Frederikshavn Kommune

Frederikhavns Kommune opretter talentsportsklasser

Del

Talentsportsklasser skal styrke lokalsamfundet, og understøtte Frederikshavn Kommunes ønske om at tiltrække unge og børnefamilier til bosætning. Derfor skal skoleelever i folkeskolens ældste klasser nu have mulighed for at dyrke eliteidræt i nærområdet

Frederikshavn Kommune har et stærkt idræts-og foreningsliv, og rigtig mange unge dyrker idræt på et højt niveau. Disse unge ønsker Frederikshavn Kommune at give de rette rammer til at dyrke sport på elite niveau i folkeskoleregi: Fra næste skoleår er Frydenstrand Skoleafdeling i Frederikshavn klar til at danne Talentsportsklasser for elever fra syvende til niende klasse.

”Vi forestiller os, at alle de elever, der i forvejen efter aftale har lov til at bruge skoletid på at dyrke sport på et professionelt plan kunne have både stor gavn af og stor effekt af at gå i skole i en særlig Talentsportsklasse. Vi opretter klasserne, fordi vi gerne vil understøtte talenternes udvikling og den mulighed findes i folkeskolereformen”, siger Christina Lykke Eriksen, formand for Børne- og Ungdomsudvalget, Frederikshavn Kommune.

Samarbejde med klubber

Frederikshavn Kommune samarbejder med sportsklubberne om udvikling af træningsprogrammer og faciliteter, det gælder både for holdsports udøvere og for elever, der træner individuelt.

”Vi ønsker at involvere foreninger og sportsklubber, fordi de har gavn af tiltaget, og fordi de jo er helt tæt på de unge og deres talent. I samarbejde med foreningerne vil vi også kunne lokalisere andre sportsgrene, som kunne blive aktuelle for Talentsportsklasserne. Forudsætningen for succes vil uden tvivl være, at vi har foreninger, klubber og ildsjæle med på råd,” siger Mogens Brag, formand, Kultur-og Fritidsudvalget, Frederikshavn Kommune.

Frederikshavn Kommune har ansat en sportskoordinator, der får det daglige ansvar for den sportslige del af talentsportsklasserne. Den nye sportskoordinator er Brian Høj, der er uddannet i idræt og som tidligere har været blandt andet talentchef i Halden Håndboldklub i Norge. Brian Høj kender lokalområdet gennem sit arbejde i CrossFitt i Frederikshavn. Sportskoordinatoren er tilknyttet klasserne 15 timer om ugen.

Talent i Frederikshavn

Eleverne udvælges på baggrund af en samtale med skolen og sportskoordinatoren, udtalelser fra deres sportsklubber og en optagelsesdag, hvor elevernes sportslige formående vurderes af eksterne trænere/personer. Til sammen danner denne viden baggrund for elevens optagelse i en Talentsportsklasse.

”Frederikshavn Kommune vil gerne tage ansvar for de unge mennesker, vi har. Og det mener vi, at vi kan gøre ved både at tilbyde dem en god uddannelse og mulighed for at dyrke deres sport, hvad enten det er individuelt eller på et hold. Det er vigtigt at skabe et stimulerende undervisningsmiljø for unge med fokus på talentudvikling, også for at gøre det mere attraktivt at være bosiddende i kommunen,” siger Anders Brandt Sørensen, formand, Plan- og Miljøudvalget, Frederikshavn Kommune.

Alle interesserede inviteres til informationsmøde om talentsportsklasserne, det foregår mandag den 9. januar 2017 fra 17.00 – 18.00 på Frydenstrand Skoleafdeling i Frederikshavn. Mødet er for unge sportsudøvere og deres forældre, som fra næste skoleår skal gå i 7. 8. eller 9. klasse. Der vil bl.a. blive orienteret om skoledagens opbygning, træning og optagelse. Det er muligt at tilmelde sig mødet på mail til: JEOR@frederikshavn.dk indtil den 5. januar 2017.

For yderligere oplysninger kontakt:

Vibeke Post Madsen, centerchef, Børn og Skole, Frederikshavn Kommune, +45 2520 0153

Christina Lykke Eriksen, formand, Børne-og Ungeudvalget, Frederikshavn Kommune, +45 2073 7703

Mogens Brag, formand, Kultur-og Fritidsudvalget, Frederikshavn Kommune, +45 6165 9340

Anders Brandt Sørensen, formand, Plan- og Miljøudvalget, Frederikshavn Kommune, +45 2025 2943

Nøgleord

Information om Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn

98 45 50 00http://frederikshavn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum