Frederiksbergmuseerne og Art Week inviterer til anderledes kunstmøder /
7.6.2022 14:43:21 CEST | Frederiksbergmuseerne | Pressemeddelelse

Bakkehusets vigtigste kulturarv er de samtaler, som fandt sted for 200 år siden i ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbeks hjem på Frederiksberg. Her mødtes kunstnere, videnskabsfolk, politikere og tænkere for at diskutere og udveksle ideer, få kritik og finde inspiration.
Som en del af Art Week genopstår dén tradition lørdag morgen på Bakkehuset.
Den 11. juni inviteres der til Art Morning salon 'Arven efter da Vinci', hvor man kan opleve en samtale mellem digteren Morten Søndergaard og grundlæggeren af selskabet Aquaporin, Peter Holme Jensen.
Søndergaard har en langvarig tilknytning til Bakkehuset, hvor han senest har skabt kunstrummet Den nye hjørnestue. Holme Jensens har afsæt i naturvidenskaben, og er særlig kendt for at have udviklet en energieffektiv vandrensningsmetode. Og ja, Aquaporin er også firmaet, som gav astronauter som Andreas Mogensen teknikken, som renser urin til nyt drikkevand ...
“I Art Week arbejder vi systematisk med, at samtidskunstnernes perspektiver bliver anerkendt som ressource i samfundsdebatten. Derfor er vi begejstrede for vores samarbejde med Bakkehuset, hvor vi sammen, også tidligere, har skabt gode samtaler på tværs af kunst og naturvidenskab. Samtalen om 'Arven efter da Vinci' ser vi derfor frem til”, siger Art Weeks programchef Jan Falk Borup.
Frederiksbergmuseerne byder også på en anden særlig kunstoplevelse under årets Art Week, for tirsdag den 14. juni inviteres publikum med under jorden, i udstillingen Multiple Realities, skabt af kunstneren Chihura Shiota. Her vil den japanskfødte danser og koreograf Yui Kawaguchi sammen med den tjekkiske musiker Anna Fusek fortolke det drømmende univers, som Shioto har skabt i Frederiksbergmuseernes internationalt anerkendte kunsthal.
Direktør for Frederiksbergmuseerne Astrid la Cour glæder sig over samarbejdet med Art Week og til at kunne invitere publikum ind til to meget forskelligartede arrangementer under årets festival:
”Bakkehusets Art Morning indskriver sig på smukkeste vis i stedets historiske tradition for udveksling af store tanker og dialog på tværs af faggrænser. Det glæder mig meget at samarbejdet med Art Week også har udmyntet sig i en sanselig og kropslig performance som fortolker - og smelter sammen med - Shiotas drømmende univers i Cisternernes labyrintiske mørke.”
Kontakter
Kontakt for interview:
Frederiksbergmuseernes direktør Astrid la Cour,
M: + 45 28 57 86 88 | alc@frederiksbergmuseerne.dk
Art Weeks programchef Jan Falk Borup
M: + 45 31715313
Kontakt for pressebilleder:
Kommunikationschef hos Art Week Sisse K. Ibsen,
M: + 453174 4514
PR- og kommunikationsmedarbejder i Frederiksbergmuseerne Sille Brethvad
M: + 4544143310, sbr@frederiksbergmuseerne.dk
Billeder

Information om Frederiksbergmuseerne
Frederiksbergmuseernec/o Møstings Hus, Andebakkesti 5
2000 Frederiksberg
+45 69 13 80 90https://frederiksbergmuseerne.dk/
Bakkehusets Art Morning lørdag 11. juni kl. 10 har titlen ’Arven efter da Vinci’, en billet koster 115, - prisen inkluderer både kaffe og croissant. Billetkøb på
ARVEN EFTER DA VINCI / | Billetter | København | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark
Cisternernes performance med Yui Kawaguchi og Anna Fusek opføres tirsdag 14. juni kl. 20. Eventet koster 195 kr.
Art Week afvikles fra torsdag 9. juni til og med søndag 19. juni.
Følg pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Astrup & Bordorff indtager Cisternerne i 2027 med en underjordisk verden af vand, wellness og paradokser6.10.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
I marts 2027 åbner Astrup & Bordorff en ny udstilling i Cisternerne, hvor vand, wellness og naturens ressourcer mødes i et underjordisk bade- og forlystelsessted. Gennem filmiske tableauer, scenografi og nykomponeret musik bliver publikum inviteret ind i duoens særlige univers.
Virkeligheden sættes under pres i ny udstilling på Møstings17.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstneren Sara Krøgholt Trier præsenterer sin første institutionelle soloudstilling, The Surface of Everything, på Møstings. Udstillingen åbner den 26. september og inviterer publikum ind i et totalt mørklagt rum, hvor grænserne mellem virkelighed og fiktion sættes under pres.
Ny udstilling i Møstings udforsker queer sårbarhed og beskyttelse3.6.2026 08:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Oscar Eriksson Furunes udforsker queerpersoners levede erfaringer og de fortællinger, der former vores forståelse af queer liv, i udstillingen GLITRA på Møstings.
Ny udstilling undersøger mennesket som naturens materiale i Møstings19.3.2026 08:35:00 CET | Pressemeddelelse
Karim Boumjimar undersøger menneskekroppen som en del af naturens kredsløb i udstillingen BODIES UNDER CONSTRUCTION på Møstings
Marina Abramović Takes Over Copenhagen’s Cisternerne with a Subterranean Immersive Installation16.2.2026 07:35:00 CET | Press release
Abramović lets the voice of Maria Callas guide audiences through iconic moments of death from opera history as Seven Deaths opens in the heart of Copenhagen, from March 14th, 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum