Freja Ejendomme

Freja ejendomme gennemfører tre salg

Del

Statens ejendomsselskab, Freja ejendomme, har netop gennemført tre salg. Det drejer sig om to markante ejendomme i Jylland og en smukt beliggende byggegrund på Sjælland.

Aarhus. Billedkreditering: Esoft
Aarhus. Billedkreditering: Esoft

Pakhuset i Randers

Det gamle pakhus i Toldbodgade 3, Randers, er solgt til det børsnoterede selskab, SBB fra Sverige. (Samhällsbyggnadsbolaget i Norden). Den centralt beliggende ejendom fra 1940 husede indtil 2015 en afdeling af SKAT og Randers Kommune. Da de fraflyttede ejendommen overtog Freja den med henblik på salg. Bygningen har de seneste år undergået en total transformation og tilbyder i dag lyse og moderne kontorfaciliteter. Stueetage og 5. sal er udlejet til klinik og 1.-4. sal er udlejet til Bygningsstyrelsen, som igen udlejer til SKAT. De fire etager kommer til at huse ca. 200 ansatte i Gældsstyrelsen, som får deres daglige gang i det gamle pakhus. Den omfattende renovering på disse etager er foretaget ud fra specifikke krav og ønsker fra netop SKATs side. Alle lejemål i ejendommen er langtidskontrakter. Salget er sket i samarbejde med Nordicals erhvervsmæglere i Viborg, mens RUBIK Properties har repræsenteret den internationale køber, SBB.

Arkitektskolens auditorie i Aarhus

Ca. 40 km. syd for Randers har Freja ejendomme netop gennemført et andet salg af en lige så markant bygning, nemlig Nørreport 20 i Aarhus. Køber er Tækker Group. Bygningen blev opført i 1998 som auditorie og udstillingsbygning for Arkitektskolen i Aarhus. Med adgang fra Nørreport ankommer man i stueetagens imponerende foyer, og i midten heraf er auditorielokalet i to plan placeret. Bygningen rummer endvidere en række møderum i forskellige størrelser. Jørn Tækker, ejer af Tækker Group siger: “Vi har erhvervet denne markante bygning, da den i fremtiden skal huse Tækker Group. Vi overtager 1. juli hvorefter vi påbegynder en tilpasning og istandsættelse af bygningen, hvilket vi ser utrolig meget frem til”.

Nye rækkehuse i Søudsigten, Ballerup

Freja ejendomme har solgt et grundstykke på Søudsigten i Ballerup til Land Development A/S. Grunden ligger mellem et boligområde og DTU Ballerup Campus, og lige op til det fredede naturområde, Sømosen, der er kendt for de smukke, rekreative områder. Søren Due Hansen, partner i Land Development siger: “Vi er rigtig glade for denne handel, og vi kan allerede nu afsløre, at vi planlægger at bygge 26 rækkehuse i to plan. Beliggenheden bliver ikke bedre - side om side med smuk natur og stadig meget tæt på København. Nu skal vi igang med lokalplanarbejdet med kommunen, og så håber vi på at starte byggemodning i første halvdel af 2020”.

Per Kondrup, salgschef i Freja ejendomme siger: “Vi er rigtig glade for afslutningen på disse tre handler, og vi har i alle tre handler fundet, hvad jeg mener er den helt rigtige køber”.

Billedkreditering: Esoft

Fakta om de tre salg:

Toldbodgade 3, Randers:

Grundareal 3.188 m²

Bebygget areal 933 m²

Etageareal 6.426 m²

Nørreport 20, Aarhus:

Grundareal 1.085 M²

Bebygget areal 974 M²

Etageareal 2.511 M²

Søudsigten, Ballerup

Grundareal 29.412 m²

Muligt etageareal Ca. 15.000 m²

Nøgleord

Kontakter

Thomas Endelt, konsulent, Frontpage

M: thomas.endelt@frontpage.dk

T: 50 70 53 34

Billeder

Aarhus. Billedkreditering: Esoft
Aarhus. Billedkreditering: Esoft
Download
Randers. Billedkreditering: Esoft
Randers. Billedkreditering: Esoft
Download
Ballerup. Billedkreditering: Esoft
Ballerup. Billedkreditering: Esoft
Download

Information om Freja Ejendomme

Freja Ejendomme
Freja Ejendomme
Gl. Kongevej 60
1850 Frederiksberg C

https://freja.biz/

Fakta om Freja Ejendomme:

Freja Ejendommes portefølje består af meget forskellige ejendomme. Vi sælger alt fra fyrtårne, fængsler og fredede byhuse til sygehuse, kaserner og større udviklingsarealer. Freja Ejendomme belyser og udvikler ejendomme med fokus på at skabe grundlag for ny anvendelse. Vi lægger vægt på at arbejde visionært og helhedsorienteret, og har fokus på økonomi, kvalitet, arkitektur og bæredygtighed. Det gør vi ud fra en overbevisning om, at det både giver kommercielle og samfundsmæssige gevinster. Via vores store indsigt i ejendomsmarkedet finder vi den rette køber og sørger for en professionel handel med fokus på godt købmandskab. Freja ejendomme A/S er et aktieselskab ejet af den danske stat og har en professionel bestyrelse med baggrund i ejendomsbranchen og finanssektoren.

Læs mere her: http://www.freja.biz/

Følg pressemeddelelser fra Freja Ejendomme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Freja Ejendomme