Fra metropol til provinsby: Efter 10 år når el-taxien ud til hele landet

Flere ladepunkter har gjort det lettere for chauffører som Camilla Thomsen at køre el-taxi uden for de tætbefolkede byområder. Nu kan hun planlægge sine kørsler mere effektivt uden at bekymre sig om strømmangel. Med sin lydløse Mustang Mach-E navigerer Camilla sikkert gennem Gillelejes smalle gader og mødes med venlighed og nysgerrighed som en af de få kvindelige taxichauffører i branchen.
- Kunderne giver udtryk for, at de er glade for at køre med en kvindelig taxichauffør. Når man som jeg også kører el-taxi, mangler vi bestemt ikke samtaleemner. Hvor langt kører den, før du skal oplade, må jeg svare på mange gange hver dag, griner hun.
Camilla har primært valgt at køre i det Nordsjællandske, hvor byer som Hillerød og Gilleleje er blandt de foretrukne. Taxiselskabet hun kører for, dækker dog de fleste kommuner så hun kommer ofte vidt omkring:
- Vi får ture i de områder, hvor vi sætter kunder af. Derfor kan jeg på nogle vagter komme til Kastrup Lufthavn med en kunde og retur med en anden. Batteriet på den vogn jeg kører, holder reelt til cirka 300 kilometer. Derfor kan det være nødvendigt at lade på vagten. Mens taxien får strøm på batteriet, holder jeg pause hvor jeg spiser min mad og slapper af, siger hun.
Camillas vognmand er gået all in på grøn omstilling
Camilla, der er ansat som aftenchauffør, kører for en selvstændig vognmand i Ølstykke ved navn Casper Larsen. Vognmanden er tilsluttet det landsdækkende taxiselskab Dantaxi, og han er gået all in på den grønne omstilling. Foruden den Mustang Mach-E, der har Camilla bag rattet, har han yderligere fem elektriske taxier. Det har gjort en stor forskel for Camilla, at der i den senere tid er etableret lyn- og hurtigladere i mindre bysamfund.
- Flere og flere steder har fået opsat lyn- eller hurtigopladere. Dermed kan jeg blive i området, og betjene mine kunder, uden at være bekymret for at løbe tør for strøm. Det giver dels en effektiv udnyttelse af taxien, og dels kortere ventetid på en taxi lokalt, siger hun.
10 år med el-taxier
Det er ti år siden, at de første el-taxier kom på gaden i Danmark. Dantaxi fik selskabets første el-taxi i 2013. I 2015 erhvervede Dantaxi-vognmænd i Nykøbing Mors tre el-biler. En af dem nåede at køre næsten en million kilometer, inden den blev udskiftet i 2023. I 2021 åbnede Dantaxi, i samarbejde med E.ON, Nordens største ladehub for el-taxier, kaldet Danhub. Kapaciteten på Danhub, der er beliggende i København, er opladning af 400 taxier i døgnet.
El-taxierne kører for en stor dels vedkommende i Region Hovedstaden, Aarhus og i Vejle. Dantaxi har også eltaxier i Billund, Haslev, Holstebro, Nykøbing Mors, Nykøbing Falster, Slagelse, Thisted, Viborg, Aabenraa og Aalborg. Derudover også på Fyn.
I alt råder selskabet over 512 el-taxier ud af en flåde på cirka 1.900 taxier.
Nøgleord
Kontakter
Presseafdeling kan kontaktes direkte på
Tlf:+45 28 40 51 48presse@dantaxi.dkRasmus KrochinKommunikationschef
Tlf:+45 28 40 51 48rs@moovegroup.comBilleder
Links
Information om Dantaxi 4x48 A/S
Om Dantaxi
- Dantaxi er repræsenteret i 76 af Danmarks 98 kommuner.
- Fire ud af fem Danske husstande kan bestille taxi til deres adresse med Dantaxi app'en.
- Dantaxi er en del af Moove Group, der blev dannet i april 2022 med det formål at skabe en moderne, konkurrencedygtig mobilitetsvirksomhed, der ikke er begrænset til bestemte transportformer. Hovedkontoret er placeret i Bagsværd.
Følg pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S
Bornholms lokale taxiselskab sætter alle sejl til under Folkemødet11.6.2025 10:50:11 CEST | Pressemeddelelse
Bornholms eneste taxiselskab, Dantaxi, opruster markant i forbindelse med årets Folkemøde. Ud over den faste, lokale vognpark sender selskabet hele 31 taxier fra Sjælland til Bornholm – det højeste antal nogensinde. Det sker for at sikre, at både øboere og de mange tusinde besøgende kan komme effektivt rundt på øen under Folkemødet.
Uber acquires Dantaxi from Triton to create the leading mobility platform in Denmark28.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Acquisition unites Denmark’s most popular taxi company with global ride-hailing leader, expanding Uber’s reach to 75 out of 98 municipalities.
Uber køber Dantaxi fra Triton og styrker taxatilbuddet i hele Danmark28.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Uber køber Dantaxi fra Triton og styrker taxatilbuddet i hele Danmark
New Code of Conduct sets Safety Standards for 2.600 Danish taxis12.12.2024 13:18:25 CET | Press release
Visitors to Danish cities such as Aalborg, Aarhus, Copenhagen, Esbjerg, and Odense are encouraged to look for the Safe Taxi sticker on the side windows of taxis. This sticker indicates that the taxi is part of the new Code of Conduct introduced by the taxi industry, which aims to enhance passenger safety and trust.
Danmarks største taxiselskab er tilsluttet tryg.taxi28.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt landsdækkende initiativ skal øge passagertrygheden i taxierne: Alle Dantaxi’s cirka 1.900 taxier fordelt over hele landet er med fra start, når taxibranchen, op til årets julefrokostsæson, lancerer et nyt landsdækkende tryghedskodeks kaldet tryg.taxi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum