Fra søndag nat kan Danmark sende vindmøllestrøm direkte til Holland
6.9.2019 12:57:50 CEST | Energinet | Pressemeddelelse

Strøm fra danske vindmøller og solceller kan fra midnat søndag transporteres og sælges til Holland. Her åbnes der forCOBRAcable mellem Endrup ved Esbjerg og Eemshaven i Holland, og strøm, der kan forsyne ca. 700.000 husstande, kan flyde frem og tilbage.
Dansk strøm kan fra mandag gøre nytte i Holland, når det blæser i Danmark, og vi producerer meget strøm. Omvendt kan danskerne købe strøm fra Holland i de timer, hvor det blæser mindre, eller strømprisen er fordelagtig i Holland.
- COBRA-kablet er en vigtig brik i den grønne omstilling af ikke bare det danske, men det europæiske elsystem. Vi får i fremtiden langt mere vedvarende energi, som vi med stor fordel kan handle over grænserne, alt efter hvor meget det blæser. Det gavner ikke bare investeringerne i grøn energi, fordi det er muligt at sælge strømmen i de timer, hvor vi producerer mere, end vi selv kan bruge. Det gavner også forsyningen og sikkerheden for, at der er strøm i stikkontakterne, siger Torben Glar Nielsen, teknisk direktør i Energinet.
Sammen med hollandske TenneT har danske Energinet bygget kabelforbindelsen på 700 MW.
Første land i 43 år
Det er 43 år siden, at det danske elsystem sidst blev koblet til et andet land. Danmark har i forvejen elforbindelser til Norge, Sverige og Tyskland, og flere af dem er de seneste årtier blevet udbygget og forstærket. Handel med el over grænser i Norden og Europa er akkurat som elbiler, varmepumper i fjernvarmesektoren og andet nyt, dansk elforbrug vigtigt for den grønne omstilling.
Derfor har Europa-Kommissionen også støttet COBRA-projektet finansielt gennem det europæiske genopretningsprogram for energiområdet (EEPR), ligesom projektet er blåstemplet af Kommissionen som et ”Project of Common Interest” (PCI).
Forberedt til fremtiden
COBRAcable er designet til fremtiden. Ny teknologi gør, at fremtidige havmølleparker i Nordsøen kan kobles direkte på kablet og indgå i et havbaseret elnet på tværs af de omkringliggende lande. Netop Nordsøen og havvind forventes at spille en afgørende rolle for fremtidens forsyning.
I alt kan udlandsforbindelser mellem Danmark og vores nabolande nu transportere en mængde strøm, der cirka svarer til det totale danske elforbrug. De næste ti år ventes den danske produktion fra vindmøller og solceller at blive tredoblet, bl.a. på grund af nye, store havmølleparker. Vind og sol skal udgøre langt mere af strømmen i stikkontakterne, og der vil være dage og timer, hvor vi producerer mere, end vi forbruger.
FAKTA: COBRAcable er klar til fremtiden
Kablet har fået navnet efter forkortelsen COpenhagen, BRuxelles, Amsterdam og er et
325 km langt undersøisk jævnstrømskabel mellem Holland og Danmark. 24 km kabel er langt på land. Kablerne tilsluttes to omformerstationer, der bliver placeret i Endrup øst for Esbjerg og Eemshaven ved den hollandske nordkyst.
Kablerne leveres af Prysmian, som også installerer søkablerne. De to omformeranlæg (konvertere) leveres af Siemens.
COBRAcable konverterne baseres på ensretterteknologi kaldet Voltage Source Conver-ter (VSC), der giver mulighed for tilslutning af nye havmølleparker til kablet og understøtter forsyningssikkerheden. Kablet er på 700 MW og kan dermed forsyne, hvad der svarer til ca. 700.000 husstande med strøm.
Kontakter
Teknisk direktør, Energinet, Torben Glar Nielsen - tlf. 23 33 89 00, tgn@energinet.dk
Pressekonsulent, Energinet, Anne Bjerregaard Bang - tlf. 24 28 61 14, aeg@energinet.dk
Billeder

Information om Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger.
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Fokus på elforsyningen: Sikkerhed og beredskab vejer tungere15.9.2026 10:33:45 CEST | Pressemeddelelse
Energinet sender nu årets redegørelse om elforsyningssikkerhed i høring. Sikkerhed og beredskab vejer tungere i år. Det forhøjede trusselsbillede betyder, at Energinet anbefaler at justere målet for afbrudsminutter fra 38 i 2035 til 40 afbrudsminutter i 2036. I 2025 var der til sammenligning 26 afbrudsminutter.
Efter Forsyningstilsynets påbud: Energinet fortsætter den puljerede sagsbehandling uændret8.9.2026 09:01:02 CEST | Pressemeddelelse
Energinet indførte i maj 2026 skærpede krav til modenhed, fremdrift og netvenlighed for tilslutninger på eltransmissionsnettet. Fredag gav Forsyningstilsynet påbud og meddelte, at Energinet skal anmelde en metode til Forsyningstilsynets godkendelse. Det ændrer ikke Energinets planlagte behandling af kundernes sager. Energinet fortsætter den puljerede sagsbehandling og forventer fortsat at gennemføre de planlagte kapacitetstildelinger hen over efteråret.
Energinet sænker elforbrugernes tariffer yderligere4.9.2026 09:05:29 CEST | Pressemeddelelse
Lavere tarif kan sætte fart i elektrificering og grøn omstilling af energisystemet. Energinet holder i de her år, tarifferne nede. Det bidrager også til at styrke virksomheders konkurrenceevne.
Thomas Egebo stopper som administrerende direktør i Energinet26.8.2026 13:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Energinets bestyrelse og Energinets administrerende direktør Thomas Egebo stopper samarbejdet. Viceadministrerende direktør og COO Søren Dupont Kristensen konstitueres som administrerende direktør.
Fejlagtigt flyttede kunder kommer tilbage til korrekt elleverandør10.8.2026 15:57:06 CEST | Pressemeddelelse
Energinet har i samarbejde med markedets aktører sikret, at de kunder, der fejlagtigt blev flyttet i forbindelse med overdragelsen af kundeporteføljen fra Velkommen-koncernen, enten er tilbage hos den rette elleverandør eller bliver flyttet snarest. Samtidig ophæver Energinet suspensionen af Energidrift i DataHub-systemet, så virksomheden igen kan gennemføre leverandørskift og hverve nye kunder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
