Fredericia Shipping belønnes med DI-pris for kvantespring
Da pladsen blev for trang på Fredericia Havn, købte Fredericia Shipping A/S for fem år siden en stor erhvervsgrund inde i landet i området ved Taulov, og byggede en administrationsbygning, lagde togskinner, og udlagde mange tusinde kvadratmeter belægningssten. Ikke nok med at det gav mere plads at boltre sig på, det betød også mulighed for helt nye klimavenlige kombinationer af godstransport på skib, bane og lastbil.
- Jeg tror, at de fleste så til med forundring, da Fredericia Shipping A/S for fem år siden købte en stor erhvervsgrund i Taulov for dernæst at lægge kørefliser på et enormt område og føre togskinner frem. Tiden efter har vist, at det var den helt rigtige beslutning. Fredericia Shipping A/S står i dag et meget solidt sted, hvor virksomhedens kunder kan tilbydes grønne transportløsninger med skib og tog i kombination med godstransport på lastbil. Det er meget imponerende, siger formanden for DI Trekantområdet, adm. direktør Carsten Kind, Interacoustics A/S.
Sammen med flotte økonomiske resultater, og det drive og ildhu virksomeden udstråler, er det begrundelsen for at Fredericia Shipping A/S nu belønnes med prisen som årets initiativprisvinder i DI Trekantområdet.
Prisen overrækkes af DI Trekantområdets formand Carsten Kind og borgmester Steen Wrist, Fredericia Kommune, onsdag den 22. december kl. 10.00 på virksomhedens baneterminal, Kongens Kvarter 11, Taulov.
Pressen er velkommen til at deltage.
- Fredericia Shipping A/S er et rigtig godt eksempel på – og et forbillede for - mange af de små og mellemstore virksomheder, som vi har mange af her i Trekantområdet. Det er imponerende, hvordan fremsynet ledelse og dygtige strategiske valg har skabt en stærkere virksomhed, siger formand Carsten Kind.
Fredericia Shipping A/S er en dynamisk, familiejet shipping- og logistikvirksomhed, som tilbyder landsdækkende logistik-, agent og terminalløsninger. Gennem udvikling og investeringer har Fredericia Shipping A/S nu et særdeles stærkt udgangspunkt i konkurrencen om de stigende containermængder, som helt naturligt følger med efterspørgslen efter klimavenlige transportformer, som kombinerer skib, bane og lastbil.
Der har været en meget positiv udvikling i efterspørgslen efter løsninger, der kombinerer både bane- og søtransport som alternativ til lastbiltransport mellem de europæiske havne. Fredericia Shippings baneterminal i Taulov har med sin helt centrale beliggenhed tæt på motorvej og adgang til jernbane og havn vist sig som et vækstcenter for containergods. Containertrafikken er i 2020 steget med 11 procent, og Fredericia Shipping A/S har senest udvidet godsterminalen til over 100.000 m2, og primo 2022 anlægges yderligere 650 meter banespor, ligesom virksomheden har måttet ansætte mange nye medarbejdere i 2021 for at kunne honorere den øgede brug af virksomhedens transportløsninger.
FAKTA OM INITIATIVPRISEN
InitiativPrisen uddeles som en hyldest til virkelysten, kreativiteten og skabertrangen blandt de mindre og mellemstore virksomheder i DI's medlemskreds.
Særligt kriterie 2021: En fremtidssikret forretning
Virksomheden har iværksat initiativer, der bidrager til at fremtidssikre virksomhedens produkter, services eller produktionsprocesser. Det kan eksempelvis være gennem tiltag, der tager afsæt i verdensmålene, hvor der blandt andet kan være fokus på bæredygtighed, miljøforbedrende tiltag, diversitet og uddannelse.
Det er afgørende, at der er skabt grundlag for en fremtidssikret forretning, idet de iværksatte initiativer giver virksomheden et godt afsæt i forhold til at styrke konkurrencekraften, vinde nye markeder og tiltrække de bedste talenter.
Vinderen af InitiativPrisen 2021 i DI Trekantområdet dyster senere på året mod Initiativprisvindere fra DI’s øvrige 17 regionalforeninger om den landsdækkende InitiativPris, som uddeles i foråret 2022 på DI’s SMV-konference.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos regionalforeningskonsulent Johan H. Pedersen, tlf. 40843207, e-mail: jhp@di.dk, eller pressekoordinator Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk.
Information om DI Trekantområdet
Følg pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
Kølesystemer fra trekantområdet er cool og vinder DI-pris18.12.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det er mere end cool at lave kølesystemer, der bidrager til den grønne omstilling. Derfor vinder virksomheden Energy Cool på Prins Georgs Kvarter i Fredericia DI Trekantområdets Initiativpris 2023.
Erhvervslivet glæder sig over millioner til IT-uddannelser i Trekantområdet13.12.2023 17:03:34 CET | Pressemeddelelse
Det lokale erhvervsliv glæder sig over, at Syddansk Universitet nu har fået et ekstraordinært tilskud på 19,7 millioner kroner til at etablere nye uddannelser inden for IT og de såkaldte STEM-uddannelser(Science, technology, engineering & mathematics) i Vejle.
Flere internationale medarbejdere kommer til Trekantområdet22.11.2023 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag arbejder godt 13.400 internationale medarbejdere i Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle. Det er knap 7.000 flere end for ti år siden. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri. DI Trekantområdet glæder sig over stigningen og håber, at den positive udvikling fortsætter. Der er nemlig brug for flere medarbejdere til at besætte ledige stillinger hos de lokale virksomheder.
Vejle opnår flot placering i DI måling af erhvervsvenlighed – og det forpligter6.9.2023 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejle Kommune opnår en placering som nr. 18 i DI’s helt nye måling af de danske kommuners erhvervsvenlighed. Det er en flot fremgang i forhold til sidste år, hvor det blev til en plads som nr. 22.
DI: Fredericia er blevet lidt mere erhvervsvenlig6.9.2023 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhederne i Fredericia oplever, at kommunen det seneste år er blevet lidt mere erhvervsvenlig. Det viser DI’s årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Fredericia opnår en plads som nr. 33 og går dermed 5 pladser frem i forhold til resultatet i 2022, hvor kommunen blev nr. 38.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum