Fredensborg Kommune vil øge trafikanters opmærksomhed i trafikken
3.6.2019 16:02:20 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse

På cykel er man især i farezonen i vejkryds.Kampagnen ”Brug 2 sek. mere” skal derfor få billister og cyklister til at orientere sig bedre i kryds, hvor cyklister er særligt udsatte.
Den ekstra orientering og opmærksomhed kan redde både liv og førlighed, og det opfordrer Freja Brabæk Kristensen, der er formand for Infrastruktur- og Teknikudvalget, alle til at huske:
”Selv om vi ofte har lidt travlt, så er det altså bare utroligt vigtigt, at vi altid tager os tid til at orientere os, inden vi kører ud i krydsene. Uanset om det er på cykel eller i bil. For med bare et par ekstra sekunders opmærksomhed kan vi få langt færre af de ulykker, som rammer de uheldige hårdt og brutalt – og nogle gange for livet”.
Ikke alle skader er med i statistikken
Problemet med cyklister, der kommer til skade i trafikken, kan være langt større, end de politiregistrerede tal viser. Skadestuerne og sygehusene har cirka 20 gange flere tilskadekomne cyklister end politiet registrerer. Det er nemlig ikke alle ulykker, politiet bliver kaldt ud til, og der kan være en stor forskel på ulykkernes alvorlighed.
Fokus på de ikke-politiregistrerede ulykker er vigtig, forklarer Jacob Hansen Wrisberg, der er teamleder for Trafik i Fredensborg Kommune:
”Vi vil gerne vide mere om de uheld der sker, hvor politiet ikke kommer ud. Derfor er vi sammen med Nordsjællands politi i gang med at undersøge muligheden for at supplere uheldsstatistik med skadestueregistrering, så vi i højere grad kan fokusere vores trafiksikkerhedsindsatser.”
Det er ofte i kryds, hvor billister og cyklisters veje krydser hinanden, at der kan ske en ulykke. Ofte sker det på grund af uopmærksomhed eller man misforstår den andens hensigter.
Gode råd til at undgå en krydsulykke
Til cyklister:
- Brug 2 sek. mere på at orientere dig grundigt i kryds og ved sideveje.
- Vær opmærksom på højresvingende biler bagfra og venstresvingende biler forfra
Til billister:
- Brug 2 sek. mere på at orientere dig grundigt i kryds og ved sideveje.
- Vær opmærksom på cyklister, når du skal svinge til højre eller venstre.
- Sænk farten inden du drejer.
Fakta: Hvor mange kommer til skade på cykel?
Hver fjerde dræbte eller alvorligt tilskadekomne i trafikken i Danmark er en cyklist. I perioden 2013-2017 udgjorde cyklister 16 procent af de dræbte og 27 procent af de alvorligt tilskadekomne i trafikken. En af forklaringerne er, at cyklister er udsatte, hvis de ender i en ulykke med et motoriseret køretøj, og netop i kryds er risikoen for den type ulykke større.
Kontakter
Udvalgsformand Freja Brabæk Kristensen (O) tlf. 21 19 15 14
Teamleder Jacob Hansen Wrisberg, tlf. 72 56 59 57
Billeder
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Unge i Fredensborg kan søge rejselegat: Nye oplevelser, stærkere fællesskaber og tid til hinanden27.3.2026 08:05:40 CET | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommunes Venskabsbyforum åbner nu for ansøgninger til årets rejselegat for unge. Rejselegatet skal give unge under 25 år mulighed for at rejse ud til en af kommunens venskabsbyer i andre lande – alene eller sammen med venner – og komme hjem med oplevelser, der giver energi, nye perspektiver og styrker fællesskaber
Ny økonomichef i Fredensborg Kommune24.3.2026 14:35:56 CET | Pressemeddelelse
Den 1. maj tiltræder cand.polit. Mikkel Flatau jobbet som økonomichef i Fredensborg Kommune
Ny arbejdstidsaftale mellem Fredensborg Lærerkreds og Fredensborg Kommune sætter fokus på trivselsarbejde16.3.2026 09:28:31 CET | Pressemeddelelse
Forenklinger og nye timer til trivselsarbejde er vigtige elementer i den nye treårige arbejdstidsaftale
Nye velkomststandere på rådhuset øger tilgængeligheden9.3.2026 13:22:08 CET | Pressemeddelelse
Hvis man er svagtseende, bruger kørestol eller har brug for personlig assistance, er det blevet nemmere at få hjælp på Fredensborg Rådhus
Regionen overtager ansvaret for de midlertidige pladser på Skovgården4.3.2026 12:33:51 CET | Pressemeddelelse
Der bliver også fremover et lokalt tilbud på Skovgården i Fredensborg Kommune til borgere, som har brug for genoptræning og rehabilitering i trygge rammer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

