Forvaltningsrettens vogter bliver professor på Aalborg Universitet
9.1.2018 12:01:26 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Ekspert i forvaltningsret, formand for AAUs rådgivende valgudvalg, årets underviser, medlem af Juridisk Studienævn, studieleder, fagansvarlig og videnjurist i Advokatfirmaet HjulmandKaptain er blot et lille udsnit af lektor, ph.d. Sten Bønsings mange arbejdsopgaver og titler. Fra den 15. januar kan han også skrive professor på sit cv.
Skarpt blik for juraen
Professor Sten Bønsing er bredt anerkendt for sit knivskarpe blik for lovgivning og udmøntning af forvaltningsretten. Både i sin videnskabelige produktion, foredragsvirksomhed og undervisning er målet at skabe indsigt og gennemsigtighed i forhold til forvaltningsret samt embedsmændenes pligter og ansvar. Men han har ikke alene et skarpt blik for juraen, han er også kendt for sin skarpe og pædagogiske formidling i den offentlige debat, når love, regler, retningslinjer og etiske principper brydes. Hvis medierne er demokratiets vagthund, så er professor Sten Bønsing Forvaltningslovens vogter.
Stor faglig bredde
Den nyudnævnte professor på Juridisk Institut forsker primært i forvaltningsret med fokus på bl.a. de grundlæggende pligter for embedsmænd, når det gælder tavshedspligt, sandhedspligt, bestikkelse og sanktioner. Forvaltningsrettens regler om sagsbehandling, persondata, inhabilitet, aktindsigt samt gaver til offentlige ansatte er ligeledes et forskningsområde. Emnet for hans ph.d.-afhandling var erhvervsdrivendes rettigheder, når de indklages for offentlige klageinstanser.Professor Sten Bønsing har som en af de eneste i Danmark udgivet en samlet fremstilling af forvaltningsrettens grundlæggende regler. Bogen omfatter alle dele af den almindelige forvaltningsret, dvs. den offentlige organisation, kompetence, retskilder, sagsbehandling, indholdsmæssige krav, tavshedspligt, rekurs/klagebehandling, domstolsprøvelse, ombudsmandskontrol, tilbagekaldelse af forvaltningsakter, håndhævelse, offentlige myndigheders erstatningsansvar og kommunalfuldmagten.
Danmarks største konference om forvaltningsret
Formidling til såvel fagprofessionelle som lægmænd ligger professor Sten Bønsing meget på sinde. Derfor har han også taget initiativ til en forvaltningsretskonference med indlæg af landets førende fagfolk fra den videnskabelige verden, den offentlige sektor og erhvervslivet. Konferencen, der finder sted den 23. og 24. januar 2018 i Aalborg, bliver den hidtil største på det forvaltningsretlige område.
Fakta
Professor Sten Bønsing er født i 1970 og opvokset i hhv. Værløse og Nykøbing Falster. Han er uddannet cand.merc.jur. (erhvervsjurist) fra Aalborg Universitet i 1996, hvor han efterfølgende blev ansat som undervisningsassistent. I 2000 blev han udnævnt til adjunkt og fire år senere til lektor. I 2001 fik han sin ph.d.-grad om erhvervsdrivendes rettigheder, når de indklages for offentlige klageinstanser. Professor Sten Bønsing har bl.a. været bestyrelsesmedlem i Danske Telecom A/S og medlem af Videnskabsministeriets Kvalifikationsnævn for videregående uddannelser. Siden 2014 har han været ansat (deltid) som videnjurist i Advokatfirmaet HjulmandKaptain til at forene den teoretiske forskning med den praktiske jura.
Kontakter
Professor, ph.d. Sten Bønsing, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, tlf. 9940 8269, mobil 2298 0717 eller email sb@law.aau.dk.
Billeder
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
AAU-forsker: Valgresultatet kan være tegn på en omrokering af amerikansk politik6.11.2026 10:44:55 CET | Aktuelt
Midtvejsvalg plejer at koste præsidenten dyrt. Men ifølge Ben Dorfman, lektor ved Aalborg Universitet, rækker de aktuelle valgresultater længere end en almindelig vælgerlussing til Donald Trump. De kan varsle en omrokering af amerikansk politik.
Danmark oplever AI-boom drevet af iværksættere29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny kortlægning af det danske AI-landskab viser, at der lige nu sker et boom i antallet af virksomheder, der arbejder med AI. Og væksten er især drevet af mindre virksomheder.
Vintertiden kommer: Fem gode grunde til at blive venner med mørket23.10.2026 14:42:18 CEST | Pressemeddelelse
Når vi natten til søndag 25. oktober stiller uret en time tilbage i forbindelse med overgangen til vintertid, følger mørket med. Men i stedet for at bekæmpe det med mere lys, bør vi ifølge mørkeforsker Mette Hvass lære at sætte pris på det, fordi mørket gemmer nemlig på oplevelser og sanser, som mange af os har glemt at bruge.
PHP-sagen afslører et hul i dansk cybersikkerhed: Derfor bør Danmark følge Tysklands eksempel22.10.2026 13:41:50 CEST | Aktuelt
Aula, DMI og flere andre offentlige hjemmesider i Danmark blev onsdag taget offline som en sikkerhedsforanstaltning på grund af en global sikkerhedsbrist og kritiske sårbarheder. Ifølge en forsker fra Aalborg Universitet bør sagen få Danmark til at tage tre konkrete skridt, herunder at lade sig inspirere af Tyskland.
Midtvejsvalget bliver afgørende for USA's plads i verden19.10.2026 11:00:25 CEST | Pressemeddelelse
Amerikanerne skal afgøre, hvor frit Donald Trump kan regere. Det kan få stor betydning for USA’s rolle i verden, vurderer Ben Dorfman, der blandt andet forsker i amerikansk og international politik. Her svarer han på fem spørgsmål om midtvejsvalget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

