Freja Ejendomme

Freja ejendomme sælger Nuuks Plads i København

Del

Freja ejendomme har solgt Nuuks Plads på Nørrebro. Køber er 2L Projektudvikling A/S gennem projektselskabet Nuuks Plads A/S, og formel overdragelse sker 23. september 2019.

Billedtekst fra venstre: Mathias Busck, Line Thorup Schultz, Karen Mosbech (adm dir i Freja ejendomme), Lars-Erik Houmann Christensen.
Fotokreditering: Kontraframe
Billedtekst fra venstre: Mathias Busck, Line Thorup Schultz, Karen Mosbech (adm dir i Freja ejendomme), Lars-Erik Houmann Christensen. Fotokreditering: Kontraframe

Freja ejendomme overtog Nuuks Plads i 2013, og siden har man arbejdet med at udvikle den store plads på Nørrebro, der huser Nyrops bevaringsværdige arkivbygning fra 1894 og Koppels magasinbygning fra 1963.

Frejas oprindelige projekt involverede blandt andet et højhus på 75 meter med almene ungdomsboliger, butikker og familieboliger, samt etablering af en grøn og åben plads til gavn for alle naboer og de mange brugere af den kommende Metro-station på pladsen. Den plan faldt imidlertid til jorden i efteråret 2018, da et flertal i Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg nedstemte forslaget til en ny lokalplan for Nuuks Plads.

Carsten Rasmussen, direktør i Freja ejendomme siger: “Vi var i Freja så småt gået i gang med udvikling af Nuuks Plads 2.0, da kontakten til 2L Projektudvikling opstår. Det lå bestemt ikke i kortene, at vi skulle sælge Nuuks Plads allerede nu, men nogle gange får man et tilbud der er så godt, at det ikke giver mening at afslå. Dertil kommer, at 2L Projektudvikling er den helt rigtige køber, og har solid erfaring med at arbejde med komplicerede og historiske ejendomme som der også findes på Nuuks Plads. Nu har vi solgt pladsen ubetinget til Nuuks Plads A/S under 2L Projektudvikling og det er både Freja og 2L Projektudvikling meget glade for”. 

2L har en fornem historik med at løfte komplicerede projekter med arkitektonisk kvalitet og en forståelse for gamle bygningers kulturelle og historiske værdier, og det er med udgangspunkt i denne erfaring, at selskabet har taget Nuuks Plads under deres kyndige vinger.

Mathias Busck, ledende partner i 2L Projektudvikling siger: “Når vi vælger at købe Nuuks Plads skyldes det, at vi mener Nuuks Plads og Nyrops smukke arkivbygning rummer et enormt potentiale. Vi tror på, at Nuuks Plads med tiden bliver et centralt knudepunkt både for de lokale borgere og for de mange nye borgere der kommer til området når Metro-stationen åbner”

Lars-Erik Houmann Christensen, partner i 2L Holding A/S, som er hovedaktionær i 2L Projektudvikling A/S, uddyber: ”Vi skal først nu i gang med at ideudvikle og analysere hvad fremtiden kan bringe for Nuuks Plads, men det er helt sikkert, at det bliver noget vi kan være stolte over og som giver noget tilbage til byen. Nuuks Plads har nogle helt særlige lokale kvaliteter og skal ikke være en stangvare. Vi er utrolig glade og stolte over den tillid Freja ejendomme nu har vist os, og vi er meget spændte på at komme i gang og påbegynde lokalplan-arbejdet med Københavns Kommune”.

Billedtekst fra venstre: Mathias Busck, Line Thorup Schultz, Karen Mosbech (adm dir i Freja ejendomme), Lars-Erik Houmann Christensen.

Fotokreditering: Kontraframe

Fakta om 2L Projektudvikling

2L Projektudvikling A/S er et nystiftet ejendomsudviklingsselskab stiftet af 4 partnere. To nye partnere, Line Thorup Schultz og Mathias Seidenfaden Busck samt de to oprindelige partnere i 2L Holding, Lau Kristensen og Lars-Erik Houmann Christensen. Line Thorup Schultz er uddannet arkitekt, har en Master i Strategisk Byplanlægning og mangeårig erfaring fra arkitekt- og ejendomsbranchen. Mathias Seidenfaden Busck er uddannet jurist og MBA og kommer fra Blackrock hvor han var Head of Real Estate for Norden.

”Vores værdigrundlag i 2L Projektudvikling, bygger på en robust tilgang til ejendomsudvikling. Vi understøtter og udvikler det bebyggede miljø med blik for det samfund og den kontekst vi arbejder i. Det vi udvikler er også noget vi kan være tilfredse med om mange år. Det er derfor vores holdning, at bygninger skal være tilpasningsdygtige og økonomiske robuste og skabe varig værdi for de mennesker og det samfund de er en del af.”

2L Holding har siden 1998 udviklet en række ejendomme inden for såvel bolig som erhverv. En del af disse ejendomme er beholdt i egen portefølje, som yderligere er suppleret med tilkøbte ejendomme. Alle ejendomme er præget af gode beliggenheder og gode solide lejere. Blandt tidligere projekter tæller blandt andet Masteskurene, Torpedohallen og Kedelsmedien på Holmen. 2L Holding blev grundlagt af partnerne Lars-Erik Houmann Christensen og Lau Kristensen som kender hinanden fra studietiden, hvor de studerede på New York Universitys MBA-program.

Nøgleord

Kontakter

Thomas Endelt, konsulent, Frontpage

M: thomas.endelt@frontpage.dk

T: 50 70 53 34

Billeder

Billedtekst fra venstre: Mathias Busck, Line Thorup Schultz, Karen Mosbech (adm dir i Freja ejendomme), Lars-Erik Houmann Christensen.
Fotokreditering: Kontraframe
Billedtekst fra venstre: Mathias Busck, Line Thorup Schultz, Karen Mosbech (adm dir i Freja ejendomme), Lars-Erik Houmann Christensen. Fotokreditering: Kontraframe
Download

Information om Freja Ejendomme

Freja Ejendomme
Freja Ejendomme
Gl. Kongevej 60
1850 Frederiksberg C

https://freja.biz/

Fakta om Freja Ejendomme:

Freja Ejendommes portefølje består af meget forskellige ejendomme. Vi sælger alt fra fyrtårne, fængsler og fredede byhuse til sygehuse, kaserner og større udviklingsarealer. Freja Ejendomme belyser og udvikler ejendomme med fokus på at skabe grundlag for ny anvendelse. Vi lægger vægt på at arbejde visionært og helhedsorienteret, og har fokus på økonomi, kvalitet, arkitektur og bæredygtighed. Det gør vi ud fra en overbevisning om, at det både giver kommercielle og samfundsmæssige gevinster. Via vores store indsigt i ejendomsmarkedet finder vi den rette køber og sørger for en professionel handel med fokus på godt købmandskab. Freja ejendomme A/S er et aktieselskab ejet af den danske stat og har en professionel bestyrelse med baggrund i ejendomsbranchen og finanssektoren.

Læs mere her http://www.freja.biz/
 

Følg pressemeddelelser fra Freja Ejendomme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Freja Ejendomme