Frederiksberg VUC & STX

Frederiksberg VUC & STX lancerer en 2-årig STX for højtbegavede elever

Del
På Frederiksberg VUC & STX kan man fra august 2023 læse STX².
Fra sommeren 2023 kan højtbegavede unge læse en 2-årig naturvidenskabelig STX på Frederiksberg. Foto: Daniel Liversage.
Fra sommeren 2023 kan højtbegavede unge læse en 2-årig naturvidenskabelig STX på Frederiksberg. Foto: Daniel Liversage.

En 2-årig STX særligt målrettet højtbegavede unge, som har brug for mere faglig udfordring, støtte og struktur i deres uddannelsesforløb. Den skræddersyede naturvidenskabelige linje er oprettet med henblik på at hjælpe de unge med at udnytte deres fulde potentiale samt realisere deres ambitioner.

”Vi er meget begejstrede for at lancere STX² for højtbegavede unge” udtaler Emil van Es, uddannelsesleder på Frederiksberg VUC & STX. ”Vi ved på baggrund af løbende dialog med bl.a. Gifted Children og Akademiet for Talentfulde Unge, at der er stor efterspørgsel efter et uddannelsestilbud som dette.”

Der kan følge mange udfordringer med det at være højtbegavet. Hvis man ikke omgås ligesindede, der deler ens interesser og evner, kan det føre til manglende motivation for at udfordre sig selv og lære nyt. Hvis man har en højere intellektuel kapacitet end de fleste mennesker omkring en, kan det ligeledes føre til følelsen af at være anderledes og ikke passe ind.

“Min søn har haft svært ved at finde ligesindede, som kunne følge hans hurtige tanker og skæve facon, hvilket i mange tilfælde har fået ham til at føle sig udenfor.”
- Forælder til højtbegavet.

Det er derfor vigtigt, at vi sørger for at tilgodese de behov, der kommer med høj begavelse, så de unge føler sig inkluderede og engagerede i deres uddannelse. Særlig undervisning, der er skræddersyet til deres evner og interesser, kan hjælpe med at skabe et læringsmiljø, hvor de unge føler sig anerkendt og udfordrede, i stedet for at føle sig udenfor og understimulerede. På Frederiksberg VUC & STX har underviserne derfor fået en grundig introduktion til, hvordan de bedst kan strukturere undervisningen for at imødekomme de højtbegavedes behov.

“Undervisningen på STX² kommer til at have en særlig fokuseret tilgang, der er designet til at udfordre eleverne og give dem mulighed for at udvikle deres intellektuelle potentiale. Uddannelsen har et højt fagligt niveau som giver eleverne mulighed for at udforske deres interesser samtidig med at de gennem en høj grad af elev-initieret og projektorienteret undervisning får mulighed for at arbejde med formativ feedback og bliver trænet i at reflektere over deres egne arbejdsprocesser sammen med andre.” - Isabella Dahlberg, underviser på STX².

STX² er åben for tilmelding til og med august 2023. Uddannelsen følger den naturvidenskabelige studieretning på den 2-årige STX med studieretningsfagene: Matematik A, Fysik B og Kemi B.

Kontakter

For yderligere information
Uddannelsesleder: Emil Van Es mail: eve@frbvuc.dk tlf: +45 28733013

Billeder

Fra sommeren 2023 kan højtbegavede unge læse en 2-årig naturvidenskabelig STX på Frederiksberg. Foto: Daniel Liversage.
Fra sommeren 2023 kan højtbegavede unge læse en 2-årig naturvidenskabelig STX på Frederiksberg. Foto: Daniel Liversage.
Download

Links

Information om Frederiksberg VUC & STX

Frederiksberg VUC & STX
Frederiksberg VUC & STX
Falstersvej 3-5
2000 Frederiksberg

38158500https://frbvuc.dk/

Følg pressemeddelelser fra Frederiksberg VUC & STX

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye