Fräulein på tour fra februar 2023

Anna, Emil og Jeppe mødte hinanden i Odense for 6 år siden og fandt ud af at de var skabt for hinanden. Den kreative energi i deres nye venskab blev dog først rigtigt forløst på en efterfølgende sommerhustur, der endte med at definere deres fremtid.
Her transformeredes deres entrepenante ego´er fra at løbe i hver sin retning som tre vilde heste til at løbe sammen i et spand med producer Ole B Meyer bag tøjlerne.
De gik fra misundelse til respekt for hinanden og omdirigerede deres respektive styrker til fælleskabet og i løbet af kort tid skrev de 10 sange.
Med grænserne frigjort blev det efterfølgende til 100 sange i løbet af et år.
Bandet bestående af de tre gode venner har vundet konkurrencer, som både Jelling Festival og Tinderbox var afsender på, hvor både jury og publikum gav majoriteten af stemmerne til trioen.
Sammen med Ole, der senest har produceret Jung, er trioen i gang med at indspille deres kommende album, og har samtidig fået sat navn på deres udtryk.
Med energien og melodien som to vigtige elementer er FRÄULEIN SÅ klar, og udsendte første single d. 30. september 2022 og debutalbum kommer i 2023.
Facts om de tre Fräuleins:
Fräulein Anna – vokal, guitar
Anna voksede op i Esbjerg med fars fascination af amerikanske hot rod biler med rockabilly og Lynyrd Skynyrd på anlægget. En koncert med Police i Århus var dog et turning point i livet, og samme dag købte hun en guitar og gik i gang med drømmene. Anna har også været trommeslager i et punkband og havde som ret ung grønt hår, nitter og hanekam, hvor hun fik gjort oprør mod den hyggelige borgerlige opvækst.
Inspirationerne tæller: Joni Mitchell, Kate Bush, Jack Antonoff, Taylor Swift, Lorde, Anne Linnet, Linda Perry, Portishead, Bruce Springsteen, The Cure, Fleetwood Mac.
Fräulein Emil – bas, guitar, keyboards
Voksede som Anna også op i en teenagetid med Green Day, hvis kombination af energi og melodi satte sine spor.
”Min far tog mig med til en Kashmir koncert da jeg var 11 år, og det blæste mig helt væk”
Voksede op i et skolelærerhjem. Blev sendt til klaver i O. klasse hos disciplinære Lilian,
men kastede sig senere over sin fars nyindkøbte guitar, som åbenbarede en ny retning for Emil. Han vandt som 16-årig - i bedste crowdsurfende stil - titlen som bedste guitarist under en Emergenza musikkonkurrence, siden blev det dog bassen Emil for alvor endte med at kaste sin kærlighed over. Emil spiller under påvirkning af:
Royal Blood, The Big Bang, D-A-D, Kashmir, Taylor Swift,Katy Perry, Simon & Garfunkel, Bonnie Light Horseman, Goldfish, Green Day, Diana Krall, Chet Baker, Beatles.
Fräulein Jeppe - trommer
Jeppe er som Emil opvokset i Odense et sted i tonernes verden, og han var på stikkerne før han kunne gå. Som 10 årig begyndte hjertet for alvor at banke for trommerne, da han startede til undervisning. Forældrene brugte kort efter deres begrænsede SU på et trommesæt, og så var kursen lagt. Efter mødet med Emil og Anna for 6 år siden, er beatet banket på plads, ikke mindst under pandemien, hvor det blev op til 5 timers dagligt trommespil, hvor bandet ikke kunne mødes og spille sammen.
Inspirationer : Fleetwood Mac, Radiohead, Stanley Donwood, Michael Strunge, Kate Bush, Future Islands, Patti Smith, Bruce Springsteen, David Bowie, Prince.
Navnet Fräulein:
Udtales : frøjlajn
Trods umlaut og formindskelses-endelsen i navnet er bandet pæredanske.
De var inviteret til møder på flere pladeselskaber, og havde endnu ikke fundet på et bandnavn, da en in-coming tekstbesked fra en veninde i Tyskland blev italesat på vej op ad trapperne til et af møderne.
Bonus info om Fräulein:
”Vi er alle sammen nogle kæmpe nørder som elsker at spille mærkelige brætspil og playstation - og ikke mindst er vi helt vilde med Star Wars. En anden fælles interesse i bandet er god kaffe.”
Billetter i salg via pdh.dk/tour/fraulein
TOURPLAN:
25.02 ELVÆRKET. Holbæk
03.03 BADEANSTALTEN. Slagelse
16.03 VÆRKET - UNGDOMSHUSET VEJLE. Vejle
17.03 SKRÅEN I NORDKRAFT. Aalborg
31.03 SKIVE TEATER. Skive
07.04 KULTURMASKINEN. Odense
22.04 IDEAL BAR. København V
12.05 PAVILLONEN. Grenaa
Kontakter
Heidi DegnPromotionPDH Music
hd@pdh.dkBilleder
Links
Information om PDH Music
PDH Music er et af Danmarks førende bookingbureauer med en lang række af Danmarks største artister og entertainere. Book artisten, foredragsholderen eller komikeren til dit arrangement hos os.
Følg pressemeddelelser fra PDH Music
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PDH Music
LAUST SONNE DRAGER PÅ SOLOTOUR FOR FØRSTE GANG I OVER 10 ÅR12.12.2025 09:58:56 CET | Pressemeddelelse
Laust Sonne er lige nu højaktuel med albummet ”Lost Son”. Som altid har multitalentet spillet og sunget alt selv på albummet. Men når han til foråret spiller koncerter, er det med et toptunet band i ryggen.
Claus Hempler annoncerer nyt album og turné i 202626.11.2025 10:18:07 CET | Pressemeddelelse
I 2026 udgiver den kritikerroste sanger- og sangskriver opfølgeren til albummet ”Kuffert Fuld Af Mursten”.
LOVE SHOP ANNONCERER TOUR TIL FORÅRET 202619.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bandet udgiver samtidig nyt album og præsenterer ny guitarist.
GOBS UDSÆLGER “I DAG, I MORGEN, 4 EVIGT TOUR” PÅ KUN 14 DAGE6.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hitsinglen “Igen & Igen” feat. OneTwo topper samtidig airplaycharten, som den mest spillede danske sang.
GOBS annoncerer “I DAG, I MORGEN, 4 EVIGT TOUR”9.10.2025 10:24:32 CEST | Pressemeddelelse
En ny, intim og storslået koncertoplevelse – hvor kærlighed, tab og håb mødes i musikken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


