Fredensborg Kommunes nye hjemmeside sætter mobilbrugerne først
Som den første kommune i landet har Fredensborg designet sin nye hjemmeside til primært brugere af mobiltelefoner.

Over 70 pct. af brugerne på kommunens hjemmeside bruger i dag deres mobiltelefon som indgang. Derfor har Fredensborg Kommune – som den første i landet – valgt at prioritere mobilbrugernes tilgængelighed til hjemmesiden højest.
”Siden vores første hjemmeside så dagens lys i 1990’erne, har den primært været designet til PC-brugernes behov. Men i takt med at mobiltelefonerne er blevet større, hurtigere og udbredt til stort set alle, vælger flere og flere borgere at bruge deres mobiltelefon som indgang til kommunens digitale ydelser. Og det skal vi naturligvis tage højde for, så kommunen så at sige altid er i borgernes lomme, og derfor også altid tilgængelig”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen, og suppleres af kommunaldirektøren:
”Den mobilrettede hjemmeside er konkret designet sådan, at man kan nå alle de vigtigste funktioner alene med sin tommelfinger. Tilsvarende er ikonerne og menuerne gjort meget enkle, ligesom søgefunktionen. Samtidig er der lagt et stort arbejde i at gøre hjemmesiden mest mulig tilgængelig for fx svagtseende ved at bruge gennemtestede farver og funktioner”, siger Mads Toftegaard og tilføjer, at det er gjort nemt for brugerne at give feedback til kommunens webmaster, så hjemmesiden altid er opdateret og spørgsmål kan besvares.
Med den nye hjemmeside er en høringsportal også blevet let tilgængelig, ligesom politiske dagsordener og referater nu nemt kan læses via mobilen.
En række kommuner har siden lanceringen bedt om at få vist Fredensborg Kommunes nye løsning, som er udarbejdet i samarbejde med Bleau A/S.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Kommunaldirektør Mads Toftegaard tlf. 72 56 51 36
Billeder
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Varmeplanen for udrulning af grøn varme er vedtaget1.2.2023 12:17:09 CET | Pressemeddelelse
Byrådet har nu vedtaget den varmeplan, som beskriver hvordan kommunen opnår fossilfri opvarmning og dermed tager et stort skridt mod målet om at blive klimaneutral i 2040
Fredensborg Kommune åbner igen pulje til istandsættelse af bevaringsværdige bygninger1.2.2023 10:24:34 CET | Pressemeddelelse
De mange bevaringsværdige bygninger i Fredensborg Kommune spiller en stor rolle for kulturarven. Fredensborg Byråd har derfor afsat en støttepulje på 400.000 kr., som ejere kan søge om tilskud til at vedligeholde og istandsætte bevaringsværdige bygninger med.
Vil du være nævning eller domsmand?22.12.2022 15:02:43 CET | Pressemeddelelse
Nævninger og domsmænd kaldes under ét for lægdommere og deltager i vidt forskellige straffesager. Du kan nu søge om at blive lægdommer i perioden 2024-27.
Country Market samler de lokale delikatesser22.12.2022 09:22:54 CET | Pressemeddelelse
En hyggelig cafe med en dejlig terrasse til de varme dage, og et stort udbud af lokale delikatesser er opskriften på Country Markets succes
Hvordan nedsætter vi affaldsmængderne og får mere genbrug?22.12.2022 09:06:45 CET | Pressemeddelelse
Alle kommunens borgere opfordres til at komme med ideer og forslag til, hvordan vi får mindre affald og mere genbrug
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum