Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune slukker lyset

Del

Frederikshavn Kommune er ikke Energiby for ingenting: Lørdag den 19 marts mellem klokken 20.30 og 21.30 slukker kommunen lyset for at deltage i WWF Verdensnaturfondens Earth Hour 2016. Og opfordrer samtidig alle kommunens borgere til at vise sit klimasind og deltage

Earth Hour er verdens største klimakampagne, og den er organiseret af WWF over hele kloden. En time om året slukker millioner af mennesker og tusindvis af virksomheder og byer kloden rundt lyset, som et symbolsk signal om handling mod klimaforandringerne. Udover den symbolske mørke time, hvor lyset slukkes for at markere, at klimasagen skal tages alvorligt, er kampagnen også en mulighed for at tage sagen i egen hånd. Præcis som Frederikshavn Kommune har gjort det med erhvervsudviklingsprojektet Energibyen.

”Selvfølgelig skal Frederikshavn Kommune deltage i det her verdensomspændende event, vi er i forvejen på banen internationalt med vores Energibyen, der efterhånden er ved at være projekt som er kendt i klima-kredse i hele verden. Og vi støtter med glæde budskabet om at man skal handle, fordi det nytter rent faktisk noget. Det erfarer vi hver dag i kommunen, når vi tænker klimaet ind projekter, og hvor kommunen for eksempel går forrest med solcelleanlæg på kommunale bygninger. Vi kan allerede se resultater af vores indsats og sparer hvad der svarer til forbruget i 200 husstande alene på baggrund af den ene konkrete beslutning,” siger Birgit S Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune.

I Frederikshavn Kommune slukker Forsyningen lyset på udvalgte gader og veje, men kommunen opfordrer alle de virksomheder og borgere, der har mulighed for det til at deltage:

”Det er en enkelt time, det drejer sig om i Earth Hour, men den kan man jo sagtens derhjemme gøre til flere. Under alle omstændigheder nytter handlingen jo mere, desto flere der deltager, og budskabet står endnu stærkere jo mere ambitiøse vi er,” siger Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune.

 

FAKTA:Earth Hour er verdens største klima-event, og idéen er opstået på baggrund af klimaets hastige forandring. Earth Hour startede i Australien i 2007, hvor WWF Verdensnaturfonden lancerede kampagnen med en fælles opfordring til at slukke lyset en time for klimaet. Earth Hours logo 60+ symboliserer den ene time, hvor lyset slukkes, dvs. de 60 minutter, og plusset symboliserer alt det vi skal gøre ud over den ene time, fordi vi skal handle for klimaet hele året rundt.

https://www.earthhour.org/

FAKTA: Energibyen er et projektsekretariat, der blev oprettet i 2007, som en lokalpolitisk strategisk besluttet indsats på energiområdet og for at opnå CO2 reduktion. I 2014 tog man endnu et skridt og vedtog en plan for overgang til 100 procent vedvarende energi og den beslutning arbejder Energibyen i dag med at realisere.

For yderligere oplysninger kontakt

Birgit S Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune, +45 2916 3039

Nøgleord

Information om Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn

98 45 50 00http://frederikshavn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum