Folkekirkens Nødhjælp

Føtex og Folkekirkens Nødhjælp redder 60 ton mad fra skraldespanden

Del

Øget samarbejde mellem Føtex og Wefood har mindsket madspild og skabt omsætning for en million kroner – til fordel for mennesker i nød.

Foto: Martin Schubert
Foto: Martin Schubert

Øget samarbejde mellem Føtex og Wefood har mindsket madspild og skabt omsætning for en million kroner – til fordel for mennesker i nød.

 

I Danmark smider vi 700.000 ton mad i skraldespanden hvert år. Samtidig sulter flere end 800 millioner mennesker på verdensplan.

Det paradoks vil Føtex og Folkekirkens Nødhjælp gøre noget ved. Og sammen har detailkoncernen og nødhjælpsorganisationen i år skabt en estimeret omsætning på en million kroner. Penge, som er kommet verdens fattigste til gode.

Føtex og Salling Group har et mål om at halvere deres madspild inden 2030. Derfor donerer de overskydende mad fra deres butikker til Folkekirkens Nødhjælps madspildsbutikker Wefood i København og Aarhus, som siden 2016 har solgt overskudsvarer, der ellers var endt i skraldespanden, for eksempel på grund af forkert mærkning eller beskadiget emballage.

Da Wefood tidligere på året åbnede sin tredje butik, nu i Aarhus, blev butikken indviet af Karin Salling, enke efter stifteren Herman Salling.

”Vi har valgt at støtte Wefood, fordi det giver mening og værdi for begge parter. Vi vil gerne nedbringe vores madspild og kan derfor donere overskudsmad til Wefood, som Wefood så kan sælge, hvorefter de donerer pengene til mennesker i nød,” forklarer Jonas Schrøder, der er ansvarlighedsdirektør i Salling Group, der ejer Føtex supermarkederne.

Det fungerer sådan, at Wefoods frivillige medarbejdere dagligt afhenter overskydende og kasserede fødevarer fra Føtex’ varehuse. I 2018 blev det til godt 60 ton (estimeret), hvilket beløber sig til en omsætning på næsten en million kroner. Al overskuddet fra Wefoods butikker går til mennesker i nød.

”Samarbejdet med Salling Group og Føtex er en blåstempling af Wefoods koncept og kamp for at bekæmpe madspild, som gør det muligt for os at give fattige mennesker et værdigt liv,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, og fortsætter:

”Overskuddet går blandt andet til projekter i områder med sult og hungersnød. Det giver stof til eftertanke, når man læser om det overforbrug, vi har i Danmark. Derfor er det positivt, at Salling Group som den første detailkæde offentliggjorde deres madspildstal og satte sig for at halvere tallet. Wefood kan hjælpe med at opfylde denne ambitiøse målsætning.”

Nøgleord

Kontakter

Thomas Mølgaard Andersen
Leder af Genbrug & Wefood
E-mail: tman@dca.dk
Telefon: 29700607

Billeder

Foto: Martin Schubert
Foto: Martin Schubert
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

33 15 28 00https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælps formål er at styrke verdens nødlidende i kampen for et værdigt liv.

Folkekirkens Nødhjælp har sine rødder i den danske folkekirke og arbejder der, hvor nøden er størst, uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Salling Group og Folkekirkens Nødhjælp indgår ny partneraftale30.10.2018 14:58Pressemeddelelse

Gode erfaringer får Salling Group og Folkekirkens Nødhjælp til at fortsætte katastrofesamarbejdet. Når katastrofer rammer, og mennesker mister alt og har brug for hjælp for at overleve, vil mange i Danmark gerne træde til og støtte. Salling Group, landets største detailhandelsvirksomhed, har mulighed for at gøre det nemt for kunderne at give en hjælpende hånd gennem sine mere end 620 butikker. Derfor har koncernen besluttet at fortsætte samarbejdet med Folkekirkens Nødhjælp om at lave katastrofeindsamling til mennesker, der befinder sig i den værst tænkelige situation. " For os er det helt naturligt at bakke op i fællesskab med vores kunder, hvis en katastrofe rammer. Og vi er glade for at kunne forlænge aftalen med Folkekirkens Nødhjælp, som yder et vitalt og anerkendelsesværdigt arbejde," siger ansvarlighedsdirektør i Salling Group, Jonas Schrøder. De næste tre år vil butikkerne i Salling Group eller en eller flere af kæderne Bilka, føtex og Netto, stormagasinerne Salling og franchis

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum