og at styrke firmaets internationale forretningsområder. Omsætningen i Sverige og Norge blev da også forøget med 44 mio. kr. i 2018 og udgør nu 14 procent af den samlede forretning.

”Vi har de seneste år investeret i at opbygge nye forretningsområder i Skandinavien. Særligt i Norge er det lykkedes at få godt fat i markedet med blandt andet flere store vej- og jernbaneprojekter. Vi er nu repræsenteret i Skandinavien med alle vores forretningsområder. Det er en stor fordel i forhold til at tiltrække de rette medarbejdere og at hjælpe vores kunder på tværs af deres aktiviteter i Skandinavien og internationalt,” lyder det fra Carsten Toft Boesen.

Fra skandinavisk til international
Direktøren fremhæver, at der også er investeret inden for NIRAS’ internationale forretningsområder udviklingsbistand, vindenergi, havne og fødevarefremstilling. Han fortsætter:

”Vi har investeret i en global organisering af vores internationale forretningsområder. Det har været dyrt og reducerede resultatet i 2018. Til gengæld høster vi nu frugterne af investeringerne i form af nye kunder. Hvor vi tidligere byggede vores internationale forretningsområder op om skandinaviske kunders internationale forretninger, arbejder vi i dag i større udstrækning for internationale kunder som globale fødevareproducenter og globale udviklingsfonde. Det betyder, at der er et større vækstpotentiale i den internationale forretning.”

Værktøjer til bæredygtige løsninger
Bæredygtig omstilling af byer, samfund og virksomheder præger virksomhedens dialog med kunderne, og er et område, hvor NIRAS forventer vækst. Der er ifølge direktøren stor efterspørgsel efter hjælp til en bæredygtig omstilling hos mange kunder:

”Efter at have talt bæredygtighed med mange af vores kunder er det tydeligt for os, at der i alle typer af virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder er et stort ønske om at investere i bæredygtige løsninger. Vi har derfor i 2018 udviklet og lanceret koncepter og værktøjer – som f.eks. SDG Capture – der hjælper vores kunder med at finde de bæredygtige løsninger, der realiserer FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Fastholder et højt investeringsniveau
NIRAS oplever en stigende efterspørgsel på de fleste af sine markeder og kommer til at vokse de kommende år.

”Med vores investeringer er vi godt rustet til væksten. Vi kommer dog til at fastholde et højt investeringsniveau, da vi kan se frem til et markant stigende behov for innovation og nye teknologier for fortsat at være helt fremme i forhold til at udvikle konkurrence- og bæredygtige løsninger,” slutter Carsten Toft Boesen.

Nøgletal

 DKK

2014

2015

2016

2017

2018

Omsætning

1.255

1.317

1.474

2.125

2.204

Heraf egenproduktion

962

1.006

1.106

1.647

1.743

EBITA

45

51

56

50

61

EBITA-margin

4,6%

5,1%

5,1%

3,1%

3,5%

EBITA ekskl. fusionsomkostninger

     

73

65

Resultat efter skat

33,2

36,2

39,2

20,3

33,3

Antal medarbejdere (gns.)

1.370

1.404

1.475

2.206

2.355

Læs mere på niras.dk 

Kontakter

Billeder

Carsten Toft Boesen, administrerende direktør
Carsten Toft Boesen, administrerende direktør
Download
Carsten Toft Boesen, administrerende direktør
Carsten Toft Boesen, administrerende direktør
Download

Links

Information om Niras A/S

Niras A/S
Niras A/S
Sortemosevej 19
3450 Allerød

+45 4810 4200https://www.niras.dk

NIRAS er blandt Skandinaviens førende, rådgivende ingeniørvirksomheder.

Med et bredt felt af ekspertiser inden for procesanlæg, industri og byggeri over energi, miljø, vand & forsyning til infrastruktur, udviklingsbistand og byplanlægning bidrager NIRAS til løsninger på en lang række af de største samfundsudfordringer.

Læs mere om NIRAS her.

Følg pressemeddelelser fra Niras A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Niras A/S

NIRAS byder velkommen til Lorien Engineering Solutions som en del af deres voksende ingeniørrådgivningsforretning3.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ingeniørrådgivningsvirksomheden NIRAS har d. 2. januar afsluttet opkøbet af Lorien Engineering Solutions fra GP Strategies Corporation. Med overgangen til NIRAS Gruppen bliver Lorien Engineering Solutions og dens medarbejdere del af en global virksomhed i vækst, som rådgiver de globale fødevare-, life science og advanced manufacturing-industrier.

NIRAS overtager Lorien Engineering Solutions og styrker sin procesindustriforretning4.12.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

NIRAS overtager Lorien Engineering Solutions, og sætter ekstra fart på vækstambitionerne inden for deres globale fødevare- og life science-forretning. Opkøbet styrker NIRAS’ markedsposition på det engelske marked med en bredere portefølje af ydelser til procesindustrien. Etableringen på det polske marked vil skabe et vækstcenter for kompetencer og ydelser til NIRAS’ europæiske procesindustrikunder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye