Fra lokalt til nationalt: Kirkeligt netværk vil udruste og inspirere til lokal diakoni
11.11.2020 08:15:00 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Danske kirker har spillet en stor rolle i det danske omsorgsarbejdes historie. Sygeplejen har sine rødder i Diakonistiftelsen, og hele ideen om plejehjem er inspireret af det kirkelige omsorgsarbejde. Men i takt med at det offentlige overtog meget af kirkens omsorgsarbejde i det 20. århundrede, trådte kirkerne mere i baggrunden.
De senere år har det kirkelige samarbejdsnetværk Kirkernes Sociale Arbejde oplevet, at kirkernes frivillige igen er begyndt at blive en aktiv medspiller i omsorgsarbejdet. Stigende ensomhed og en større og mere kompleks offentlig sektor skaber efterspørgsel på fællesskab og nærvær. Det giver de kirkelige frivillige en mulighed for at række ud til mennesker i udsatte livssituationer med et supplement til det kommunale.
“Jeg tror, vi er nået et breakpoint nu her, og det er det, der begejstrer mig. Det er kirkens nye mulighed for at træde ind i diakonien,” fortæller Kurt Sørensen, der er formand for Kirkernes Sociale Arbejde.
Nogle af de største udfordringer for den kirkelige diakonale praksis er manglende viden og samarbejde. Derudover føler mange diakonale ledere sig alene i deres arbejde. Det viser en undersøgelse foretaget af Suell Group, som sammen med det vellykkede samarbejde i Silkeborg og andre byer danner grundlag for et nyt diakonalt ressourcecenter. Visionen er at give frivillige adgang til viden, ressourcer og lokalt netværk, som udruster dem til at gøre sig gældende i lokalsamfundet.
Et styrket samarbejde gør en forskel
Kirkernes Sociale Arbejde er et netværk af kirker, der gennem syv år har arbejdet på at styrke samarbejdet kirkerne imellem samt samarbejdet med det kommunale. Netværket startede i Silkeborg, hvor Kirkernes Sociale Arbejde har gode erfaringer med organisering af frivillige og samarbejde med kommunen. Gennem samarbejdet rækker man i Silkeborg ud til mere end 500 borgere årligt. Og det er en forskel, man kan mærke i Silkeborg.
”Kirkernes Sociale Arbejde har været til glæde og gavn for Silkeborg Kommune og endnu mere for alle dem, de hjælper hver dag. Jeg er sikker på, at mange byer i Danmark vil have stor glæde af et KSA-netværk i deres kommune,” siger Johannes Brødsgaard, der er viceborgmester i Silkeborg Kommune.
Det Kirkernes Sociale Arbejde er lykkedes med, er et styrket samarbejde mellem kirkerne. Ved at samarbejde og organisere de frivillige ressourcer, har de erfaret, at man kan nå ud til flere borgere og gøre en større forskel. Sammen formår kirkerne i Silkeborg at samle mere end 150 frivillige, der hvert år rækker ud til mere end 500 medborgere i udsatte livssituationer gennem maddeling, praktisk hjælp og meget andet. Disse erfaringer har man med succes udbredt til Aarhus og Græsted, og nu ønsker Kirkernes Sociale Arbejde at styrke det lokale samarbejde mellem kirker i hele Danmark.
Drømmen er, at kirkerne igen skriver diakonal historie
Visionen for Kirkernes Sociale Arbejde er at sætte kirkerne i stand til igen at være en større del af den historie, der skrives om det danske omsorgsarbejde og blive en aktiv medspiller i lokalområderne. De vil samtidig gøre samfundet opmærksom på den forskel, man kan gøre, når kirker arbejder sammen med de øvrige dele af civilsamfundet.
”Vi ønsker at være katalysatorer for at lokale kirker rækker ud i omsorgsarbejdet. Civilsamfundet kan levere økonomi. Vi kan levere praktisk hjælp og omsorg,” siger Kurt Sørensen, der er formand for Kirkernes Sociale Arbejde.
Kirkernes Sociale Arbejdes fokus frem til sommer er at støtte opstarten af nye KSA-netværk og derudover at finde samarbejdspartnere, der sammen med Kirkernes Sociale arbejde kan udarbejde inspirationsmateriale og viden, der kan støtte frivillige og ledere på tværs af diakonale projekter.
Kontakter
Pressekontakt:
Mads Kleis Remme
mad@blaakors.dk
30 48 37 71
Projektleder:
Janni Vendelbo Lauridsen
Jvl@blaakors.dk
91 16 80 17
Formand:
Kurt Sørensen
skyscraper@privat.dk
25 44 40 84
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ingen skal kigge på et tomt påskebord: Lidl og Blå Kors glæder udsatte familier i påsken19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
For niende år i træk går Lidl og Blå Kors sammen om at give en håndsrækning til dem, der har brug for ekstra hjælp i påsken.
Politikere og beboere delte personlige historier om misbrug12.3.2026 15:04:35 CET | Pressemeddelelse
På Blå Kors Pensionat i Taastrup blev valgdebatten hurtigt personlig, da de lokale folketingskandidater Marie Brixtofte (V) og Maria Durhuus (S) talte åbent om at have alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet.
Blå Kors Genbrug i Skagen holder åbningsfest5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. marts kl. 11 slår butikken dørene op i nye og større lokaler på Chr. X’s Vej 8B og fejrer det med kage og kaffe til alle, der kigger forbi.
Bente Ryberg er ny landsleder i TUBA2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte Bente Ryberg tiltræder som ny landsleder i TUBA den 1. april 2026. Hun kommer med solid erfaring og stærke værdier.
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

