Fortsat tilbud om hurtigtest i alle kommuner
28.1.2022 13:00:00 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse

Efterspørgslen på hurtigtest er faldet, efter selvtest på børne-, undervisnings- og ældreområdet er indført. Samtidig udfases coronapasset fra 1. februar 2022, og derfor tilpasser Styrelsen for Forsyningssikkerhed kapaciteten til hurtigtest i Region Sjælland.
Antallet af daglige hurtigtests reduceres fra cirka 65.000 til 26.000 tests i regionen. Det betyder, at frem mod mandag den 7. februar 2022 lukker Region Sjælland 25 teststeder, mens der åbnes et enkelt nyt i Slagelse på adressen Pantholm 45. Dermed er der 40 hurtigteststeder i Region Sjælland fra tirsdag den 8. februar 2022.
- Der vil fortsat være teststeder i alle kommuner og tilstrækkelig kapacitet til, at alle borgere, der ønsker det, kan blive testet. For nogle betyder det, at der bliver lidt længere til et teststed, men med 40 teststeder er der stadig en god dækning, siger Anne Hjortshøj, enhedschef i Det Nære Sundhedsvæsen og testansvarlig hos Region Sjælland.
I Region Sjælland har Falck lavet cirka 35.000 hurtigtests om dagen i denne uge. Med en kapacitet på 65.000 tests er der en overkapacitet, som nu tilpasses til efterspørgslen, der kommer til at falde yderligere fra 1. februar. Sammen med Falck tilpasser Region Sjælland løbende kapaciteten på baggrund af de meldinger, der kommer fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed.
Med sundhedsmyndighedernes vurdering af, at vi nærmer os mere normale tilstande, vil behovet for test reduceres kraftigt. Men den testansvarlige glæder sig over det gode samarbejde, der igennem pandemien har gjort det muligt for Region Sjælland at gøre hurtigtest tilgængelige for alle.
- Der skal lyde en stor tak til kommunerne for det gode samarbejde om hurtigtests. Kommunerne har blandt andet bidraget med løbende vurderinger af, hvordan kapaciteten bedst tilpasses til de lokale forhold, siger Anne Hjortshøj.
Ændringer fra 30. januar
Ændringerne i teststederne gennemføres fra søndag den 30. januar til og med mandag den 7. februar 2022 og fremgår af vedhæftede overblik, der gennemgår teststederne i de 17 kommunerne i Region Sjælland. For daglig status henvises til overblikket på www.coronasmitte.dk (Direkte link: https://coronasmitte.dk/raad-og-regler/kort-over-covid-19-testcentre), der løbende opdateres.
PCR-test fortsætter uændret
Alle 22 lokationer, hvor der tages PCR-test, fortsætter uden ændringer.
Kontakter
Anne Øster Hjortshøj, enhedschef i Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland, Tlf. 23 29 77 37
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Region Sjælland investerer 10 millioner i fremtidens uddannelser13.10.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire uddannelsesprojekter får tilsammen 10 mio. kr. fra Region Sjælland. Projekterne skal udvikle nye undervisningsformer, skabe bedre overgange mellem uddannelser og bidrage til, at unge og voksne fortsat har adgang til relevante uddannelsestilbud.
26 patienter er flyttet ind på det nye Sjællands Universitetshospital4.10.2026 12:35:06 CEST | Pressemeddelelse
Efterårets store flyttedag på Sjællands Universitetshospital er veloverstået. I løbet af søndagen er i alt 26 indlagte kræftpatienter flyttet ind på de nye, moderne enestuer i Køge.
Nu starter efterårets vaccination mod influenza og covid-191.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan udvalgte grupper af borgere blive vaccineret mod covid-19 og influenza. I Region Sjælland er der vaccinationssteder i alle 17 kommuner, så borgerne nemt kan blive vaccineret tæt på deres bopæl.
Nyt, specialiseret tilbud til børn og unge med funktionelle lidelser28.9.2026 15:02:38 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge med funktionelle lidelser kan fremover få specialiseret hjælp på Holbæk Sygehus.
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
