Fra 12. til sjetteplads: Varde er blandt landets mest erhvervsvenlige kommuner
22.6.2020 21:30:00 CEST | Varde Kommune | Pressemeddelelse
ERHVERV
Dansk Byggeri undersøger hvert år erhvervsvenligheden i alle landets kommuner baseret på 22 forskellige parametre.
Varde Kommune rangerer som den sjettebedste i årets udgave, hvilket både er en fremgang fra sidste års 12. plads og en placering som nummer 25 i 2018.
Fremgangen skal blandt andet forklares med en andenplads i kategorien ”Arbejdsmarked og uddannelse”, hvor Varde Kommune rangerer højt på samarbejdet mellem skoler og virksomheder, fokus på erhvervspraktik i folkeskolen og andelen af erhvervsuddannede.
Desuden er sagsbehandlingstiden blevet kortere for virksomheder, der ønsker at udvide eller bygge nyt. Her er Varde Kommune sprunget otte pladser frem fra en 38. til en 30. plads.
CITAT
Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune:
”Vi har i tæt samarbejde med vores erhvervsliv arbejdet på at skabe rammerne til at drive succesfulde virksomheder i Varde Kommune. Det er vi lykkedes med, og nu skal vi i fællesskab fastholde de gode resultater og sørge for, at vi får sat yderligere gang i væksten i vores kommune.”
”Placeringen i Dansk Byggeris måling er rigtig god, men vi vil gerne tiltrække endnu flere nye og spændende virksomheder. For at det lykkes, har vi sammen med virksomhederne en fælles opgave i at fortælle om alt det gode i vores kommune.”
FAKTA
- Dansk Byggeris analyse er baseret på 22 forskellige parametre fordelt på seks overordnede temaer: Byggesagsbehandling, erhvervsaffald, udbud, kommunale investeringer og udlicitering af tekniske opgaver, skatter og afgifter & arbejdsmarked og uddannelse.
- Varde Kommune er nummer to i kategorien ”Arbejdsmarked og uddannelse” og nummer fire i ”Udbud”.
Kontakter
Erik Buhl (V)Borgmester i Varde Kommune
Tlf:40 17 44 54erbn@varde.dkInformation om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Tidligere efterskole skal huse nyankomne ukrainere midlertidigt30.9.2026 12:26:56 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune lejer sig ind i elevbygninger på den tidligere efterskole i Skovlund. Bygningerne skal være midlertidigt hjem for nyankomne ukrainere.
Borgmester rykker ud i lokalsamfundene23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgmester Sarah Andersen flytter borgmesterkontoret ud i kommunens lokalsamfund. Første gang bliver tirsdag den 27. oktober i Helle Hallen.
Ny chef for Politisk og Juridisk Sekretariat i Varde Kommune21.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune har ansat Maja Bertram som chef for Politisk og Juridisk Sekretariat.
Videokald giver hurtigere hjælp og mindre medicinspild17.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny løsning på det specialiserede voksenområde gør det muligt at udlevere medicin ved behov via videokonsultation. Det giver borgerne hurtigere behandling, reducerer medicinspild og frigiver tid til pleje og behandling.
Succesfuld forsvarslinje giver undervisningen et ekstra perspektiv15.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Varde Gymnasium og HF oplever eleverne på Forsvarslinjen, hvordan almindelige fag bruges i virkeligheden gennem et tæt samarbejde med Forsvaret. Efter det første år hvor 45 elever har gået på linjen, er erfaringerne positive.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
