GF Forsikring a/s

Fortsat fremgang for kundeejet selskab

Del

ÅRSRAPPORT: GF Forsikring fik en nettovækst på mere end 10.000 kunder i 2017, hvor både top- og bundlinjen blev forbedret.

Jesper Mortensen, adm. direktør i GF Forsikring: - I 2017 blev vi både bedre til at tiltrække nye kunder og til at holde fast på de kunder, vi allerede har. Og vi har styrket væksten yderligere i de første måneder af 2018.
Jesper Mortensen, adm. direktør i GF Forsikring: - I 2017 blev vi både bedre til at tiltrække nye kunder og til at holde fast på de kunder, vi allerede har. Og vi har styrket væksten yderligere i de første måneder af 2018.

Med en nettovækst på mere end 10.000 nye kunder i 2017 har GF Forsikring bragt sig et pænt stykke nærmere sit mål om 300.000 kunder i 2020. Ved årsskiftet rundede GF Forsikring således 266.000 kunder.

- Vi høster frugterne af en langsigtet indsats. De seneste år har vi arbejdet intenst med vores interne kultur med fokus på den enkelte kunde og en forbedret kundeoplevelse - både digitalt og rundt om på vores 39 kontorer, siger adm. direktør Jesper Mortensen og fortsætter:

- I 2017 blev vi både bedre til at tiltrække nye kunder og til at holde fast på de kunder, vi allerede har. Og vi har styrket væksten yderligere i de første måneder af 2018.

En kundeejet forretning i balance
I 2017 revitaliserede GF Forsikring sit brand med løftet "Overskud til hinanden", der synliggør selskabets kundeejede DNA, både i form af den økonomiske overskudsdeling til kunderne og i form af det menneskelige overskud, der ligger i GF's lokale forankring og nærhed i kundedialogen.

- Som kundeejet selskab er det overordnede mål at drive en sund forretning, der sikrer kunderne god dækning, service og rådgivning til fornuftige priser. Det sker ud fra et solidarisk forsikringsprincip, der blandt andet kommer til udtryk i overskudsdelingen, forklarer Jesper Mortensen.

2017 var et godt forsikrings-år for GF-kunderne, der var forskånet for både vejrskader og storskader. Samtidig var kunderne gode til at skadeforebygge og udviste fornuftig adfærd. Det betyder, at GF i 2018 tilbagebetaler en samlet overskudsdeling på mere end 145 mio. kroner til kunderne. Det sker ud fra GF-princippet: Jo færre skader, jo billigere bliver forsikringen. På bil blev overskudsdelingen på gennemsnitligt 12,5 procent af præmien, mens den på de øvrige forsikringer blev på 4 pct. af præmien.


Det samlede forsikringstekniske resultat blev på 175 mio. kr. Ud over udeblevne vejrskader og storskader var der større afløbsgevinster end forventet. Endelig fik selskabet et forbedret investeringsafkast på 164 mio. kr., så det samlede resultat blev på 265 mio. kroner efter skat.

Fremtiden kræver investeringer

GF styrkede i 2017 sin individuelle solvens med 0,4 %-point til 2,7, og selskabets combined ratio endte på 89, hvilket er et pænt stykke under det strategiske mål på 97. For 2018 forventer Jesper Mortensen dog ikke et resultat i samme størrelsesorden som i 2017.

- Vi forventer flere vejrskader, et mindre investeringsafkast og mindre afløbsgevinster end i 2017. Samtidig forventer vi fortsat et relativt højt omkostningsniveau, fordi vi i 2018 investerer i styrkede kundeoplevelser, digitalisering og effektivitetsforbedringer. Dette vil på kort sigt påvirke combined ratio, som vi forventer vil være i underkanten af 100 ved udgangen af året, forklarer Jesper Mortensen og slutter:

- I slutningen af 2017 trådte vi ind på erhvervsmarkedet med forsikringer til virksomheder. Dette nye forretningsområde skal vi styrke i 2018. Vi ser erhverv som en langsigtet strategisk satsning og en del af fundamentet for selskabet i de kommende år. Vi er inde i en god udvikling, men vi læner os ikke tilbage og tror, at fremgangen fortsætter af sig selv.


Samlet set forventer GF et resultat for 2018 på i størrelsesordenen 50-70 mio. kr. efter skat og overskudsdeling til kunderne.

Se hoved- og nøgletal samt den fulde årsrapport for 2017 her: 

https://www.gfforsikring.dk/om-gf/%C3%85rsrapporter-og-vedt%C3%A6gter

Kontakter

Billeder

Jesper Mortensen, adm. direktør i GF Forsikring: - I 2017 blev vi både bedre til at tiltrække nye kunder og til at holde fast på de kunder, vi allerede har. Og vi har styrket væksten yderligere i de første måneder af 2018.
Jesper Mortensen, adm. direktør i GF Forsikring: - I 2017 blev vi både bedre til at tiltrække nye kunder og til at holde fast på de kunder, vi allerede har. Og vi har styrket væksten yderligere i de første måneder af 2018.
Download

Information om GF Forsikring a/s

GF Forsikring a/s
GF Forsikring a/s
Jernbanevej 65
5210 Odense NV

70 13 80 80https://www.gfforsikring.dk/

Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum