Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune slukker lyset

Del
Det er den tid på året, hvor en time gør en forskel. Lørdag den 24.marts slukker Frederikshavn Kommune lyset sammen med WWF Verdensnaturfondens – fra 20.30 til 21.30. Alle opfordres til at deltage i klimakampagnen, hvor lyset bliver slukket verden over

Kampagnen Earth Hour lader endnu engang bygninger, gader, byer og monumenter gå i sort for at rette fokus mod klimaforandringers påvirkning af verdens dyre-og planteliv. Igen i år deltager Frederikshavn Kommune. Det er Frederikshavn Forsyning, der står for at slukke lyset på udvalgte gader og veje. Men alle, også private, virksomheder og andre, opfordres til at slukke lyset i en time til fordel for naturen.

”Frederikshavn Kommune er som klimakommune opmærksom på, at det er op til os alle, at gøre en forskel for miljøets skyld. Vi vælger at deltage i den her kampagne, fordi det hele tæller. Det virker, at vi sorterer affaldet, det gør en forskel, når vi samler skrald i naturen og det hjælper, når vi sparer på ressourcerne. Og så er det jo altid hyggeligt at samles om aktiviteter, også i mørket”, siger Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune.

Sidste år var der stor opbakning til Earth Hour i Danmark. I Frederikshavn Kommune blev gadebelysning slukket, og det samme var tilfældet i mange andre kommuner. Rundt omkring i verden blev 3.000 andre ikoniske bygninger mørklagt - herunder operahuset i Sydney, Eiffeltårnet i Paris, pyramiderne i Cairo og Empire State Building i New York.

Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg, pointerer vigtigheden af, at sætte fokus på klodens udfordringer:

”Hver sjette dyreart er i fare for at uddø på grund af klimaforandringerne. Dyrenes levesteder og fødegrundlag forsvinder, når klimaet forandrer sig i det alarmerende tempo, vi ser i dag. Det er fakta som vi alle bør handle på – og her spiller kommunerne en vigtig rolle, da de jo er i berøring med alle danskere”.

For yderligere oplysninger kontakt:

Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune, +45 2916 3039

Nøgleord

Information om Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn

98 45 50 00http://frederikshavn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye