Føtex-bageren holder åbent hver søndag

Del
Søndag - så skal der hygges med friskbagt brød til morgenkaffen. Og nu får beboerne i en række af landets større byer flere valgmuligheder blandt udbyderne af rundstykker, birkes og basser.

Fra søndag den 3. januar - samme tidspunkt som føtex´s 50 års jubilæum skydes i gang - vil et stort antal føtex varehuse som noget nyt holde deres bageriudsalg åbent hver eneste søndag fra 7 morgen til 11 formiddag.

Hermed kommer de lokale føtex'er til at fungere fuldt på linje med de øvrige bagere i området, hvad angår åbningstider.

"Det har altid været ambitionen, at føtex bageren var kendt som byens bedste bager. Og byens bedste bager skal naturligvis have søndagsåbent," siger direktør Carsten Hansen, føtex.

Fuld søndagsåbning i bager-afdelingen er et forsøg i alt 23 udvalgte varehuse i store danske byer. Som bekendt lægger en afskaffelse af lukkeloven op til, at alle dagligvarebutikker fra slutningen af 2012 kan holde åbent hver søndag.

føtex bagerierne har imidlertid allerede i dag adgang til søndagsåbent på lige fod med andre bagerier - en mulighed, der nu på forsøgsbasis skal udnyttes i bl.a. København, Århus, Aalborg, Odense, Roskilde, Horsens, Randers, Vejle, Fredericia og Middelfart.

"Vi ved, at mange forbrugere har stort fokus på prisen, også når vi taler om håndværksbrød. Og ønsket om at købe kvalitetsbrød til en god pris gælder selvfølgelig også om søndagen," siger føtex-direktør Carsten Hansen.

En stab på i alt 1700 salgsansatte og faglærte bagere sørger for, at føtex kunderne hver dag tilbydes et stort udvalg af håndværksbrød, der lever op til bager-fagets højeste kvalitetsniveau.

føtex bagermestre nyder stor faglig respekt i branchen og har igennem tiden været førende i udviklingen af nye brødtyper til det danske marked. Blandt de seneste nyskabelser har været den populære brødserie "Brattingsborg", fremstillet af mel fra det historiske gods på Samsø.

Ud over søndagsåbent holder hovedparten af føtex varehusene åbent i bagerafdelingen hver morgen fra kl. 7 - to timer før resten af varehuset åbner.

Yderligere oplysninger: Carsten Hansen, direktør i føtex, tlf. 21 16 16 50

----------------------------------------------------------------------------------------

føtex fejrer i 2010 sit 50 års jubilæum. Det første føtex varehus åbnede den 17. november 1960 i Århus. I dag er der 83 føtex og føtex food varehuse, og de markerer igennem hele året jubilæet med en række spændende aktiviteter, tilbud, konkurrencer og nye indslag på dagligvaremarkedet. Følg med på www.fotex.dk

Information om føtex

føtex
Bjødstrupvej
8270 Højbjerg

89303030http://www.foetex.dk

Følg pressemeddelelser fra føtex

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye