PlanBørnefonden

Fotoudstilling: Et møde med stærke kvinder fra slummen

Del
I dag slog Plan BØRNEfonden og en af Danmarks største modefotografer, Signe Vilstrup, dørene op for en fotoudstilling om piger og unge kvinder i Kenyas slum. H.K.H. Kronprinsessen deltog ved ferniseringen.
H.K.H. Kronprinsessen
H.K.H. Kronprinsessen

Sarah var kun et barn, da hendes stedfar voldtog hende første gang. Som 14-årig blev hun gravid med hans barn. I dag kæmper hun for at passe sin skole og sin lille søn. Sarah er en af de 13 unge kvinder fra Kenyas værste slumområde, Kibera i Nairobi, der er hovedpersoner i udstillingen Transformation.

Dagens fernisering fandt sted på YUME, Sustainable Design Concept Store, i København. Her blev H.K.H. Kronprinsessen modtaget af blandt andre Plan BØRNEfondens direktør, Gwen Wisti. Minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs, holdt åbningstalen, og omkring 150 indbudte gæster strømmede til.

H.K.H. Kronprinsessen blev vist rundt på udstillingen af modefotograf Signe Vilstrup. Til daglig er hun kunstneren bag kameraet i store, internationale fotoproduktioner. Men sammen med Plan BØRNEfonden har hun denne gang besøgt et af Kenyas værste slumområder, Kibera i Nairobi, for at fotografere stærke kvindeskæbner. Det gør hun med en æstetik, som står i skarp kontrast til den måde, piger og kvinder i slummen normalt fremstilles på.

   ”Mit ønske har været at skildre kvinderne på en mere utraditionel måde end den sædvanlige rå reportagestil, man tit ser fra slummen. Se skønheden i stedet for skraldet og fokusere på kvindernes styrke og stolthed,” siger Signe Vilstrup. 

Alle de 13 unge kvinder og piger, der portrætteres i udstillingen, er vokset op under barske vilkår. Men de har også gennemgået en udvikling – en transformation. Udstillingen sætter fokus på vold og undertrykkelse af piger og kvinder. Et globalt problem med millioner af ofre hver eneste dag.

   ”Plan BØRNEfonden vil sætte ansigt og personlige historier på de udfordringer, som så mange piger og kvinder møder i verdens fattigste lande. Vi vil vise de modige og stærke unge kvinder, som de er,” udtaler Plan BØRNEfondens direktør, Gwen Wisti.

Udstillingen kan ses fra d. 13. – 30. april 2018 hos YUME, Sustainable Design Concept Store, Århusgade 138 A, 2150 Kbh., Nordhavn.

For yderligere information eller kommentarer: Signe Holme, pressechef, Plan BØRNEfonden: Signe.Holme@plandanmark.dk, tlf. 60 68 30 12

Find råfilm og flere billeder fra dagen i Mediebiblioteket i Plan Danmarks nyhedsrum på via/ritzau/

Signe Vilstrup: En af Danmarks største modefotografer. Hun har modtaget adskillige priser for sit arbejde og har kunder som Vogue, Vanity Fair, Elle og internationale modebrands.

Plan BØRNEfonden: Danmarks største privatfinansierede udviklingsorganisation og en del af Plan International. Plan BØRNEfonden arbejder i mere end 70 lande for at sikre børn og unges rettigheder og ligestilling mellem piger og drenge.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

H.K.H. Kronprinsessen
H.K.H. Kronprinsessen
Download
Modefotograf Signe Vilstrup
Modefotograf Signe Vilstrup
Download

Information om PlanBørnefonden

PlanBørnefonden
PlanBørnefonden
Mimersgade 47, 4.
2200 København N

+45 70 22 12 11https://planbornefonden.dk

PlanBørnefonden er Danmarks største privatfinansierede børnerettighedsorganisation. Vi er en del af Plan International, som arbejder i 70 lande for at sikre børn og unges rettigheder og ligestilling mellem drenge og piger

Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden

PlanBørnefonden sætter rekord i en krisetid21.11.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

PlanBørnefonden har i 2022/2023 indsamlet og uddelt flere penge end nogensinde før, med et indsamlingsresultat på 474,1 mio. kr. Heraf er 91,9 procent gået til fondens formål. Med det resultat har fonden hjulpet mere end 850.000 børn, unge og voksne det seneste år med indsatser indenfor bl.a. uddannelse, jobskabelse, vand og sundhed. Siden 2019 har PlanBørnefonden haft en vækst i årlige indsamlinger på næsten 200 millioner og har i 2023 en samlet programportefølje for 1,3 milliarder kroner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye