Frederiksbergmuseerne lancerer en gastronomisk lydvandring

Tag på en gastronomisk lydvandring gennem en af hovedstadens smukkeste parker med en forudbestilt gastrokurv under armen. I kurven finder du bl.a. eddikesyltede spæde lindeblade, brændt byg med brændenældefrø, samt andre smagsoplevelser med rod i fortidens syltemetoder og de fem grundsmage; salt, surt, sødt, bittert og umami.
Alle smagsvariationerne er skabt med udgangspunkt i områdets natur og historie og udviklet af Bakkehusets køkkenchef, Fie Berlin, i samarbejde med den professionelle urtesamler, Thomas Laursen.
Gastronomisk lydvandring – en rejse i tid og sted
Efter endt besøg i Cisternernes underjordiske mørke guides du på vandring gennem Søndermarken. Find den lange Norske Allé med de hundrede år gamle lindetræer, der står stoisk knejsende med deres grønne hjerteformede blade, og oplev det dramatiske landskabssceneri ved det såkaldte Norske parti med en spinkel træbro, vand og kuperet terræn. Lad forskellige tiders fortællinger udfolde sig på din vej gennem parken samtidig med at du guides gennem unikke smagsoplevelser:
”Om lidt begiver du dig ud på broen, og på det højeste punkt stopper du op og kigger mod byen gennem træernes blade - fra midten ses spiret på Frederiksberg Kirke, du er stadig midt i en storby. Men i et stille øjeblik under granerne, i et mellemrum mellem land og vand. Tag krukken med det blå låg, og tag indholdet i munden,”
Uddrag fra Frederiksbergmuseernes Gastronomiske lydvandring.
Vandringen ender i en af byens fineste oaser, Bakkehuset, arnestedet for dansk guldalder, hvor H.C. Andersen og andre digtere engang samledes. I dag er Bakkehuset på Rahbeks Allé igen et kulturelt mødested, med dets museum, romantiske have og anmelderroste frokostrestaurant, Orangeriet.
Her på kanten af drømmenes by og hovedstadens grønne hjerte, slutter den gastronomiske lydvandring
Den audioguidede gastronomiske vandringkan opleves
torsdage-fredage fra kl. 12.00-16.00 i perioden fra juni til september
Billetter skal bookes på forhånd.
Køb af billet inkluderer også en fællesbillet til alle enheder i Frederiksbergmuseerne, gyldig i et år fra købsdatoen.
Der sættes kun få billetter med gastro-kurve til salg på udvalgte dage.
Anbefalet aldersgrænse: 15 år og opefter.
Den gastronomiske vandring starter i Cisternerne i Søndermarken, overfor Frederiksberg Slot.
Efter endt udstillingsbesøg udleveres gastro-kurven tilvandringen i Cisternernes billetsalg.
Indholdet i kurven er ikke dækkende som et måltid.
Gastro-kurven afleveres i Bakkehuset efter endt lydvandring.
Turen kan være udfordrende for svagtseende og gangbesværede.
Deltagere skal være iklædt praktisk tøj og fodtøj.
Forud for deltagelse skal man downloade app’en Frederiksbergmuseerne på App Store, Google Play eller via www.frederiksbergmuseerne.dk.
Der skal medbringes høretelefoner samt opladt mobil eller tablet.
GastroWalken er udviklet i samarbejde med Wonderful Copenhagen i projektet Kickstart Kulturturismen, som er støttet af Erhvervsministeriet og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Kontakter
Sille Sofie BrethvadPR- og kommunikationsmedarbejderFrederiksbergmuseerne
Tlf:44143310Tlf:44143310sbr@frederiksbergmuseerne.dkBilleder
Information om Frederiksbergmuseerne
Frederiksbergmuseernec/o Møstings Hus, Andebakkesti 5
2000 Frederiksberg
+45 69 13 80 90https://frederiksbergmuseerne.dk/
Cisternerne er en underjordisk kunsthal for samtidskunst, der vækker alle sanser. Bakkehuset er et museum med fokus på Romantikken og Guldalderen, og som derudover tilbyder servering fra dets kulinariske orangeri. Cisternerne og Bakkehuset er begge en del af Frederiksbergmuseerne.
Følg pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Bakkehusets Orangeri får ny forpagter23.10.2025 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Bakkehuset på Frederiksberg tager hul på et nyt kapitel. Caféen ved museet får ny forpagter, når Peter Mose og Kim Bek fra Mosebek overtager driften i løbet af de kommende måneder.
Natasha Brock, Anja C. Andersen, Dy Plambeck og Kristoffer Rosing-Schow til Kulturnatten på Frederiksbergmuseerne3.10.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra satirequiz og feministisk fællessang på STORM til samtaler om Kamma Rahbek i Bakkehuset, totalinstallation i Cisternerne og musikalske drømmesyn i Møstings – fire museer inviterer til en aften fuld af lys, lyd og levende kultur.
Marina Abramović Takes Over Cisternerne in 2026 with a Monumental Cinematic Installation.1.10.2025 06:07:00 CEST | Press release
Cisternerne will present the world-famous performance artist Marina Abramović's magnificent work Seven Deaths in March 2026.
Marina Abramović indtager Cisternerne i 2026 med monumental totalinstallation1.10.2025 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Cisternerne præsenterer den verdensberømte performancekunstner Marina Abramovićs storslåede værk Seven Deaths i marts 2026.
Bakkehuset midlertidigt lukket på grund af skimmelsvamp5.9.2025 12:15:55 CEST | Pressemeddelelse
Frederiksbergmuseerne lukker Bakkehuset for at sikre medarbejdere, gæster og genstande, mens nye målinger og undersøgelser af indeklimaet gennemføres.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





