Fortsat lav placering til Helsingør Kommune i DI-måling af erhvervsvenlighed
- En placering som nr. 84 til Helsingør Kommune er ikke prangende og indikerer, at der fortsat er klar plads til forbedring. Når det er sagt, viser årets DI-måling, hvor Helsingør Kommune er gået fem pladser frem, at der er noget at bygge videre på. Dialogen mellem virksomhederne og kommunen er forbedret, og virksomhederne vurderer, at kommunen er blevet bedre til at formidle væsentlig information til dem. Det skal udbygges yderligere fremover, så Helsingør Kommune kan blive en mere erhvervsvenlig kommune, siger formand for DI Hovedstaden, Peter Lanng Nielsen.
Ligesom i mange andre kommuner peger flest virksomheder i Helsingør Kommune på, at behovet for mere kvalificeret arbejdskraft er det vigtigste område for kommunen at prioritere højt.
- Selvom der er fremgang at spore, er der fortsat et stort behov for, at Helsingør Kommune bliver bedre til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og at samarbejdet mellem jobcenteret og virksomhederne bliver tættere. Mangel på arbejdskraft er en stopklods for vækst og udvikling til skade for både kommunen og det lokale erhvervsliv, siger Peter Lanng Nielsen.
Uddannelsesområdet rangerer også højt for virksomhederne i Helsingør Kommune. Og her er Helsingør Kommune gået tilbage, bl.a. fordi færre unge vælger en erhvervsuddannelse.
- Virksomhederne har brug for, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse. I Helsingør Kommune er det kun 13 procent af de unge, der vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Der er brug for, at flere unge vælger en faglært uddannelse til gavn for dem selv og for virksomhederne i Helsingør Kommune, siger Jørgen Simonsen, formand for DI Byggeri Nordsjælland.
Helsingør Kommune har til gengæld forbedret sig markant, når det kommer til brugen af private leverandører.
- Det er positivt at se, at Helsingør Kommune har løftet sig i brugen af private leverandører. Det er en høj grad af konkurrenceudsættelse og en mere åben udbudsproces i kommunen, der betyder, at Helsingør Kommune nu klarer sig bedre på brugen af private leverandører, siger Peter Lanng Nielsen.
OM HOVEDSTADEN
Analysen fra DI måler erhvervsvenligheden i danske kommuner. Virksomhederne i 17 ud Hovedstadens 28 kommuner vurderer, at arbejdskraft bør være kommunernes topprioritet til at sikre vækst i fremtiden. Resultatet bekræfter, at mangel på kvalificeret arbejdskraft er den helt store udfordring for dansk erhvervsliv.
Som i de foregående år klarer hovedstadskommunerne sig generelt ikke så godt, når man sammenligner med resten af landet. Ud af de 93 kommuner, der indgår i undersøgelsen, er gennemsnitsplaceringen for hovedstadskommunerne nr. 67. Den mest erhvervsvenlige kommune i regionen er Ballerup med en placering som nr. 21., mens den mindst erhvervsvenlige er Gribskov på 92. pladsen.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk, DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
- 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
- samt statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For mere information
Ditte Rieland, presserådgiver, tlf. 2246 7822
Ron Amir, chefkonsulent i DI Hovedstaden, tlf. 5213 2321
Peter Lanng Nielsen, formand i DI Hovedstaden, tlf. 40464790
Jørgen Simonsen, formand i DI Byggeri Nordsjælland, tlf. 4050 2640
Information om DI Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Postnummeret afgør hvor ofte bussen kører i Nordsjælland17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens der er sat flere busser ind på vejene i f.eks. Halsnæs, Helsingør og Fredensborg, så kører busserne mindre i Rudersdal, Gribskov og Hørsholm, hvor over 25 procent af familierne ikke har bil. Busdriften er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, lyder det fra DI Hovedstaden.
Nødvendigt med flere busser i fremtiden17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens der er sat flere busser ind på vejene i f.eks. Gladsaxe, Dragør, Ishøj og Hvidovre, så kører der færre busser i Ballerup, i København og på Frederiksberg, selvom mellem 25 og 70 procent af familierne ikke har bil. Busforbindelser er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, lyder det fra DI Hovedstaden.
Innovativ lokal vækstvirksomhed hædres med DI-pris13.12.2024 10:26:55 CET | Pressemeddelelse
Alle mennesker og virksomheder er afhængige af rent vand. Det sørger virksomheden Alumichem i Birkerød for – både i ind- og udland. Virksomheden har specialiseret sig i at rense genstridigt spildevand med et meget lavt CO2-aftryk. Alumichem gør Danmark og verden renere og grønnere, og derfor modtager virksomheden DI Hovedstadens Initiativpris 2024.
Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler i Nordsjælland16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på nogle skoler i Nordsjælland. Men hvis det skal lykkes de nordsjællandske skoler allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne skabe kontakt til langt flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Hovedstaden
Omkring hver tredje virksomhed i hovedstadsområdet samarbejder med en skole16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I hovedstadsområdet samarbejder kun 40 procent af virksomhederne med en lokal skole om f.eks. erhvervspraktik eller klassebesøg. Men det er alt for få, mener DI Hovedstaden, der opfordrer skolerne til at skrue op for samarbejdet med virksomhederne, hvis det skal lykkes allerede fra næste skoleår at finde en uges erhvervspraktik til alle elever i enten 7., 8. eller 9. klasse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum