F&P: Godt og nødvendigt at Folketinget nedsætter et Ældreudvalg
22.12.2022 10:40:44 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Der kommer flere ældre, og den offentlige ældrepleje er under pres som aldrig før. Samtidig stiller danskerne højere krav til deres alderdom end tidligere, så timingen af et nyt udvalg på ældreområdet er en god ide.
- Det er godt og nødvendigt, at Folketinget nu får et selvstændigt Ældreudvalg. Regeringen har bebudet en omkalfatring af ældreplejen, som vi kender den, og derfor er det helt centralt med et folketingsudvalg, der kan fokusere på den opgave, fortæller vicedirektør Jan V. Hansen fra F&P.
Der er allerede et stort pres på den offentlige ældrepleje i Danmark, og antallet af ældre, der har særlige behov for pleje, seniorboliger, serviceydelser m.v., stiger markant de kommende år. Og det er ikke kun antallet af ældre, der kommer til at stige. Det gør de fremtidige ældres krav til mere og bedre velfærd også. Så der er nok at tage fat på for det kommende udvalg.
- Vi glæder os over ambitionerne i regeringsgrundlaget og ser frem til at gå ind i reformarbejdet. Vi kan lære rigtigt meget af Holland og Tyskland, når det handler om at øge borgernes selvbestemmelse, udvide det frie valg og give de ældre mere frihed til at bo som de vil. Vi kan se, at det kan gøres på en måde, som samtidig sætter de ansattes faglighed fri og reducerer administrationen til et minimum, siger Jan V. Hansen.
Forsikrings- og pensionsbranchen mener desuden, at der bør skabes bedre rammer for, hvordan branchen i fremtiden kan understøtte det offentlige bedre – også på ældreområdet. Der er allerede i dag en række eksempler på, at forsikringer og pensioner supplerer finansieringen af velfærdsydelser fra det offentlige og dermed allerede spiller en stor rolle i forhold til at øge velfærden for de ældre.
Kontakter
Nicolai Schacke, 24 24 04 02 / nis@fogp.dk
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P: Offentlig-privat samarbejde kan give langt mere velfærdsbyggeri for pengene25.5.2026 07:23:56 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange store offentlige anlægsprojekter ender i forsinkelser og enorme budgetoverskridelser, og det kalder på nytænkning. Det mener forsikrings- og pensionsbranchen, F&P, der foreslår en kommende regering at sikre mere velfærd til aftalt pris og tid gennem en ny model for offentlig-privat samarbejde.
F&P: Sygemeldinger eksploderede under corona-krisen – og forbliver på højt niveau23.5.2026 08:30:11 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes langvarige sygemeldinger eksploderede under COVID-nedlukningen, men tallet er aldrig faldet tilbage på samme lave niveau som før corona. Det viser nye beregninger fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Samtidig viser branchens egne tal, at stadig flere unge får erstatning for tabt erhvervsevne gennem deres pensionsordning. Bekymrende udvikling, mener F&P.
Danmarks grønne omstilling er tilbage på sporet21.5.2026 09:56:57 CEST | Pressemeddelelse
Statens udbud på etablering af 1,8 GW havvind i Nordsøen og Kattegat er i dag udmøntet med indkomne bud. En god dag for Danmarks grønne omstilling, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
1 mio. kr. ryger fra danskernes pension i overset skat8.5.2026 09:35:37 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse viser, at en typisk dansker over et helt liv betaler omkring 1 million kroner i skat af sit pensionsafkast. Det svarer til næsten en fjerdedel af den samlede pensionsformue –en skat, som indbringer milliarder til statskassen uden at påkalde sig megen opmærksomhed. Der er behov for en politisk anerkendelse af skattens betydning for den enkelte danskers pensionsøkonomi.
F&P: Staten har ansvaret for at fremtidssikre arbejdsskadesystemet efter højesteretsdom28.4.2026 12:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Højesteret har i dag afsagt dom i den såkaldte nedre grænse-sag. Dommen gør op med mere end 40 års fast administrativ praksis i arbejdsskadesystemet og skaber betydelig usikkerhed om både økonomien og rammerne for at forsikre arbejdsskader. Derfor har staten og myndighederne et klart ansvar for at håndtere konsekvenserne af dommen. Det udtaler F&P på vegne af forsikringsbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
