Aarhus Universitet: Arts

Fra Grundtvig til Google

Del
Rousseau, Kant, Løgstrup og Grundtvig. Sådan lød listen over pædagogiske fyrtårne engang. I dag er det navne som Microsoft, Apple og Google, der udvikler uddannelser. Og mens de belæste mænd formede uddannelsessystemet med ideer nedfældet i digre værker, former tech-giganterne det med produkter.

”Kigger man ud over det danske uddannelseslandskab anno 2018, er der ingen tvivl om, at nogle af de mest betydningsfulde aktører er de store teknologigiganter. Når det kommer til spørgsmål om, hvad, hvordan, hvorfor og hvornår både børn og voksne skal lære, har både Google, Microsoft og Apple haft en finger med i spillet.”

Sådan lyder det fra Bjarke Lindsø Andersen, ph.d. fra DPU, Aarhus Universitet. Sidst i november skal han sammen med en række kolleger være vært for konferencen ’Education Disrupted?’, der sætter spørgsmålet om teknologiens rolle i uddannelsessystemet til debat, på DPU. 

Bjarke Lindsø Andersen vurderer, at der i de engelsktalende dele af verden i de seneste årtier er sket en tiltagende sammenfiltring af private interessenter og det offentlige skolesystem. Han nævner som eksempel Bill & Melinda Gates Foundation, der styres af Microsoft-stifteren Bill Gates og hans hustru Miranda Gates.

”I USA rangerer Gates Foundation som den aktør med tredjestørst indflydelse på skolesystemet. Gates Foundation overgås kun af Kongressen og Undervisningsministeriet”.

Højt på den internationale dagorden står også konceptet ’21st century skills’. Det er udviklet af en række internationale forskere og virksomheder, som har udpeget nogle kompetencer hos eleverne, der bliver nødvendige for dem i livet efter skolen. Med afsæt i fagenes mål bliver undervisningen så designet ud fra disse ’21st Century Skills’. Blandt de virksomheder, der er med i konsortiet bag konceptet, er blandt andet Microsoft, Intel, Apple og Cisco.

”Tendensen tager også til i dag i Danmark. Fx er der blevet bygget en ny skole i nærheden i Høje Taastrup, der baserer sig på ’21st Century Skills’ og bliver udviklet i et tæt samarbejde med LEGO og deres læringsfilosofi. Et andet eksempel er, at da Vækstfonden tidligere på året gav en historisk stor bevilling til læringsteknologivirksomheden Area9 Lyceum, blev de omtalt som nogle af vor tids største uddannelsestænkere, ” fortæller Bjarke Lindsø Andersen.

Nytænkning kan ende med terperi

Det er en udvikling, som Bjarke Lindø Andersen mener, der er grund til at være kritisk overfor. For selv om de nye teknologier bygger på idealer om nytænkning, kreativitet og samarbejde, er de tilbøjelige til at ende som udenadslære for den enkelte elev, vurderer han.

”I praksis  underbygger teknologierne ofte individualiserede læringsforløb, hvor eleverne træner deres færdigheder indenfor et afgrænset vidensområde. Men skal det være et pædagogisk princip, vi bygger fremtidens uddannelsessystem op omkring? På mange måder underbygger de såkaldt innovative teknologier i høj grad gammeldags terperi, hvis vi betragter dem fra et pædagogisk ståsted”.

Sniger sig ind ad bagdøren

Et andet kritikpunkt handler om tech-giganternes interesse i at påvirke selve undervisningen og spørgsmålet om, hvad vi skal lære for at begå os i fremtiden. Det er en af de ting, antropolog Oliver Tafdrup er ved at undersøge i sin Ph.d. afhandling på DPU, Aarhus Universitet. Lige som Bjarke Lindø Andersen er han vært på konferencen ’Education Disrupted?’.

”Som uddannelsesforskere og pædagogiske praktikere må vi spørge, hvilke agendaer, der sniger sig med ind ad bagdøren, når de kommercielle aktører får indflydelse på uddannelsessystemet,” siger Oliver Tafdrup og peger på, at teknologiforståelse er blevet en gennemgribende tematik i alle ender af uddannelsessystemet.

”I folkeskolen kommer det nye fag teknologiforståelse, og på universiteterne er der sat fokus på muligheden for et ’teknologikum’ for alle. Kigger vi i den internationale forskning efter svaret på, hvorfor det er sådan, peger pilen i retning af kommercielle aktører. Det er konsekvensen af vellykket indflydelse fra venturekapital-firmaer, tænketanke, brancheorganisationer, filantropiske organisationer og virksomheder,” siger Oliver Tafdrup.

Fakta om Education Disrupted?

Spørgsmålet om nye digitale teknologiers rolle i uddannelsessystemet og måden det forandrer sig på sættes til debat, når DPU 21. november 2018 er værter for konferencen ”Education Disrupted?”. Her vil de internationale forskere Neil Selwyn (Monash University) og Christo Sims (University of California) give key notes, der danner udgangspunkt for en fælles debat om fordele og ulemper ved teknologisk disruption med indlæg fra politikere, entreprenører og lærere.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt:


Oliver Tafdrup
DPU, Aarhus Universitet
Tuborgvej 164
2400 København NV
Mobil: 20727511
Mail: olta@edu.au.dk

Links

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



DPU, Aarhus Universitet (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Trivselsfremme i skolen kræver helhedsorienteret indsats19.4.2024 10:08:16 CEST | Pressemeddelelse

Trivsel og mistrivsel blandt skoleelever er et af tidens helt store spørgsmål, men hvad siger forskningen om trivsel og trivselsfremme i skolen? En ny forskningsoversigt fra DPU i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’ giver en indføring i både dansk og international trivselsforskning. Den anbefaler, at vi løfter blikket fra enkeltelever og anlægger et helhedssyn på trivsel, og at skolerne i deres arbejde med at fremme trivsel altid tager udgangspunkt i de konkrete elever i den konkrete skole.

Nedlukninger blev en midlertidig undtagelsestilstand i familielivet22.3.2024 09:20:36 CET | Pressemeddelelse

Covid-19 påvirkede familier meget forskelligt og synliggjorde strukturelle uligheder i Danmark. For de fleste børnefamilier blev nedlukningsperioderne dog en parentes. Men for unge, der var teenagere og midt i deres formative år, har nedlukningerne fået mere langvarige konsekvenser. Ikke mindst for deres evne til at indgå i fællesskaber med jævnaldrende. Sådan lyder det fra forskere på DPU, der har undersøgt familielivet under pandemien.

Debatarrangement med Glenn Bech: Er kunsten blevet en legeplads for den hvide middelklasse i byerne?4.3.2024 12:06:00 CET | Pressemeddelelse

I årevis har teatre, museer og andre kunstinstitutioner forsøgt at udvide deres publikum – men med begrænset succes. Er kunsten mangfoldig nok, når den hovedsageligt samler en urban, hvid middelklasse – og hvad kan man gøre ved det? Det er spørgsmålet, som forfatter Glenn Bech og et stærkt panel vil diskutere tirsdag den 19. marts på Teatret Svalegangen til debatserien ”Art of Assembly”.

Ny europæisk undersøgelse: Danske unges følelse af europæisk identitet bliver større – men langt færre forventer at stemme til EU-Parlamentsvalg22.2.2024 10:10:45 CET | Pressemeddelelse

Danske skoleelever i 8. klasse har store forventninger til Europas fremtid, ligesom de i høj grad ser sig selv som europæere. Men sammenlignet med 8. klasseelever fra andre europæiske lande er de danske elever bemærkelsesværdigt skeptiske over for fælles regler for samarbejde og arbejdskraftens fri bevægelighed i Europa, og færre danske elever end tidligere forventer at stemme til fremtidige EU-parlamentsvalg.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye