Freja Ejendomme sætter to naturskønne ejendomme i budrunde
Freja Ejendomme har i løbet af året udbudt to naturskønne ejendomme til salg – nemlig en klitgård fra 1875 på Vestkysten og senere en campingplads tæt på Skagen. Grundet stor interesse har Freja Ejendomme valgt at sætte begge ejendomme i budrunde.

Siden Freja Ejendomme i foråret satte den gamle klitgård på Vestkysten til salg og i efteråret Bunken Strand Camping i Nordjylland, har man oplevet en massiv interesse for de to naturskønne ejendomme. Derfor har Freja Ejendomme nu valgt at sætte begge ejendomme i budrunde.
Per Kondrup, salgschef i Freja Ejendomme siger: ”Vi har her at gøre med to perler, man ikke ser hver dag på markedet og som derfor har genereret en masse interesse. Det er ikke overraskende, da de begge nyder en fantastisk placering tæt på hav og skøn natur. Nu ser vi frem til et godt salg for begge ejendomme”.
Stråtækt idyl ved Vesterhavet
Ved Vesterhavet finder man på Husby Klitvej 5 i Ulfborg ‘Strandgården’ - en charmerende, firelænget bondegård opført i 1875 med en pigstensbelagt gårdsplads og stenpigning langs bygningernes yderside.
Gården nyder en markant placering i klitten tæt på vandet og har ingen umiddelbare naboer. Ejendommen følger den typiske disposition for klitgårdene: et stuehus mod syd, stalden mod vest, agerumsladen mod nord og portlængen mod øst. Den sydlige del af østlængen er indrettet til bolig for museumsbestyrer.
Ejendommen kommer fra Naturstyrelsen, og indtil Freja Ejendomme overtog ejendommen, blev den anvendt til museum af Ringkøbing-Skjern Museum.
Campingplads tæt på Skagen
Bunken Strand Camping er beliggende i smuk natur, omkranset af skov og med direkte adgang til klitterne og familievenlig badestrand.
Bunken Strand Camping råder over 700 pladser og 9 hytter. Derudover har den 3-stjernede campingplads fire servicebygninger med blandt andet badefaciliteter og møntvask, tre store legepladser, minigolf, grillbar, butik og reception. Der er på pladsen desuden bolig til en fremtidig ejer eller forpagter.
Bunken Strand Camping er beliggende 14 km. fra Skagen og ca. 6 km. fra Råbjerg Mile.
Campingpladsen har været ejet af Naturstyrelsen frem til 2020, men som en del af planen om at frasælge 18 statslige campingpladser, er Bunken Strand Camping nu overdraget til Freja Ejendomme.
Fakta om ’Strandgården’
Grundareal: 15.024 M2
Adresse: Husby Klitvej 5, 6990 Ulfborg
Frist for endeligt bud er fredag d. 5. februar kl. 12.00.
For besigtigelse, kontakt Lone Futtrup Sørensen fra Nordicals. (21466336 LFS@nordicals.dk) som også varetager budprocessen.
Fakta om Bunken Strand Camping
Grundareal: Ca. 200.000 M2
Adresse: Aalbækvej 288, 9982 Aalbæk
Frist for endeligt bud er fredag d. 29. januar, kl. 12.00.
For besigtigelse, kontakt Campingmæglerne (28190010 post@campingmaeglerne.dk)
Budprocessen varetages af Niels Gram-Hanssen ngh@lundgrens.dk og Benjamin Thidemann bet@lundgrens.dk fra advokaterne Lundgrens.
Kontakter
Freja Ejendomme: Thomas Endelt Andersen (50705334, tea@freja.biz)
Billeder
Information om Freja Ejendomme
Fakta om Freja Ejendomme:
Freja Ejendomme udvikler og sælger statens og regionernes funktionstømte ejendomme. Vores portefølje består af meget forskellige ejendomme fordelt på land og by over hele Danmark: Bl.a. fængsler, fredede byhuse, sygehuse, kaserner og større udviklingsarealer. Vi belyser og udvikler ejendomme med fokus på at finde ny anvendelse til glæde for både fremtidige brugere og det omkringliggende lokalmiljø. Freja Ejendomme A/S er et aktieselskab ejet af den danske stat. Derfor betaler vi hvert år et udbytte tilbage til staten.
Følg pressemeddelelser fra Freja Ejendomme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Freja Ejendomme
Freja Ejendomme udpeger ny administrerende direktør19.1.2021 12:02:03 CET | Pressemeddelelse
I september sidste år meddelte Freja Ejendomme, at Karen Mosbech efter 12 år i spidsen for Freja Ejendomme havde besluttet sig for at fratræde stillingen som adm. direktør. I dag kan Freja Ejendomme offentliggøre navnet på den kommende adm. direktør.
Freja Ejendomme sælger fire byggefelter i Cortex Park til 5E Byg18.1.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Freja Ejendomme har netop solgt fire byggefelter til 5E Byg i Cortex Park i Odense - et ambitiøst byområde for erhverv, udvikling og innovation. 5E Byg flytter desuden eget domicil med til Cortex Park.
Freja Ejendomme får nyt bestyrelsesmedlem og ny næstformand16.12.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Line Køhler Ljungdahl er blevet udpeget som nyt og femte bestyrelsesmedlem i Freja Ejendomme A/S, og samtidig er Bo Rygaard blevet udpeget som næstformand.
Freja Ejendomme sætter naturskøn campingplads til salg30.11.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Freja Ejendomme, statens ejendomsselskab, har netop sat Bunken Strand Camping i Nordjylland til salg.
Arkitektkonkurrence om Vridsløselille Fængsel afsluttes med udstilling25.11.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Udviklingen af Vridsløselille Fængsel er i fuld gang, og tirsdag afsluttede man arkitektkonkurrencen, da en vurderingsrapport om de fem projektforslag blev offentliggjort. Fra i dag kan alle interesserede se de fem rådgiverteams’ projekter, som udstilles på Albertslund Bibliotek.
Freja Ejendomme og CPH Village sikrer betalelige studieboliger i København2.11.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til studiestart 2021 kan knap 100 studerende flytte ind i en ny studieboligby på Freja Ejendommes grund på Amager Fælledvej 52 ved Københavns Universitets Søndre Campus. Med dette initiativ bidrager Freja Ejendomme til flere attraktive og betalelige studieboliger i hovedstaden. Studieboligbyen bliver til i samarbejde med CPH Village, der også står bag de populære studieboliger på Refshaleøen og i Jernbanebyen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum