Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommunes elcykler får pendlere ud af bilen

Del
Fra april til oktober 2019 udlåner Fredensborg Kommune hver måned elcykler til fire borgere, der normalt pendler til arbejde i bil. Mandag aften kørte de første borgere afsted på deres elcykel.
Susanne og Caroline – to af de heldige borgere, som låner en elcykel i fire 4 uger og hver dag vil cykle til og fra arbejde. En strækning på hhv. 14 og 5 km.
Susanne og Caroline – to af de heldige borgere, som låner en elcykel i fire 4 uger og hver dag vil cykle til og fra arbejde. En strækning på hhv. 14 og 5 km.

Fire glade borgere var mandag aften mødt op på Fredensborg Rådhus for at låne en elcykel. I fire uger vil de lade bilen stå og i stedet pendle på arbejde på elcyklen.

Formålet med forsøgsordningen er at skabe varige ændringer af billisters vaner. Erfaringen fra tidligere testforsøg har vist, at 50 pct. ændrer vaner og begynder at cykle mere, efter de har prøvet en elcykel.

Fredensborg Kommune er en af de kommuner med det højeste antal biler pr. indbygger, og en femtedel af kommunens totale CO2-udledning stammer fra personbiler.
”CO2-udslippet reduceres med mere end 90 pct. for hver tur, du tager på elcykel i stedet for i bil. Jo flere af os der erstatter de korteste bilture med en elcykel, jo mere CO2 sparer vi”, siger formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget Lars Simonsen.

Udlån af elcykler er blandt indsatserne for at nedbringe CO2-udledningen i Fredensborg Kommune, som arbejder for at nå det regionale mål om fossilfri transport i 2050.

Elcyklen er sundere end sit rygte

Udover gevinsten for klimaet kan elcyklen også forbedre den enkeltes sundhed. Ny forskning viser, at man er 8,5 gange mere aktiv på elcykel, end når man kører i bil. Til sammenligning er man på en almindelig cykel 10,9 gange mere aktiv end i bil.
Forskellen på elcykel og en almindelig cykel er altså mindre, end man skulle tro. Samtidig oplever de fleste brugere det som en stor hjælp af have elmotoren, så man kan køre lidt længere eller bedre klare den tunge del af turen.

Deltagerne får alle tilbudt en sundhedstest før og efter forsøget, så de kan måle på egen krop, hvordan elcyklen kan forbedre formen. Tidligere forsøg i Fredensborg Kommune har vist, at elcykling både kan forbedre muskelstyrke og sænke fedtprocenten.

De første fire borgere låner elcyklen frem til den 26. april 2019.

Nøgleord

Kontakter

Udvalgsformand Lars Simonsen (B), tlf. 27 36 56 68

Billeder

Susanne og Caroline – to af de heldige borgere, som låner en elcykel i fire 4 uger og hver dag vil cykle til og fra arbejde. En strækning på hhv. 14 og 5 km.
Susanne og Caroline – to af de heldige borgere, som låner en elcykel i fire 4 uger og hver dag vil cykle til og fra arbejde. En strækning på hhv. 14 og 5 km.
Download

Information om Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune
Egevangen 3B
2980 Kokkedal

72 56 50 00http://www.fredensborg.dk

Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye