F&P: Accelereret grøn omstilling kræver mobilisering af milliarder af investeringer
19.4.2022 10:08:26 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
I marts opfordrede F&P Folketinget til at give rammerne for bl.a. vedvarende energi et forsyningssikkerhedseftersyn. Samtidigt pegede organisationen på at få mere fart under den grønne omstilling. Regeringen er nu kommet med sit udspil ”Danmark kan mere II”, der bl.a. byder på udbygning af vedvarende energi og en oprydning i forældet lovgivning, så den ikke spænder ben for den grønne omstilling.
- Det er glædeligt, at regeringen med en række nye konkrete tiltag viser, at man er parate til at sætte handling bag ord for at sikre, at udbygningen får det ekstra gear, der skal til for at accelerere den grønne omstilling og sikre uafhængighed af russisk energi. Vi står over for en kæmpe opgave som samfund, så det er vigtigt, at vi tænker privat erhvervsliv og investorer som pensionsselskaber ind i den accelererede grønne omstilling” udtaler adm. direktør Kent Damsgaard, F&P og fortsætter
- Vi deler regeringens ønske om, at vi får fremskyndet udbygningen af havvind. Vi vil opfordre til at være ambitiøse med udbygningen af energiøer og tilhørende PtX-anlæg, der skal omgøre strøm til grønne brændsler. På den måde kan Danmark også bedre tiltrække penge fra både danske pensionsselskaber, men også udenlandske investorer. Det sidste er vigtigt, hvis vi skal være grønt foregangsland, siger Kent Damsgaard.
National planlægning er nødvendigt – men der skal også tænkes på tværs – ikke bare på tværs af ministeriernes ressortområder, men også kommunerne er centrale. Ligeså skal der tænkes på tværs af energiformer; infrastruktur og landegrænser. Og sidst men ikke mindst skal vi tænke investeringer på tværs af offentlige og private aktører, så vi kan nå i mål med de her meget omfattende grønne udbygninger.
- Hos F&P har vi peget på behovet for samlet klimainvesteringsplan med konkrete projekter for at sikre rettidig planlægning af de massive offentlige og private investeringer. Jo mere klare rammer jo hurtigere kan forsikrings- og pensionsbranchen og resten af dansk erhvervsliv igangsætte grønne investeringer, siger Kent Damsgaard.
Kontakter
Nicolai Schacke, pressechef i Forsikring & Pension, 24 24 04 02
Links
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Europa skal styrke suveræniteten for at stå stærkere i en usikker verden16.9.2026 10:35:50 CEST | Pressemeddelelse
Europa skal være mindre afhængigt af andre og bedre til at forme sin egen fremtid. Derfor bakker F&P op om Von der Leyens fokus på mere suverænitet, investeringer, elektrificering, grøn omstilling, enklere regler og bedre implementering.
Forsikringssvindel koster milliarder15.9.2026 21:38:31 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 opdagede landets forsikringsselskaber svindel for to milliarder kroner. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikring og pension. Forsikringssvindel går ud over alle ærlige kunder og betyder, at en gennemsnitsfamilies forsikringer bliver mindst 700 kroner dyrere om året.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring11.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om der skal ændres på forsikringerne, når du går på pension? Hvad det reelt betyder, at forsikringen ikke dækker, hvis du kører på et ulovligt el-løbehjul og forvolder en skade? Og hvad du skal huske på i hus og have, når vejret skifter og det bliver efterår?
Pensionsbranchen når grønt milliardmål før tid27.8.2026 07:01:32 CEST | Pressemeddelelse
Den danske pensionsbranche har opfyldt sit fælles tilsagn om at investere 450 mia. kr. i den grønne omstilling inden 2030. Ved udgangen af 2025 var de grønne investeringer vokset til 478 mia. kr. Dermed er målet fra 2019 nået fem år før tid.
Skolestart – husk ulykkesforsikring til dit barn4.8.2026 09:48:49 CEST | Pressemeddelelse
Skiftet fra børnehave til skole afføder ofte spørgsmål fra forældrene om, hvorvidt forsikringen dækker de nye skoleelever, hvis de kommer til skade eller ødelægger ting. Få svaret her fra Forsikringsoplysningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
