Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune er Danmarks sjette største turistkommune

Del

De gode hoteller, den unikke natur og de fantastiske muligheder for oplevelser, kultur og shopping i Skagen, Frederikshavn og Sæby er årsagen til, at Frederikshavn Kommune har øget turistomsætningen med 300 millioner

Kø på Grenen i Skagen.
Kø på Grenen i Skagen.

Det fremgår af en ny analyse fra VisitDenmark. Opgørelsen, der foretages hvert tredje år viser, at Frederikshavn Kommune er rykket hele tre pladser frem, fra nummer ni til nummer seks, blandt Danmarks 98 kommuner. Det er turismens økonomiske betydning, der er undersøgt og tallene viser, at i Frederikshavn Kommune er turistomsætningen steget med 300 millioner kroner på tre år.

”Det er et rigtig flot resultat, og jeg har kun ros til og respekt for turisme branchen. Vi har unik natur og attraktive bymiljøer. Vi har gode hoteller, restauranter, butikker og oplevelser. Men de flotte resultat lader sig kun gøre, fordi turisterhvervet gør meget for at skabe liv. Det giver turisterne lyst til at besøge os og benytte sig af vores tilbud. Det er dejligt at se sort på hvidt, at det går godt, og at det nytter noget, vi arbejder for, at der bliver lagt mærke til os – også i udlandet”, siger Frederikshavn Kommunes borgmester, Birgit S. Hansen.

Placeringen skyldes en målrettet indsats for at fremme turismen i kommunen. Samtidig er turistbranchens strategiske arbejde for at tiltrække de rigtige målgrupper lykkedes. Turisthus Nord markedsfører Frederikshavn Kommune som destination overfor et købestærkt publikum af både nordmænd, svenskere og tyskere. Og ikke mindst danskere, der med Skagen som det stærke brand og de øvrige byers attraktive nærmiljøer, tiltrækkes af en destination, der inviterer med mange af de samme ting som storbyerne. Og som samtidig byder på enestående naturoplevelser og dansk kulturarv. Fælles for de besøgende i Frederikshavn Kommune er, at de har et højere døgnforbrug end turister i de øvrige dele af kyst-Danmark.

”For hver gang man omsætter for flere penge i branchen, kaster det jo flere arbejdspladser af sig, så det er klart et resultat vi er stolte af. Tallene beviser også, at samarbejdet mellem Frederikshavn Kommune og Turisthus Nord er vigtigt, fordi vi sammen kan gøre den forskel, der er nødvendig for, at vi også i fremtiden kan sætte mål og nå dem,” siger Ulla Mosich, der er formand for bestyrelsen i Turisthus Nord.

FAKTA: Analysen fra VisitDenmark viser, at en top-10 for turismeomsætningen i Danmark ser sådan ud:     1. København. 2. Aarhus. 3. Aalborg. 4. Ringkøbing-Skjern 5. Varde 6. Frederikshavn 7. Bornholm 8. Odense 9. Vejle 10. Hjørring

For yderligere oplysninger kontakt:

Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune, +45 2916 3039

Ulla Mosich, formand for bestyrelsen, Turisthus Nord, +45 4018 9022

Nøgleord

Billeder

Kø på Grenen i Skagen.
Kø på Grenen i Skagen.
Download

Information om Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn

98 45 50 00http://frederikshavn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum