Salling Group

føtex scorer hattrick ved Danish Retail Award

Del
For tredje år i træk løber en føtex-varehuschef med detailhandlens fornemmeste pris

Fredag formiddag blev Danish Retail Award, detailhandlens svar på filmbranchens Oscar, uddelt på Børsen i København, og for tredje år i træk kunne en varehuschef fra føtex lade sig hylde.

Prisen, der gives til de mest entusiastiske og forandringsskabende butiks- og varehuschefer i Danmark, gik blandt andet til Klaus Slotsager, varehuschef i føtex Rosengårdscentret.

- Jeg er naturligvis både glad og stolt. Det er et kæmpe skulderklap at modtage sådan en fornem pris, og det har selvfølgelig stor betydning, at nogen anerkender det arbejde, man laver, siger en glad varehuschef, der efter eget udsagn hver dag arbejder for at gøre en forskel.

- Hver dag går jeg på arbejde med et mål om at gøre en forskel - til gavn og glæde for både kunder og kolleger. Og det tror jeg måske er noget af det, dommerkomiteen har kunne mærke. For jeg forsøger virkelig altid at tænke ud af boksen og udfordre måden, vi gør tingene på, siger Klaus Slotsager.

Dommerkomiteens begrundelse for Klaus som en af vinderne af Danish Retail Award lød blandt andet:

Klaus brænder for varehuset og for resultaterne, men aldrig uden at mennesket er i fokus. I et marked hvor det til tider kan være svært at finde medarbejdere og ledere, er det aldrig en udfordring i føtex Rosengårdcenteret.

Hattrick til føtex

Det er tredje år i træk, at en føtex-varehuschef vinder ved Danish Retail Award, og det er ikke helt tilfældigt, mener føtex' direktør, Thor Jørgensen.

- Det er jo den største pris inden for dansk detailhandel og en stor anerkendelse blandt andre i branchen. Vi er super stolte over, at en varehuschef i føtex hiver prisen hjem for tredje år i træk, og det viser bare, at vi i føtex kan noget helt særligt. Vi arbejder i hele kæden benhårdt på at give vores kunder en god indkøbsoplevelse, og det lykkes kun fordi vi har en masse dygtige og passionerede folk som Klaus og de øvrige kolleger i føtex, siger Thor Jørgensen.

Danish Retail Award uddeles af ZBC Detailgruppen i samarbejde med Dansk Erhverv og Dansk Handelsblad. Klaus Slotsager skal sammen med de to øvrige vinder på en studietur til Hong Kong for at opleve detailhandel i verdensklasse.

Vindere af Danish Retail Award, føtex

  • 2017, Klaus Slotsager, føtex Rosengårdscentret
  • 2016, Kenneth Gade, føtex Korsør
  • 2015, Kasper Mellerkær, føtex Lautrupcentret




Kontaktinformation

Group Communication, Dansk Supermarked Group, telefon: 8778 5002, e-mail: press@dsg.dk

Kontakter

Billeder

Information om Salling Group

Salling Group
Salling Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00https://sallinggroup.com/

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

Nyt samarbejde skal forebygge stroke i danskernes hverdag28.2.2024 08:20:00 CET | Pressemeddelelse

Alt for mange danskere rammes hvert år af stroke, og derfor vil Hjernesagen sammen med Salling Group og Salling Fondene over de kommende år bringe hjernesundhed og forebyggelse af stroke længst muligt ud til danskerne. Det sker ved at tilbyde nem og gratis blodtryksmåling i butikker landet over som del af et nyt, flerårigt strategisk samarbejde med ambition om at løfte danskernes generelle sundhedsniveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye