Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommunes skoler tjener penge på energien

Del

Syv ud af otte skoler og institutioner skal have penge tilbage, fordi de har været så energibevidste, at der er sparet på udgifterne. Sådan skal det være i en energikommune, lyder rosen fra borgmesteren

Sluk lyset og skru ned for varmen. Budskabet er efterhånden kendt af de fleste, og nu mærker skole-og institutionsområdet i Frederikshavn Kommune, at det virkelig nytter noget at være aktiv på energifronten. Resultatet af årets opgørelse viser, at der bliver tilbagebetalinger til syv ud af otte skoler og institutioner, fordi de har haft et lavere forbrug end forventet. Det skyldes Ejendomscentrets fokus på energibesparelser, der både rummer en indsats for at få brugerne af bygningerne til at tænke sig om i hverdagen. Og som også arbejder på, at bygningerne er udstyret med energibesparende foranstaltninger, så som solceller og isolering. Frederikshavn Kommune har som led i det strategiske energiarbejde sat målerne op, så skolerne selv kan følge med i, hvor meget de producerer.

”Det betaler sig at sætte fokus på energi. Når vi minder hinanden om det i vores daglige adfærd, så bliver motivationen til at tænke sig om større. Og det, at vi er bevidste om, at det også handler om klimaet gør jo en forskel. Det er klart, at vi er stolte af de resultater vi skaber, fordi vi er Energikommune,” siger Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune.

En af budgetbemærkningerne for budget 2016 drejer sig om netop energiforbrug. Som energikommune har Frederikshavn Kommune igennem flere år haft fokus på energiforbruget i egne bygninger. I 2016 er der skabt en fornyet indsats for energibesparende adfærd.

Ejendomscenteret i Frederikshavn Kommune opgør hvert år energiforbruget i henhold til incitamentsmodellen. Incitamentsmodellen er en del af Serviceleveranceaftalen for bygningerne og er det værktøj, der danner baggrund for udregningen. Metoden går ganske simpelt ud på, at brugerne får halvdelen af det overskud udbetalt, som opnås når man bruger mindre energi og vand end forventet. Er energiforbruget derimod højere end forventet, skal brugerne betale 75 % af merforbruget.

FAKTA: http://energibyen.dk/solcelle-investering

For yderligere oplysninger kontakt:

Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune, +45 2916 3039

Nøgleord

Information om Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn

98 45 50 00http://frederikshavn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Jobopslag: Webredaktør til Frederikshavn Kommune3.4.2018 10:37pressemeddelelse

Vi går snart i luften med en ny hjemmeside. Vi synes selv, den er rigtig god, fordi den fortæller, hvad vi kan, hvem vi er, og hvad vi står for. Vi ønsker os, at borgerne tager godt imod siden og bliver glade for den – det er derfor, vi har lavet den. Vores ambition er, at borgere, virksomheder, foreninger og tilflyttere oplever frederikshavn.dk på en nem, imødekommende og direkte facon, så den opfylder deres behov for service og information.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum