Fra i dag kan man søge om ret til tidlig pension
Tidlig pension er en ny tilbagetrækningsordning, der giver dem, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet og har haft et langt arbejdsliv, ret til at trække sig tilbage før folkepensionen. Retten til tidlig pension afhænger udelukkende af ens anciennitet på arbejdsmarkedet, som gøres op, når man er 61 år.
Der er 1. august 2021 åbnet for ansøgninger for alle, der er født i 2. halvår 1955 og frem til og med 1960. Folkepensionsalderen er for disse årgange 67 år, og de har mulighed for at gå på tidlig pension i løbet af de kommende år, når de er enten 64, 65 eller 66 år. De første kan gå på tidlig pension fra 1. januar 2022.
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:
- Jeg er pavestolt over, at vi i dag åbner for ansøgninger og dermed er kommet et stort skridt nærmere den dag, hvor de første kan gå på tidlig pension. Det er noget, regeringen har kæmpet for fra første dag, og som Socialdemokratiet gik til valg på.
- Med opbakning fra både SF, EL og DF får lønmodtagerne for første gang i mange år nye rettigheder, og vi får skabt en større retfærdighed i vores pensionssystem. Vi kan ikke blindt blive ved med at hæve pensionsalderen, uden at vi tager ansvar for de mennesker, som har taget deres tørn på arbejdsmarkedet gennem et langt og ofte hårdt arbejdsliv. Alle skal kunne trække sig værdigt tilbage, inden de er helt nedslidte.
Det er muligt at få ret til tidlig pension i enten et, to eller tre år før sin folkepensionsalder. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, kan man få ret til tidlig pension i tre år. Har man i stedet været 43 eller 42 år på arbejdsmarkedet, kan man få ret til tidlig pension i to eller et år før folkepensionen.
Udbetaling Danmark behandler ansøgningerne om ret til tidlig pension, og ansøgerens anciennitet på arbejdsmarkedet beregnes ved at trække på oplysninger fra offentlige systemer og registre. Ansøgere kan selv supplere med egen dokumentation for blandt andet perioder på arbejdsmarkedet, som kan tælle med i beregningen af anciennitet. Det kan være relevant i tilfælde, hvor der ikke findes registeroplysninger, eller hvis man ønsker at korrigere de oplysninger, som indgår i opgørelsen fra Udbetaling Danmark.
Kontakt
Pressevagten
Telefon: 51 23 28 30
Nøgleord
Billeder

Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
Nyt lovforslag kan give fængselsstraf til arbejdsgivere ved brud på asbestregler17.12.2025 13:42:27 CET | Pressemeddelelse
Der bliver nu sat en stopper for, at ansatte bliver udsat for livsfarligt asbeststøv på byggepladser i Danmark uden, at det får konsekvenser. Med den nye ændring i arbejdsmiljøloven kan arbejdsgiverne få fængselsstraf ved grove brud på reglerne.
Invitation til doorstep om nye tiltag på førtidspensionsområdet17.12.2025 09:45:45 CET | Pressemeddelelse
Der vil i dag være doorstep om en række nye tiltag på førtidspensions- området.
Udsatte på krisecentre slipper for karantæne i dagpengesystemet16.12.2025 10:00:25 CET | Pressemeddelelse
Hvis udsatte kvinder og mænd må opsige deres arbejde, fordi de tager på krisecenter, skal de ikke også miste deres dagpenge. Det vil derfor ikke længere blive betragtet som selvforskyldt ledighed i dagpengesystemet. Dermed undgår de fremover at få tre ugers karantæne.
Over 100 mio. kroner til forebyggelse af fysisk nedslidning15.12.2025 13:19:07 CET | Pressemeddelelse
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø modtager godt 116 mio. kr. til at forebygge fysisk nedslidning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
