Forum for Offentligt-Privat Samarbejde fortsætter
Regeringen har ambitioner om at gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie. Det skal Forum for Offentligt-Privat Samarbejde blandt andet bidrage til.
Derfor har regeringen besluttet Forum for Offentligt-Privat Samarbejde skal fortsætte. Forummet skal blandt andet komme med anbefalinger og løsningsforslag til bedre samarbejde mellem det offentlige og private inden for blandt andet innovation, velfærdsteknologi, SMV’ers deltagelse i offentlige udbud og grønne indkøb.
”Vi har brug for at nytænke vores velfærdssamfund. Det kræver blandt andet, at vi tager et grundigt kig på det offentligt-private samarbejde. Netop derfor har vi bedt kompetente folk om at komme med anbefalinger til, hvordan offentligt-privat samarbejde kan forbedre velfærdsstaten i fremtiden. For det handler om, at vi får fremtidssikret vores fælles samfund,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Det bliver adm. direktør i FORSKEL, Claus Juhl, der skal stå i spidsen for Forum for Offentligt-privat Samarbejde.
”Jeg ser frem til arbejdet med vigtige dagsordner inden for offentligt-privat samarbejde som formand for forummet. Jeg ser især frem til at arbejde med centrale aktører på området og sammen med dem bidrage til anbefalinger, der kan understøtte bedre velfærd for borgerne i Danmark,” siger Claus Juhl.
Forum for offentligt-privat samarbejde er nedsat for en periode frem til 1. februar 2026 og består af 17 medlemmer og én formand.
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Erhvervsministeriets pressetelefon: 91 33 70 07
Links
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Erhvervsministeren: Vestkystturismen styrkes med 14 mio. kr.13.5.2024 14:04:50 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov besøger i dag Ringkøbing-Skjern Kommune for bl.a. at drøfte udviklingen af den danske Vestkystturisme. Regeringen har med Finansloven for 2024 og en ekstraordinær millionindsprøjtning til dansk turisme afsat i alt 14 mio. kr. til udvikling af turismen på Vestkysten.
Dansk vandteknologi skal sættes på verdenskortet13.5.2024 09:05:10 CEST | Pressemeddelelse
Dansk vandteknologi skal blive en endnu større eksportsucces. Erhvervsminister Morten Bødskov møder derfor i dag en række førende virksomheder inden for vandteknologi for at drøfte, hvordan danske virksomheder kan være med til at løse globale vandudfordringer.
Åbenhed om grøn omstilling skal styrke dansk konkurrenceevne2.5.2024 10:15:40 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har i dag vedtaget lovforslag, som implementerer nye EU-regler om virksomheders bæredygtighedsrapportering.
Dithmer takker af30.4.2024 12:12:42 CEST | Pressemeddelelse
Michael Dithmer har valgt at fratræde sin stilling som departementschef i Erhvervsministeriet.
140 mio. kr. skal sikre mere liv i bymidter29.4.2024 11:29:50 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsministeren har udpeget et nyt udvalg, der skal fordele i alt 140. mio. kr. til udviklingen af bymidterne i landets små og mellemstore byer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum