Fra benzintank til lynladestation: I Thisted er fremtiden elektrisk
Der er sket meget, siden Danmarks første offentlige tankstation åbnede i 1913. Fra at være et sted, hvor man kunne tanke benzin eller diesel og få fikset bilen, er flere i dag ubemandede eller blevet til små butikker, hvor man også kan købe daglige fornødenheder og fastfood.
Med flere elbiler på vejene står tankstationerne imidlertid over for en ny virkelighed, og det har fået flere til at opsætte ladestandere til elbiler. Hos Kvix i Thisted tror man på, at fremtiden er helt elektrisk, og derfor er ejerne bag gået skridtet videre og har nu som de første i landet nedlagt en fossil tankstation for i stedet at lade den genopstå som en lynladestation til elbiler.
Selve lynladestationen leveres af ladeoperatøren Clever, og den vil således få samme karakteristiske udseende som ladeoperatørens andre lynladestationer, som er designet i samarbejde med arkitektfirmaet Cobe:
”Vi tror på, at el er fremtiden, og derfor er det et helt naturligt skifte for os at udfase benzin og diesel til fordel for lynhurtig strøm. Den grønne omstilling er i fuld gang, og med tiden kommer der endnu flere elbiler på vejene, så vi tror på, at der nok skal komme trafik ved ladestanderne. Vi er super glade for, at Clever kan se et potentiale i Nordjylland og nu sætter en lynladestation op til gavn for både borgere og besøgende”, lyder det fra Claus, der skabte Kvix i 2009.
Når lynladestationen står klar i Thisted, kan den oplade seks biler på samme tid, og på bare 15 minutter er det muligt at lade elbilen fuldt op, afhængigt af bilens evne til at lynlade. Dermed er stationen et skridt på vejen mod at sikre rigelig, relevant og tilgængelig ladeinfrastruktur til elbilister på farten:
”Bilen er vigtig for rigtig mange nordjyder, der har brug for den i hverdagen, så det hele kan hænge sammen. Derfor håber vi, at lynladestationen i Thisted kan gøre det mere attraktivt at vælge elbilen til i hverdagen. Hos Clever tror vi på, at fremtiden er elektrisk, og derfor er det i den grad positivt, når en fossil tankstation som Kvix kan se en mening med at genopstå som en ren lynladestation til gavn for elbilisterne og den grønne omstilling”, fortæller Clevers direktør, Casper Kirketerp-Møller.
Lynladestationen i Thisted forventes at stå klar i efteråret og bliver en i rækken af flere lynladestationer i landet, som Clever forventes at indvie i løbet af 2022. I de kommende måneder indvies endnu en lynladestation i Esbjerg efterfulgt at Danmarks største åbne lynladestation i Odense, og senere på året åbner endnu en lynladestation i Nørresundby.
Kontakter
Emilie LindersHead of Public RelationsClever
Tlf:+45 30 90 08 99press@clever.dkBilleder
Information om Clever
Om Clever
Clever er Danmarks førende ladeoperatør. Virksomheden kom til verden i 2009 og har siden da arbejdet på at styrke den offentlige ladeinfrastruktur og lademulighederne hos privatpersoner og virksomheder i hele landet.
Clever tilbyder i dag opladning på Danmarks største ladenetværk med mere end 2.300 åbne, offentlige ladepunkter, og inden udgangen af 2025 vil Clever etablere over 10.000 nye, offentlige ladepunkter i Danmark. Det svarer til omkring tre gange så mange ladepunkter, som der findes i Danmark i dag.
Alene i 2020 installerede Clever flere end 15.000 ladebokse hos privatpersoner og virksomheder fordelt i hele landet.
Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Historisk aftale trådt i kraft: Nu kan Clever-kunder lade på EWIIs 2.000 ladepunkter22.4.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Clever-kunder har nu mulighed for at lade elbilen ved EWIIs knap 2.000 ladepunkter rundt om i landet - uden merpris.
Clevers største: Nu er giga-lynladestation i Aabenraa åben19.4.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag åbnede Clever sin hidtil største lynladestation, hvor hele 30 elbiler har mulighed for at lynlade samtidigt. Stationen er beliggende på Egevej 8 ved motorvej E45 (Rødekro/Brunde), hvor der frem mod september også vil blive introduceret et helt nyt oplevelseskoncept.
Clever opfører stor ladestation ved Næstved Storcenter16.4.2024 10:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart bliver det endnu nemmere at lade elbilen på Sydsjælland. Inden årets udgang åbner Clever en stor ladestation ved Næstved Storcenter, hvor 28 biler har mulighed for at lade samtidigt.
Nu er Falsters største lynladestation åbnet9.4.2024 15:30:39 CEST | Pressemeddelelse
Clever har i dag åbnet Falsters største lynladestation i Nørre Alslev. Stationen ligger på Baltivej 3 ved motorvejsafkørsel 43, hvor 18 biler har mulighed for at lade lynhurtigt samtidigt.
Clever har nu åbnet stor lynladestation på Sydsjælland4.4.2024 12:19:48 CEST | Pressemeddelelse
En af Sydsjællands største lynladestationer åbnede onsdag ved Stop37 i Rønnede. Her kan 18 elbiler nu lade lynhurtigt på samme tid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum