ITD - International Transport Danmark

Fransk mindsteløn skaber uro hos danske transportvirksomheder

Del
Frankrigs nye mindsteløn rammer danske transportvirksomheder, fordi de medfører en række administrative og økonomiske byrder for transport- og logistikbranchen. ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport er stærkt bekymret for situationen, de nye franske regler sætter danske transport- og logistikvirksomheder i.

Den 1. juli 2016 trådte Loi Macron – den franske mindsteløn – i kraft på transportområdet. Det betyder, at alle ikke-franske transportvirksomheder, der kører cabotagekørsel eller internationale ture til eller fra Frankrig skal kunne bevise, at de overholder reglerne for den franske mindsteløn. Men de franske myndigheder er endnu ikke på plads, og der er fortsat en række ubesvarede spørgsmål i den franske lovgivning.

- At Frankrig vælger at indføre mindsteløn for cabotage og international transport, er ikke uventet. Det ændrer dog ikke ved, at vi mener, at nationale særregler på transportområdet er den forkerte vej at gå. Vores udgangspunkt vil altid være, at vi skal etablere fælles europæiske regler på transport- og logistikområdet. Ambitionen må være at sikre så flydende transportstrømme som muligt, siger Karen Roiy, public affairs chef i ITD og fortsætter:

- Vi er de seneste uger blevet kimet ned af medlemmer, der alle spørger, hvad de skal forholde sig til. På den ene side vifter de franske myndigheder med store bøder for selv små administrative fejl, på den anden side er de franske regler hullede som en si, og vi kan ikke få klare svar fra myndighederne, siger Karen Roiy.

Hun understreger, at hun i branchen har hørt om danske transport- og logistikvirksomheder, der i værste fald kommer til at skulle betale flere hundreder tusinder kroner ekstra bare i at håndtere de administrative opgaver. Hun efterspørger generel handling og behov for, at der fra dansk side sættes politisk ind for at få reddet udfordringerne ud.

-Ét er at indføre nye regler, som man som virksomhed skal forholde sig til og rette ind efter. Et andet er, at myndighederne ikke er klar men vælger at håndhæve reglerne alligevel. Det rammer sektoren skævt og kan i yderste konsekvens betyde, at enkelte transport- og logistikvirksomheder vælger at flytte deres transporter, siger Karen Roiy.

EU-Kommissionen har på samme baggrund sendt en åbningsskrivelse til Frankrig. Baggrunden for sagen er de administrative byrder i forbindelse med dokumentation af mindsteløn ved lastbiltransporter i Frankrig. EU-Kommissionen mener for eksempel, at det franske krav om en national agent er en unødvendig administrativ byrde, der strider mod gældende EU-lovgivning. Vejgodstransportens brancheorganisation, ITD, bifalder EU-Kommissionens skridt for at komme de administrative byrder til livs.

- Vi er positive over, at EU-Kommissionen nu tager indledende skridt til at kritisere de administrative byrder, der er forbundet med krav til dokumentation ved kontrol af fransk mindsteløn. Det franske krav om, at virksomheder skal finde sig en agent i Frankrig, som myndighederne kan kontakte i det tilfælde, at man som virksomhed bliver kontrolleret, er i sig selv er en økonomisk og administrativ byrde. Vi ser kravet om agenter som et forsøg på at tilbagespole det indre marked, og for vores medlemmer kommer det både til at koste tid og penge. Det rammer i sidste ende kunden og dermed væksten i Europa, siger Karen Roiy.

ITD vil rette henvendelse til transport- og bygningsministeren for at få ministeren til at tage sagen op med de franske myndigheder.

Nøgleord

Kontakter

Kontakt:


Kaspar Wederkinck Olesen
Pressechef
ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
Mobil: +45 6020 8676
Mail: kwo@itd.dk

Information om ITD - International Transport Danmark

ITD - International Transport Danmark
ITD - International Transport Danmark
Lyren 1
6330 Padborg

7467 1233http://itd.dk/

Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati15.4.2024 10:30:44 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen varslede sidste år, at den hæver dieselafgiften med 50 øre pr. liter diesel. I dag præsenterede regeringen så sin model for deludmøntningen af den Grønne Fond, hvor der bl.a. er afsat 750 mio. kr. til omstilling af den tunge transport frem mod 2030. International Transport Danmark (ITD) kvitterer for dele af udspillet, men er samtidig skeptisk over for udsigten til mere administration og bureaukrati for vognmændene.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye