Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune: Hver anden 10.klasses elev vælger erhvervsuddannelse

6.4.2017 06:30 | Frederikshavn Kommune

Del

Det er dobbelt så mange som på landsplan. Også markant flere unge fra 9.klasserne har tilmeldt sig en erhvervsuddannelse. I Frederikshavn Kommune er det over hver fjerde, på landsplan under hver femte

Den faglærte arbejdskraft er en mangelvare, og efterspørgslen på visse fag er allerede stor. Budskabet ser ud til at være trængt igennem hos de elever, der netop har tilmeldt sig ungdomsuddannelserne. Fra Frederikshavn Kommune har 46,5 procent af 10.klasseseleverne valgt en erhvervsuddannelse. Det er ikke bare en stigning i forhold til sidste år, det er også dobbelt så mange som landsgennemsnittet. For hele Danmark er tallet på 23,6 procent. Fra 9.klasserne har 25,1 procent af de unge i Frederikshavn Kommune valgt at fortsætte deres uddannelse på en erhvervsskole, på landsplan er tallet kun på 18,5 procent.

”De unges valg har stor betydning for, om de bliver boende her i lokalområdet. Vi mangler jo ikke kun højtuddannet arbejdskraft, men især faglært arbejdskraft inden for fx maritim el, CNC og i turisterhvervet. Vi har netop udgivet et Jobbarometer, der viser at metalindustrien vil ansætte flere medarbejdere, og at der er behov for at imødekomme flaskehalse for endnu flere faglærte uddannelser. Derfor er de unges uddannelsesvalg vigtigt for den fremtidige udvikling af Frederikshavn Kommune,” siger John Karlsson, formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Frederikshavn Kommune.

Mål er 45 procent

Frederikshavn Kommune har ansat en erhvervsplaymaker, der skal bygge bro mellem folkeskolen og erhvervslivet. Samtidig har Frederikshavn Kommune et mål om, at 45 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse. Målet er sat for at fremtidssikre det lokale erhvervslivs tilgang til kompetent arbejdskraft. Prognoserne på landsplan peger på, at der kommer til at mangle 30.000 faglærte allerede i 2020. For at kvalificere de unges valg sætter Frederikshavn Kommune fokus på uddannelsesvejledningen i folkeskolernes ældste klasser for at forberede de unge til at træffe et uddannelsesvalg, som de både kan se sig selv i på sigt, og som indeholder mulighed for at finde beskæftigelse i fremtiden.

”Verden er i forandring, og det er Frederikshavn Kommune også. Det skal de unge opdage, og der har vi sammen med forældrene en forpligtigelse til at anskueliggøre, hvad mulighederne er for at finde et job inden for de forskellige fag på sigt. Arbejdsmarkedets forandring er afhængig af at man kan tiltrække de rette kompetencer i nærområdet,” siger John Karlsson, formand, Arbejdsmarkedsudvalget, Frederikshavn Kommune.

For yderligere oplysninger kontakt:

John Karlsson, formand, Arbejdsmarkedsudvalget, Frederikshavn Kommune, +45 6124 6909

Taija Erichsen, afdelingsleder, Ungeenheden, Frederikshavn Kommune, +45 9845 8404

Information om Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn

98 45 50 00http://frederikshavn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum