Fra jurist til SOSU-assistent: Samarbejde får ledige i beskæftigelse og løser rekrutteringsudfordringer
2.3.2021 06:00:00 CET | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse

For to år siden stod Haderslev Kommune og fællestillidsrepræsentant Gyde Mortensen med et problem. Der manglede kvalificeret, fast arbejdskraft på plejecentrene og i hjemmeplejen.
”Faget har i mange år været præget af, at der kommer forskellige ledige i praktik, men de bliver ikke bagefter, og så endte man med at få en masse skiftende medarbejdere, der aldrig rigtig lærte faget”, siger tillidsrepræsentant fra FOA, Gyde Mortensen.
Derfor tog hun sammen med en af kommunens plejecenterledere kontakt til Jobcenter Haderslev for at finde ud af, om der kunne laves et samarbejde om nogle mere varige løsninger.
Henrik Jacewicz tog imod henvendelsen, der ikke i første omgang lå lige til højrebenet.
”Udfordringen var, at vi havde de ledige, men da de fleste allerede havde været på arbejdsmarkedet en del år, var det de færreste, der kunne starte forfra på en uddannelse på SU”, siger Henrik Jacewicz, jobkonsulent i Haderslev Kommune.
Derfor blev løsningen, at de ville satse på ledige over 25 år, fordi de ville kunne ansættes som voksenlærlinge, og det har givet pote.
En af dem, der har haft glæde af løsningen, er 58-årige Pia Hustedt, der er uddannet jurist, men om et par år også kan kalde sig SOSU-assistent.
”Jeg er så utroligt glad for det jobskifte, jeg har gjort. Jeg har manglet smil i mit liv, og det får jeg nu”, siger hun, når hun bliver spurgt til, hvorfor hun valgte at skifte branche:
Pia Hustedt har tidligere arbejdet som jurist inden for socialområdet, og ved godt, det er et lidt usædvanligt jobskifte, men hun trængte, som hun selv siger, til, at ”der blev rystet godt og grundigt op i mit liv”.
”Jeg gjorde det, fordi jeg havde lyst, og fordi jeg har besluttet mig for, at jeg har lyst til at gøre noget godt for folk”, siger hun.
Jon Krongaard, der er formand for Udvalget for Beskæftigelse og Integration i Haderslev Kommune, er glad for, at medarbejderne har fundet sammen om en løsning til gavn for alle på tværs af forvaltningerne.
”Det er vigtigt, at vi med vores beskæftigelsesindsats tænker i gode, langsigtede løsninger for borgerne, så de får et liv, de er glade for og bliver i beskæftigelse til glæde for både dem selv og samfundet. Så stor ros til de medarbejdere, der har fundet en langsigtet løsning på problemet”, siger Jon Krongaard.
Holger Mikkelsen, der er formand for Voksenudvalget, glæder sig ligeledes over samarbejdet.
”Vi ved, vi har en rekrutteringsudfordring, også i fremtiden. Derfor er det afgørende, at vi får uddannet nye medarbejdere, der er glade for faget og kan være med til at give flere lyst til at uddanne sig inden for ældrepleje og omsorg. Det medvirker samarbejdet til”, siger Holger Mikkelsen.
Kontakter
Pia HustedtSOSU-assistentelev
Tlf:51 55 57 50Gyde MortensenFællestillidsrepræsentant, FOA
Tlf:29 44 72 70gymo@haderslev.dkHenrik JacewiczJobkonsulent
Tlf:21 34 12 26Jon KrongaardFungerende borgmester og formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Tlf:30 15 22 62jkro@haderslev.dkHolger MikkelsenFormand for Voksenudvalget
Tlf:40 22 52 93homi@haderslev.dkBilleder

Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Bevaringsværdige sejlskibe vender tilbage til Haderslev24.4.2026 08:32:10 CEST | Pressemeddelelse
Det var et smukt syn, da 52 bevaringsværdige sejlskibe besøgte Haderslev Havn i juli 2024. Nu byder Haderslev Kommune begivenheden velkommen igen i 2026.
Haderslev Lysfest 2026 markerer befrielsen i en urolig tid20.4.2026 10:36:57 CEST | Pressemeddelelse
Når Haderslev Lysfest i 2026 tænder lys, sker det i en tid præget af krig, konflikter og global usikkerhed. Netop derfor får markeringen af Danmarks befrielse i 1945 en særlig aktualitet.
Klimahandledag: Haderslev Kommune klar med pulje til aktiviteter26.3.2026 10:42:19 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at sætte fokus på klimaet? Så kan du nu søge Haderslev Kommunes pulje til aktiviteter og arrangementer, der markerer klimahandledagen.
Fire millioner kroner på vej til Vojens Station20.2.2026 16:01:25 CET | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune har søgt Erhvervsstyrelsen om midler til udvikling omkring Vojens Station. Nu er der 4,2 millioner kroner på vej til forskønnelse og forbedring omkring stationen.
Skotterupuglerne slår sig ned på Ehlers17.2.2026 13:14:58 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i efteråret 2024 havde Ehlers Samlingen besøg af et ægtepar, som efter deres tur rundt i museet, henvendte sig med henblik på en mulig donation af en samling uglekander. De var i alt tre søskende, som havde arvet en større samling uglekander fra deres mor. I april 2025 kunne Ehlers Samlingen glædeligt modtage den donerede samling af Skotterup uglekander, som nu kan opleves i en særudstilling på Ehlers Samlingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
