Fra fire til otte uger: Mulighed for virksomhedspraktik for nyuddannede fordobles
Flere nyuddannede begynder arbejdslivet med at være ledige, og coronakrisen har ikke gjort tingene lettere. Derfor vil regeringen som et forsøg give mulighed for, at ledige nyuddannede kan komme otte uger i virksomhedspraktik. Det er en fordobling i forhold til i dag.
Forsøget kommer efter indspark fra Partnerskabet for dimittender i arbejde, der er etableret for at få flere dimittender hurtigt i job. Forsøget skal køre halvandet år og skal træde i kraft, så hurtigt som det er muligt i forhold til genåbning af beskæftigelsesindsatsen og sundhedssituationen.
Forslaget er det første, der vil blive gennemført, ud fra det idékatalog, som Partnerskabet for dimittender i arbejde i dag har overrakt til regeringen. Der er i alt 22 forslag, som er inddelt i initiativer målrettet beskæftigelsesindsatsen, virksomheder og uddannelsesområdet.
Idéerne skal bruges som inspiration til regeringens videre arbejde og politikudvikling. I idékataloget er bl. a. også nævnt en støtteordning til virksomheder, hvor man kombinerer økonomisk støtte med mere rådgivning, og flere relevante studiejobs og projekter i samarbejde med virksomheder og organisationer under studietiden.
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:
- For mange nyuddannede begynder arbejdslivet med en kæberasler, for det er det, når man går for længe og ikke kan komme ud og bruge det, man har lært. Derfor har vi nedsat et partnerskab, som skal hjælpe med at gøre vejen kortere til første job. Og som et forsøg forlænger vi den periode man kan være i virksomhedspraktik som nyuddannet. Vi ved fra drøftelser i partnerskabet, at dimittender har udfordringer med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet – noget der ikke er blevet nemmere under coronakrisen.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Jeg har umådelig stor respekt for den indsats de studerende og uddannelsesinstitutionerne har lagt her under corona. Der skal lyde en kæmpe ros. Det har været – og er stadig – nogle ekstraordinært svære vilkår. Derfor skal vi som regering også levere en ekstra indsats for at hjælpe de nyuddannede med at komme ind på arbejdsmarkedet, og det er disse ideer en del af.
Formand for Akademikerne Lars Qvistgaard siger:
- Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at samle alle relevante aktører i et forpligtende partnerskab, der går på tværs af både uddannelsesområdet og beskæftigelsesindsatsen. Det er helt afgørende for at komme med løsningsforslag, der reelt kan bygge bro mellem studie og arbejdsliv. Konkret er vi rigtig glade for, at vores forslag om at udvide virksomhedspraktikken nu bliver til virkelighed, og at der er kommet fokus på problemerne med, at langt de fleste nyuddannede bliver færdige, netop som arbejdsmarkedet går på sommerferie. Arbejdet er dog ikke slut endnu. Vi har stadig en stor opgave i at implementere partnerskabets ideer, og modvirke en corona-generation af unge langtidsledige.
Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Ejner K. Holst siger:
- Det er afgørende, at nyuddannede får en god start på arbejdslivet. Både for den enkelte og for samfundet. Derfor er det rigtigt godt, at få drøftet hvilke løsninger der kan være, så alle nyuddannede dimittender – ikke kun akademikerne – kan få en ekstra hånd i en tid med svære vilkår. I drøftelserne er der blandt andet lagt vægt på Trainee-ordningen og sammenspil med virksomhederne. Det er nogle fornuftige veje at gå.
Vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Erik E. Simonsen siger:
- Det er godt, at Partnerskabet kan lægge en række konkrete forslag frem, som vi i DA håber, at der vil være politisk opbakning til. Det er usikkert, om de konkrete forslag er tilstrækkeligt til at få taget det nødvendige livtag med dimittendledigheden. Hvis det viser sig, at der skal mere til, så indgår DA gerne i den dialog.
Partnerskab for dimittender i arbejde blev nedsat af regeringen i oktober 2020. Det består af en lang række aktører på beskæftigelses- og uddannelsesområdet og har bl.a. haft til formål at udbrede erfaringer fra tidligere indsatser, etablere samarbejder og rådgive regeringen om mulige tiltag til at få flere dimittender i arbejde.
Rapporten med forslagene er vedhæftet.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Vedhæftede filer
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Lommepengejob til kriminalitetstruede unge22.4.2024 16:02:11 CEST | Pressemeddelelse
Kriminalitetstruede unge skal have ret til et lommepengejob. Det fremgår af et lovforslag, som regeringen fremsætter den 24. april. Lommepengejob skal være med til at få unge væk fra kriminalitet.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for februar 202422.4.2024 08:10:49 CEST | Pressemeddelelse
I februar 2024 var der 3.014.700 lønmodtagere i job. Det er 5.300 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden februar 2023 er der dermed samlet set kommet 34.200 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 3.800 flere lønmodtagere fra januar 2024 til februar 2024. I samme periode er der kommet 1.600 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - Beskæftigelsen ramte med hele 3.014.700 i februar endnu en rekord. Det er utrolig positivt, at vores virksomheder og den offentlige sektor fortsat har brug for flere medarbejdere, og at flere hermed bidrager til fællesskabet og forsørger sig selv. - Vi har fortsat en stærk økonomi med et robust arbejdsmarked, som vi kan være stolte af. Dertil kommer at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet og nu er på et rekordlavt niveau.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til STAR's ledighedstal for marts 202419.4.2024 09:00:10 CEST | Pressemeddelelse
Det er anden gang, Beskæftigelsesministeriet offentliggør egne ledighedstal. Ledighedstallene viser, at der i marts 2024 var 86.500 fuldtidsledige. Det betyder, at udviklingen i ledigheden er uændret. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - STAR’s ledighedstal viser igen i marts, at ledigheden er uændret. Antallet af ledige har de sidste par år ligget på et lavt niveau, hvilket kommer os alle til gavn. Vi har en stærk økonomi, så vi har fortsat udsigt til et robust arbejdsmarked. - Vi har stadig brug for arbejdskraft både i den private og den offentlige sektor. Derfor giver vi ufaglærte mulighed for at tage en faglært uddannelse på 110 procent dagpenge. Desuden har vi et lønløft parat til offentligt ansatte grupper i vores velfærdssektor, og så er det vores mål, at nogle af de 43.000 unge, der i dag er uden job eller uddannelse, kommer med i arbejdsfællesskabet. Fremover offentliggør Beskæftigelsesministeriet sine egne ledighedstal samt egen indikator for ledigheden. Ledi
Nyt indsatsteam intensiverer kampen mod social dumping10.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har sat ekstra skub i bekæmpelsen af social dumping og brug af illegal arbejdskraft. Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet samarbejder i et nyt tværgående indsatsteam, som specialiserer sig i de grove og komplicerede sager.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for januar 202422.3.2024 08:17:23 CET | Pressemeddelelse
I januar 2024 var der 3.009.100 lønmodtagere i job. Det er 3.900 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden januar 2023 er der dermed samlet set kommet 33.600 nye beskæftigede til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum