F&P: Sundhedsaftale bør sætte endnu mere fokus på forebyggelse i offentlig-private samarbejder
15.3.2022 17:14:36 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Flere og flere danskere er inaktive og har for mange kilo på sidebenene. De unge ryger og drikker fortsat for meget, og mistrivslen stiger. Det giver anledning til stor bekymring i forsikrings- og pensionsbranchen, der har oplevet en voldsom udvikling i behovet for psykologhjælp og et fortsat højt træk på fysioterapi og kiropraktik.
Ifølge forsikrings- og pensionsbranchen er der desuden et stort potenti-ale for at styrke sammenhængen mellem den offentlige sundhedsindsats og den store indsats for sundheden, som hver dag løftes af de danske forsikrings- og pensionsselskaber.
- Regeringens udspil har heldigvis også fokus på, at vi får et samlet patientoverblik og bedre datadeling. Men vores branche oplever tit at måtte se sig nødsaget til at tilbyde forskellige former for tovholderfunktioner til at hjælpe syge danskere igennem sundhedsvæsenet. Vores sundhedssektor er i dag ikke indrettet med patienten i centrum, og det skal der gøres noget grundlæggende ved, fortæller adm. direktør i F&P, Kent Damsgaard.
Udspillet til sundhedsaftalen indeholder også et nyt fokus på kvalitet i det nære sundhedsvæsen.
- Flere af vores selskaber tilbyder i dag adgang til praktiserende læger ved hjælp af video-konsultationer og på mange tider af døgnet. Det har blandt andet fået en stor andel af mænd med korte uddannelser til at benytte sig af tilbuddet. Det er ellers en målgruppe, der i forvejen har svært ved at opsøge lægen, siger Kent Damsgaard.
De seneste år er efterspørgslen efter psykologhjælp skudt i vejret – især blandt de unge. Det er en udvikling, som i høj grad er accelereret under pandemien.
- Det er virkelig bekymrende, og derfor er det afgørende, at de unge får rettidig hjælp, så mistrivsel og sygdom i ungdommen ikke følger med op i voksenlivet. Derfor ser jeg også frem til regeringens bud på en 10-års plan for psykiatrien, siger Kent Damsgaard.
Der er ros fra branchen til udspillet vedrørende folkesundheden og un-ges rygning.
- Mange danskerne kæmper en sej kamp for at holde sig sunde livet igennem, derfor støtter vi også op om behovet for en Folkesundhedslov, som en række organisationer har sat sig i spidsen for. Men det er glædeligt, at reduktion af rygning blandt unge er i fokus i regeringens udspil, en indsats på denne front vil give større lighed i sundhed, siger Kent Damgaard.
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Europa skal styrke suveræniteten for at stå stærkere i en usikker verden16.9.2026 10:35:50 CEST | Pressemeddelelse
Europa skal være mindre afhængigt af andre og bedre til at forme sin egen fremtid. Derfor bakker F&P op om Von der Leyens fokus på mere suverænitet, investeringer, elektrificering, grøn omstilling, enklere regler og bedre implementering.
Forsikringssvindel koster milliarder15.9.2026 21:38:31 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 opdagede landets forsikringsselskaber svindel for to milliarder kroner. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikring og pension. Forsikringssvindel går ud over alle ærlige kunder og betyder, at en gennemsnitsfamilies forsikringer bliver mindst 700 kroner dyrere om året.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring11.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om der skal ændres på forsikringerne, når du går på pension? Hvad det reelt betyder, at forsikringen ikke dækker, hvis du kører på et ulovligt el-løbehjul og forvolder en skade? Og hvad du skal huske på i hus og have, når vejret skifter og det bliver efterår?
Pensionsbranchen når grønt milliardmål før tid27.8.2026 07:01:32 CEST | Pressemeddelelse
Den danske pensionsbranche har opfyldt sit fælles tilsagn om at investere 450 mia. kr. i den grønne omstilling inden 2030. Ved udgangen af 2025 var de grønne investeringer vokset til 478 mia. kr. Dermed er målet fra 2019 nået fem år før tid.
Skolestart – husk ulykkesforsikring til dit barn4.8.2026 09:48:49 CEST | Pressemeddelelse
Skiftet fra børnehave til skole afføder ofte spørgsmål fra forældrene om, hvorvidt forsikringen dækker de nye skoleelever, hvis de kommer til skade eller ødelægger ting. Få svaret her fra Forsikringsoplysningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
