Fremgang i februar på trods af Corona og storm

Februar har vist tænder. Det har givet sig til kende i form af regn, storm og udbredelse af coronavirussen flere steder – bl.a. i Kina.
Billund Lufthavn har ikke direkte ruter til Kina, men har forbindelser til 11 store netværkslufthavne i Europa, som alle gør det nemt at flyve fra Billund til Kina med kun ét stop. Derfor oplever lufthavnen en sjælden tilbagegang på hub-trafikken på omkring fem procent.
– Vi har mange rejsende, der normalt flyver ud af Billund med slutdestination i Kina samt andre steder i Asien. Det er af gode grunde sat på pause, og det er en stor årsag til, at vores trafik til netværkslufthavnene går tilbage, fortæller Billund Lufthavns administrerende direktør, Jan Hessellund.
Ferie- og regionalruter stortrives i vådt februarvejr
Februar skiller sig kun ud fra de andre grå vintermåneder ved at have regnet endnu mere, og det behager ikke de rejseglade danskere. I februar er der lige knap syv procent flere ferierejsende, end der var sidste år, hvor der især ses stor vækst på Norwegian og Ryanairs ruter til Malaga og Norwegians rute til Gran Canaria.
Antallet af besøgs- og forretningsrejsende, der flyver på de regionale ruter, er generelt i stærk stigning fra Billund Lufthavn og er vækstet med knap 22 procent i februar 2020 i forhold til februar sidste år.
– Billund Lufthavn ligger blandt en masse internationale virksomheder, der har brug for forbindelser ud i verdenen. Så en stor del af væksten stammer fra forretningsrejsende. Men vi oplever også i højere grad, at der kommer flere og flere passagerer ind til Danmark – både turister og forretningsrejsende, siger Jan Hessellund.
Dublin, Kiev, Krakow og Wien er i øjeblikket meget populære regionale ruter.
Luftfragten i modvind fra Kina
Den gode start i 2020 på fragten fra Billund Lufthavn må i øjeblikket se sig slået af coronavirussen, der har lukket fabrikkerne og indstillet flyene i Kina. Så coronavirusen spiller en stor rolle i nedgangen på 411 tons – svarende til 7,3 procent – i februar i år versus sidste år.
Selv den stærke eksport går ned med 2,9 procent, hvilket svarer til en nedgang på 119 tons.
Importen falder med 292 tons, hvilket svarer til 19,0 procent.
– Billund Lufthavn ligger i hjertet af en masse internationale virksomheder, der har stor rejseaktivitet og godsfragt mellem Danmark og Kina. Derfor kan det mærkes, at fabrikkerne er lukket og flyene er indstillet i Kina. Det er længe siden, at vi har haft tilbagegang på cargo, men vi ser fremad og arbejder på at forstærke forbindelsen mellem Billund Lufthavn og Kina endnu mere, når vi forhåbentligt snart kan se en vejs ende for coronavirussen, afslutter Jan Hessellund.
Se tallene for februar 2020 her
Billund, den 1. marts 2020
Jan Hessellund
Kontakter
Jan HessellundAdministrerende direktør Billund Lufthavn
Tlf:27789927Billeder
Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Efterår i luften: Rejselysten går begge veje1.10.2025 15:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Årets første efterårsmåned har givet travlhed for både rejsende ind og ud ad Billund Lufthavn. I alt rejste 298.901 passagerer fra Billund Lufthavn. Det var erhvervsrejser og ikke mindst danskere, som har forlænget sommeren med en rejse sydpå bidraget til.
Norwegian åbner 10 nye ruter fra Billund Lufthavn1.10.2025 11:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det prisvindende flyselskab Norwegian udvider massivt i Billund Lufthavn. Fra foråret 2026 går selskabet fra 5 til 15 direkte ruter og bliver dermed det største flyselskab fra Vestdanmarks største lufthavn.
Presseinvitation: Et internationalt flyselskab. Et stærkt partnerskab. En stor nyhed29.9.2025 11:09:23 CEST | Presseinvitation
Et velkendt og prisvindende flyselskab, Dansk Industri, Danske Destinationer og Billund Lufthavn afslører en nyhed med betydelige perspektiver for hele Vestdanmark – både erhvervs- og turistmæssigt.
Erhvervsrejsende strømmer til Billund Lufthavn1.9.2025 13:07:37 CEST | Pressemeddelelse
I august vendte hverdagen tilbage. Madpakkerne skal smøres, og arbejdet kalder – men i Billund Lufthavn er der stadig masser af aktivitet.
Endnu nemmere adgang til Alperne direkte fra Billund Lufthavn1.8.2025 13:30:28 CEST | Pressemeddelelse
Volotea åbner rute til Lyon – otte alpine destinationer fra Billund i vintersæsonen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum