DI Vendsyssel

Frederikshavn topper erhvervsvenligt Vendsyssel

Del

Kommunen ligger foran både Hjørring og Brønderslev i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed

Virksomhederne er generelt tilfredse med kommunerne i Vendsyssel, som alle tre oplever fremgang i den årlige undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed hos kommunerne, som Dansk Industri (DI) netop har udgivet. Samlet set er placeringerne de bedste nogensinde i regionen, hvor Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev kommuner for første gang nogensinde er i top 40 samtidig.

Frederikshavn Kommune er den mest erhvervsvenlige kommune i Vendsyssel i årets undersøgelse med en 17. plads. Brønderslev og Hjørring kommer på henholdsvis en 24. plads og en 37. plads. Ligesom de senere år vidner undersøgelsen om et højt bundniveau i Frederikshavn. I syv ud af ti kategorier er kommunen i den bedste tredjedel. Særlig interessant er fremgangen i kategorien grøn udvikling, hvor kommunen lander på en 5. plads i årets undersøgelse og fremgangen i forhold til infrastruktur og transport.

- Frederikshavn Kommune er helt i toppen, når det kommer til lokal udvikling på et solidt strategisk grundlag. I den kommende tid kan recycling city akkompagneres af en topplacering i kategorien grøn udvikling, fortæller formand for DI Vendsyssel, Richard Fynbo.

- Kommunen står godt rustet til at tage indsatsen endnu videre, sammen med de andre nordjyske kommuner bl.a. i forhold til det regionale fyrtårnsprojekt med fokus på opsamling, lagring og anvendelse af CO2, siger formand Richard Fynbo.

Efter et år, hvor den generelle tilfredshed i alle tre vendsysselske kommuner er steget, er der også resultatmæssig fremgang i hele området. Virksomhederne er særligt optaget af arbejdskraft, uddannelse og brug af private leverandører i årets undersøgelse. Årets undersøgelse viser desuden, at særligt Brønderslev og Frederikshavn kommuners indsats for at sikre erhvervsarealer belønnes af virksomhederne.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Kontakt:

Formand for DI Vendsyssel, Richard Fynbo, telefon 23 29 49 02

Regional konsulent for DI Vendsyssel, Dennis Jensen, telefon 20 65 52 02

 

Information om DI Vendsyssel

DI Vendsyssel
DI Vendsyssel



For yderligere information om DI Vendsyssel:

Chefkonsulent Dennis Jensen
Mail: deje@di.dk
Tlf. 3377 3896
Mobil: 2065 5202

Koordinator Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf. 3377 3372

Følg pressemeddelelser fra DI Vendsyssel

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Vendsyssel

Fokus på uddannelse i Vendsyssel: Topplaceringer til Brønderslev og Frederikshavn1.9.2021 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Virksomhederne i Vendsyssel prioriterer uddannelseskategorien højest, når de skal vurdere kommunens erhvervsvenlighed. Det ses, når man sammenligner med landsgennemsnittet i undersøgelsen af Lokal Erhvervsvenlighed 2021 fra Dansk Industri (DI). Men hvor Brønderslev og Frederikshavn Kommune place-rer sig blandt de allerbedste kommuner i landet, får Hjørring endnu ikke fuldt udbytte af Ungegarantien.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum