Fortsat lav placering til Helsingør Kommune i DI-måling af erhvervsvenlighed

- En placering som nr. 84 til Helsingør Kommune er ikke prangende og indikerer, at der fortsat er klar plads til forbedring. Når det er sagt, viser årets DI-måling, hvor Helsingør Kommune er gået fem pladser frem, at der er noget at bygge videre på. Dialogen mellem virksomhederne og kommunen er forbedret, og virksomhederne vurderer, at kommunen er blevet bedre til at formidle væsentlig information til dem. Det skal udbygges yderligere fremover, så Helsingør Kommune kan blive en mere erhvervsvenlig kommune, siger formand for DI Hovedstaden, Peter Lanng Nielsen.  

Ligesom i mange andre kommuner peger flest virksomheder i Helsingør Kommune på, at behovet for mere kvalificeret arbejdskraft er det vigtigste område for kommunen at prioritere højt.

- Selvom der er fremgang at spore, er der fortsat et stort behov for, at Helsingør Kommune bliver bedre til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og at samarbejdet mellem jobcenteret og virksomhederne bliver tættere. Mangel på arbejdskraft er en stopklods for vækst og udvikling til skade for både kommunen og det lokale erhvervsliv, siger Peter Lanng Nielsen.  

Uddannelsesområdet rangerer også højt for virksomhederne i Helsingør Kommune. Og her er Helsingør Kommune gået tilbage, bl.a. fordi færre unge vælger en erhvervsuddannelse.

- Virksomhederne har brug for, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse. I Helsingør Kommune er det kun 13 procent af de unge, der vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Der er brug for, at flere unge vælger en faglært uddannelse til gavn for dem selv og for virksomhederne i Helsingør Kommune, siger Jørgen Simonsen, formand for DI Byggeri Nordsjælland.

Helsingør Kommune har til gengæld forbedret sig markant, når det kommer til brugen af private leverandører.

- Det er positivt at se, at Helsingør Kommune har løftet sig i brugen af private leverandører. Det er en høj grad af konkurrenceudsættelse og en mere åben udbudsproces i kommunen, der betyder, at Helsingør Kommune nu klarer sig bedre på brugen af private leverandører, siger Peter Lanng Nielsen.  

OM HOVEDSTADEN

Analysen fra DI måler erhvervsvenligheden i danske kommuner. Virksomhederne i 17 ud Hovedstadens 28 kommuner vurderer, at arbejdskraft bør være kommunernes topprioritet til at sikre vækst i fremtiden. Resultatet bekræfter, at mangel på kvalificeret arbejdskraft er den helt store udfordring for dansk erhvervsliv.

Som i de foregående år klarer hovedstadskommunerne sig generelt ikke så godt, når man sammenligner med resten af landet. Ud af de 93 kommuner, der indgår i undersøgelsen, er gennemsnitsplaceringen for hovedstadskommunerne nr. 67. Den mest erhvervsvenlige kommune i regionen er Ballerup med en placering som nr. 21., mens den mindst erhvervsvenlige er Gribskov på 92. pladsen.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022

• DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk, DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
• 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
• 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
• samt statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
• Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
• 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Følg Dansk Industri på: