Region Hovedstaden

Fra fokus på aktivitet til værdi for patienten

Del

I dag mødes politikere fra Region Hovedstaden med repræsentanter for medarbejdere og patienter til en workshop for at komme med konkrete bud på, hvordan man kan ændre sundhedsvæsenet, så det fokuserer på patientens ønsker og behov i stedet for mere aktivitet.

I flere år er hospitalerne i Region Hovedstaden blevet målt på aktivitet. På grund af statens produktivitetskrav på 2% var målet for hospitalerne hele tiden mere aktivitet; flere behandlinger, flere operationer, flere patienter igennem systemet – men det er ikke nødvendigvis altid det, der giver mest mening for patienten og for medarbejderne, siger formand for Region Hovedstadens udvalg for værdibaseret styring Karin Friis Bach (R):

”Sygeplejersker og læger går på arbejde for at hjælpe de mennesker, der har brug for behandling. Vores fornemste opgave som politikere er at sørge for, at rammerne ikke spænder ben for medarbejdernes ønske om at gøre det bedst muligt. Nu har regeringen endelig afskaffet produktivitetskravet, og det betyder, at vi kan sætte turbo på den udvikling, vi har været i gang med længe – at sørge for, at hospitalerne har mulighed for at styre efter det, der er vigtigt for patienten i stedet for at løbe hovedkulds efter mere aktivitet,” siger Karin Friis Bach.

Et menneskeligt sundhedsvæsen

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) deltager også i workshoppen, og for hende handler det først og fremmest om at blive klogere på, hvordan sundhedsvæsnet kan sætte mennesket først.

”Når du har brug for hjælp på hospitalet, står du ofte i en meget sårbar situation. Så skal du ikke møde et sundhedsvæsen, som kun går op i aktivitetstal. Vi skal sætte mennesket først – og for mig handler det om, at du som patient skal oplever, at vi tager dine behov alvorligt. Selvfølgelig skal du have den sundhedsfagligt bedste behandling – men vil skal tilbyde den på en måde, hvor det giver mening for dig i din hverdag,” siger Sophie Hæstorp Andersen, som glæder sig til dialogen med medarbejdere og patienter og til at få input til, hvordan vi fremover kan indrette vores sundhedsvæsen:

”Det er rigtigt vigtigt for os, at de mennesker, som vores politiske beslutninger påvirker, også inddrages aktivt i beslutningerne,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

Behandlinger der passer til patientens livssituation

Èn af repræsentanterne for patienterne er Jan Rishave, som er formand for Nyreforeningen. Han ser frem til dialogen og fremhæver, at det for ham først og fremmest handler om, hvordan sundhedsvæsnet skabe bedre livskvalitet for patienterne:

”Jeg synes, det er fornuftigt at se på, hvordan sundhedsvæsnet kan vende blikket mere mod patientens ønsker og behov. Vi vil i Nyreforeningen gerne gøre det nemmere at være patient – vi prioriterer livskvalitet for den enkelte patient meget højt. Det betyder, at behandlingerne skal tilpasses patienterne, da vi ikke nødvendigvis alle har behov for den samme behandling, siger Jan Rishave, som har nogle helt konkrete ønsker til, hvad der skaber værdi for patienterne:

”Jeg ville ønske, at kroniske patienter fik mulighed for at blive behandlet i nære sundhedscentre, så f.eks. dialysepatienter ikke skal bruge mange timer på kørsel. Jeg ville ønske, at vi fokuser mere på forebyggelse og hjælper patienten og familien med at ændre livsstil i tide. Jeg ville ønske, at vi havde en forløbskoordinator til de svage patienter, så de ikke skal kaste rundt i systemet. Jeg ser frem til at diskutere dette og andre vigtige emner på workshoppen,” siger Jan Rishave.

Overlæge: Spændende men usikkerhed omkring, hvad der giver værdi for patienten.

Formand for det regionale overlægeråd i Region Hovedstaden Morten Boye Petersen deltager på workshoppen. Han synes, at det er interessant at hospitalerne ikke længere skal løbe blindt efter mere aktivitet, men ser samtidig nogle udfordringer, fordi man stadig ikke har defineret, hvad hospitalerne så skal måles på:

”Jeg synes, det er positivt, at politikerne vil give os mulighed for at fokusere på det, som er vigtigt for patienten. Men det er uklart, hvad det så helt konkret er, vi skal måles på. Her kan man komme galt afsted, hvis ikke man tænker sig om. Hvis politikerne fx bliver enige om, at kort ventetid er en værdi, vi skal måles på – så risikerer vi, at hospitalerne indkalder patienter, som vi ellers ikke havde behøvet at se. Det vil både blive dyrt og en kæmpe arbejdsbelastning,” siger Morten Boye Petersen.

Yderligere info

  • Formand for Region Hovedstadens udvalg for værdibaseret styring, Karin Friis Bach (R) via Region Hovedstaden pressevagt på 70209588 / presse@regionh.dk
  • Regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen (S) via Region Hovedstaden pressevagt på 70209588 / presse@regionh.dk
  • Formand for det regionale overlægeråd i Region Hovedstaden, overlæge Morten Boye Petersen: 48293428 / morten.boye.petersen@regionh.dk
  • Formand for Nyreforeningen, Jan Rishave: 28909314 / jan.rishave@gmail.com

Information om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

38 66 50 00http://www.regionh.dk/

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Årets Hovedstadspris: Ny pris hædrer dem, der går forrest i udviklingen af hovedstaden25.1.2019 07:30:16Pressemeddelelse

Region Hovedstaden uddeler i år for første gang Hovedstadsprisen. Prisen gives for en særlig indsats, der har styrket hovedstadsregionen via initiativer eller formidling, der sætter hovedstadsregionen på landkortet. Prisen overrækkes fredag til afgående rektor for IT-Universitetet, Mads Tofte, fordi han har sat digitalisering på dagsordenen og fået flere kvinder til at tage en uddannelse indenfor IT.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum